Meditation

100
Dokumentation for
musiks indflydelse
Moderens hjertelyd er den første rytme, vi oplever - en basal urlyd. Modernes
hjerte slår med ca. 60 slag i minuttet. Koblingen mellem langsom hjerterytme
og trygheden i livmoderen bevares gennem livet, sådan at musik med ca. 60
takter i minuttet gør os rolige og giver tryghed.
Alle mennesker reagerer kraftigt på lyde og musik. Det viser forskningsresultater.
Men det VED vi alle også – for det mærker vi mange gange
hver dag, hvad enten vi hører lyde, der føles ubehagelige, eller vi lytter til
musik, som vi kan lide.
Det spændende ved evnen til at lytte, øret, er at det sidder meget
tæt på hjernestammen, som rummer alle vigtige centre, der igen styrer
hjernens bevidsthedsniveauer – om vi er vågne, sovende eller døsende.
Hjernen har et “musikcenter”, der sidder tæt på følecentret. Der er “cross
talk” mellem følelserne og musikken. Dvs. med øret som indgang har
man mulighed for via hjernen at påvirke både følelserne og bevidsthedsniveauet
med musik. F.eks. musik som underlægning til en guidet visualisering
bruges til smertelindring, afspænding og forbedring af søvn.
Der er grundlæggende to retninger
inden for brug af musik
1. Musik-terapi som forudsætter og er koncentreret om relationen
terapeut og klient, dvs. med betoningen af kommunikationsaspektet
psykoterapi med og ved hjælp af musik. Musik er værktøj til at udtrykke
klientens følelser. Teknikken “Guided Imagery” har i musik fået en stærk
position i musikterapeutiske miljøer.
2. Musik-medicin, der er forskning, der udforsker musikkens evne til at
påvirke fysiologiske og psykologiske variabler. Musik kan her også være
“egenterapi” med henblik på ønskede biologiske virkninger som eksempelvis
muskulær afspænding. Musikmedicinsk forskning udspringer af
hospitalsmiljøer med alvorligt syge og ofte afkræftede patienter. Samlet
set siger eksisterende forskningslitteratur kun i ringe grad noget om
musiks specifikke kurative egenskaber. Imidlertid har musik en række
fysiologiske virkninger med klinisk relevans. I kort oversigt:
Musik generelt har indvirkning på centrale fysiologiske variabler
som blodtryk, puls, respirationsfrekvens, hjernebølgemønstre målt ved
EEG, kropstemperatur og galvanisk hudrespons (Snyder, 1999, p. 13-
25). Variablerne kan øges eller sænkes af musikken på en forudsigelig
måde, idet musik kan klassificeres som afspændende, aktiverende eller
stabiliserende.
Musik kan påvirke hormonspejlet på tilsvarende måde. Rolig musik
kan give en signifikant reduktion af ACTH og andre stresshormoner
(Escher, 1993, p. 1354-1360).
Musik kan stimulere immunfunktionen, målt som øget serum-niveau
af immunologiske markører som immunoglobuliner og endorfiner
(McKinney, 1997, p. 85-99).
EEG-registreringer har vist, at musik kan sænke hjernens bioelektriske
aktivitet fra dominans af hjernebølger i beta-niveau til bølger i
alfa- og thetaniveau – noget som kan have konsekvens for reduktion af
angst, spændinger og søvnløshed (Shaw, 1999, p. 151-155).
Musik influerer også på det psykologiske plan. En artikel dokumenterer
udover smertereduktion reduceret grad af depression. Artiklen
fremhæver det individuelle, subjektive element i brug af musik, idet den
viser, at den selv-administrerede brug af musik er bedst virkende. Man
skal således, når man som terapeut giver musik til klienterne, være opmærksom
på alder, køn, kulturel baggrund og musikpræferencer i øvrigt.
Forskellige slags musik har med andre ord forskellige effekter på forskellige
mennesker på forskellige tidspunkter (Siedliecki, 2006).
MusiCure musik har stressreducerende effect, specifikt afprøvet på
hjerteopererede mennesker. Blot det at blive udsat for 30 minutters
musik efter operativt indgreb, havde en significant stressreducerede
effekt målt ved: Serum kortisol, puls, respirationsfrekvens, blodtryk,
smerte- og angstniveau (www.musicure.dk), (Nilsson, 2009).
Metamusik er udviklet af The Monroe Institute og baserer sig på ca.
40 års undersøgelse af lydens påvirkning af den menneskelige bevidsthed.
Hemi-Sync teknologien bruger “Binaural Beats” – lydbølger – til
at afbalancere venstre og højre side af hjernen. Effekten af hemisfærisk
synkronisering er specifikke hjernebølger. Alt afhængig af formålet med
det enkelte produkt, vil lydmønstrene skabe det ønskede hjernebølge
niveau.
Dokumentation for hemisync”s effekt, bl.a. Kliempt et al., 1999).
Resultaterne var, at de, der skulle opereres, og som lyttede til Hemi-
Sync, behøvede væsentlig mindre bedøvelse end de, der lyttede til
klassisk musik eller slet ingen musik.
To udbydere laver metamusik: www.metatone.dk og www.hemi-
sync.dk.
101