Rapport om nedslidning - Aarhus.dk

More documents

Recommendations

Info

Delrapport 1: Omfang, omkostninger og udfordringer Nedslidningens årsager Fordi nedslidningssygdomsbegrebet dækker over flere forskelligartede sygdomme, er der også mange forskellige årsager til, at nedslidningssygdomme opstår. I en analyse fra 2009 af den eksisterende, internationalt publicerede medicinske litteratur om nedslidningssygdomme, peger Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø på, at der er videnskabelig enighed om, at der er ”moderat til stærk” videnskabelig evidens for, at en række arbejdssituationer og arbejdsstillinger kan medføre nedslidningssygdomme (3). Arbejdssituationer og -stillinger der kan medføre nedslidningssygdomme •Tunge løft •Foroverbøjet nakke •Foroverbøjet ryg •Vrid og drej i ryggen •Løftede arme •Gentagne, kraftbetonede bevægelser i skulderen, albuen og håndled/hånd •Helkropsvibrationer Figur 5: Arbejdssituationer og arbejdsstillinger der kan medføre nedslidningssygdomme (Kilde: Hvidbog om risikofaktorer knyttet til fysisk tungt arbejde, Resume og hovedkonklusioner, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 2009) Analysen konkluderer dog også, at den eksisterende forskning ikke muliggør at fastlægge egentlige grænseværdier for, hvornår de enkelte arbejdssituationer og arbejdsstillinger udgør en risiko for udviklingen af nedslidningssygdomme. En anden rapport fra 2008, ligeledes fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Nedslidning på det danske arbejdsmarked peger på, at også psykosociale faktorer spiller ind, når det kommer til risikoen for egentlige sygemeldinger på grund af nedslidningssygdomme (4). Psykosociale risikofaktorer •Ringe kontrol med eller indflydelse på arbejdet •Ringe social støtte, herunder fra ledelse •Jobstrain (høje krav kombineret med ringe kontrol) •Jobutilfredshed •Manglende accept fra kollegaer eller ledelse •Dårligt organisatorisk klima Figur 6: Psykosociale risikofaktorer for sygemelding på grund af nedslidningssygdomme (Kilde: Hvidbog om sygefravær og tilbagevenden til arbejde ved muskel- og skeletbesvær, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 2008) Rapporten peger også på, at der inden for forskningen stadig er en række uafklarede spørgsmål. Det drejer sig blandt andet om spørgsmål omkring, hvilke former for risikofaktorer, der påvirker forskellige typer af nedslidningssygdomme, og om hvorvidt forskellige risikofaktorer kan spille sammen og forstærke hinanden. Der er især stor usikkerhed omkring, hvilken indflydelse tilstedeværelsen af både fysiske og psykosociale risikofaktorer har på den enkeltes nedslidningssituation; herunder den enkeltes risiko for sygemelding. Nedslidningens årsager Side 5
Delrapport 1: Omfang, omkostninger og udfordringer Nedslidningens omfang I 2002 fremlagde VK-regeringen deres sundhedsprogram Sund hele livet. I programmet blev nedslidningssygdomme klassificeret som værende en af otte folkesygdomme i Danmark. En undersøgelse foretaget af Statens Institut for Folkesundhed i 2005 viser, at nedslidningssygdomme ikke blot er en af de mest udbredte sygdomstyper, men den mest udbredte i den danske befolkning. Andel af befolkningen (i %) Antal (1.000) Nedslidningssygdomme 15 662 Hjerte-kar-sygdomme 7 320 Sygdomme i åndedrætsorganer 6 243 Sygdomme i nervesystem og sanseorganer 5 213 Stofskiftesygdomme 5 210 Skader 5 298 Psykiske lidelser 2 103 Sygdomme i fordøjelsesorganer 2 100 Hudsygdomme 2 91 Svulster 2 68 Sygdomme i urinveje og kønsorganer 1 41 Infektionssygdomme 1 22 Blodsygdomme 9 14 Andre sygdomme 2 90 Figur 7: Langvarig sygdom. Forekomsten (%) samt antal i befolkningen i 2005 (Kilde: Folkesundhedsrapporten 2007, Statens Institut for Folkesundhed, 2007) 662.000 danskere led således i 2005 af en langvarig nedslidningssygdom, hvilket er mere end forekomsten af hjerte-kar-sygdomme og sygdomme i åndedrætsorganer (såsom KOL) tilsammen. Nedslidningens omfang ses også på antallet af anmeldte erhvervssygdomme. I 2008 modtog Arbejdsskadestyrelsen 16.689 Nedslidning på det danske arbejdsmarked anmeldelser af erhvervssygdomme. 7.038 af disse blev anmeldt på grund af mistanke om en nedslidningssygdom, hvilket svarer til 42 % af alle anmeldelser. Figur 8: Anmeldte erhvervssygdomme i 2008 (Kilde: Anmeldte arbejdsbetingede lidelser 2003 - 2008 - Årsopgørelse 2008, Arbejdsskadestyrelsen, 2009) Det svarer til, at der hver dag hele året anmeldtes næsten 20 tilfælde af arbejdsbetingede nedslidningssygdomme. Nedslidningssygdomme Psykiske sygdomme Øresygdomme Hudsygdomme Kræftsygdomme Luftvejssygdomme Sygdomme i nervesystemet Andre/uoplyst Endeligt kan omfanget af nedslidningssygdomme også læses ud af en anden undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed. Ifølge den er nedslidningssygdomme årsag til 14 % af alle lægekonsultationer. Det svarer til omkring to millioner konsultationer årligt (5). Statens Institut for Folkesundhed undersøgte desuden årsagerne til langtidssygmelding (mere end otte uger). De fandt, at hele 25 % de undersøgte personer var sygemeldt på grund af nedslidningssygdomme. Nedslidningens omfang Side 6
Page 1 and 2: 2010 Nedslidning på det danske arb
Page 3 and 4: Delrapport 1: Omfang, omkostninger
Page 5: Delrapport 1: Omfang, omkostninger

Rapport om nedslidning - Aarhus.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?