Meditation

62
Dét arbejde, jeg både personligt og som terapeut
har haft de mest markante oplevelser med at
anvende, er skyggearbejde. Oprindeligt var det
Jung, der indgående skrev om skyggen. Mange
terapeuter har siden arbejdet hermed. En af dem,
der bedst konkretiserer arbejdet hermed, er
Debbie Ford (www.debbieford.com).
En kommunikationsform, der kaldes Girafsprog,
eller ikke-voldelig kommunikation (Nonviolent
Communication, NVC), udviklet af
Marshall Rosenberg (født 1934, er en amerikansk
jødisk psykolog, der har skabt begrebet “Nonviolent
Communication. Han har stiftet “Center for
Nonviolent Communication”, www.cnvc.org, en
international, non-profit organisation) er særdeles
hensigtsmæssig til at afdække og skrælle lag
af på en empatisk og registrerende måde, både i
terapeutisk regi og i vore almindelige relationer.
Rosenberg siger, at NVC i sin essens er en måde at
relatere til os selv og andre, moment for moment,
fri for fortidens betingninger. Ved at lære at identificere
vore behov og udtrykke dem direkte, lige
såvel som at skabe forståelse for andres behov,
kan vi forblive forbundet til dét, som er i nu’et
- og således leve et mere helt og givende liv.
Man kan også anvende mindfulness som
terapeutisk indfaldsvinkel, og der er udviklet
en sådan gennem de sidste 2 årtier.
Følelses-oversigt
Glæde
Begejstret, ellevild af glæde, fornøjet, frydefuld,
glædestrålende, godt tilpas, henrykt, håbefuld,
i godt lune, lykkelig, lyksalig, munter, opløftet,
opmuntret, optimistisk, tilfreds.
Vrede
Aggressiv, arrig, bitter, fjendtlig, forbitret, fortørnet,
gal, galsindet, gnaven, hadefuld, hadsk, harm,
harmdirrende, hidsig, irritabel, irriteret, knotten,
Alle de 3 introducerede tilgangsvinker, skyggearbejde,
ikkevoldelig kommunikation og mindfulness
som terapeutisk teknik, vil bliver uddybende
beskrevet i min næste bog. Nu blot introduceret,
fordi jeg vil understrege, at jeg er af den holdning,
at introvert forvaltning ikke bør forblive alenestående
som en måde at bearbejde sine
følelser på.
Introvert forvaltning
Med det forbehold in mente, at der er mange lag
af følelser hvad angår, hvor bevidste vi er og kan
blive omkring dem, både hvad angår at genkende
dem, og hvad angår at kunne styre dem, skal det
i det følgende uddybes, hvad jeg mener er trinene
i følelsesforvaltning på det indre plan, med meditation
som det grundlæggende redskab. Skal vi
gå lidt dybere i emotionernes natur, så har en
emotion følgende karakteristika: Den har to
komponenter. 1) en tanke – som knytter an til:
2) en sansning i kroppen – som afstedkommer:
3) følelser. Altså: tanke – sansning – følelse hænger
tæt sammen.
Grundlæggende skal vi kunne identificere
emotionen eller komplekset af emotioner. Der
eksisterer jo ofte flere følelser på samme tid. Her
blot i oversigt (og ikke en komplet oversigt) nogle
af de vigtigste, det kan være hensigtsmæssigt at
kunne identificere:
kolerisk, misfornøjet, mopset, muggen, ondsindet,
rasende, stiktosset, sur, voldelig, vred.
Sorg
Bedrøvet, beklemt, bekymret, deprimeret, elendig,
forpint, forstemt, fortvivlet, grædefærdig, håbløs,
ked af det, knust, mismodig, mistrøstig, modløs,
nedbøjet, nedtrykt, pessimistisk, sorgfuld, sort
i sindet, sønderknust, sørgmodig, traurig, trist,
trøstesløs, ulykkelig.
Frygt
Angst, bange, bekymret, beklemt, bævende,
chokeret, frygtsom, nervøs, opskræmt, panisk,
ræd, skrækslagen, skræmt, urolig, usikker, utryg,
ængstelig.
Overraskelse
Befippet, bestyrtet, forbavset, forbløffet, forundret,
himmelfalden, konfus, lamslået, målløs, overrasket,
overrumplet, paf, perpleks.
Skam
Flov, forlegen, genert, pinligt berørt, skamfuld.
Skyld
Brødebetynget, skyldig, syndig, dårlig samvittighed.
Afsky
Afsky, antipati, aversion, lede, misfornøjelse,
mishag, modvilje, væmmelse, frastødt.
Seksualitet
Gejl, liderlig, ophidset, tændt.
Kombinationer af to eller flere af grundfølelserne
er eksempelvis
Jalousi - vrede, sorg og frygt.
Skuffelse - vrede og sorg.
Følelserne kan lægge sig sideordnede men er ofte
rangordnede, så én følelse er mere grundlæggende
end de andre, der følger efter som konsekvens
af den første følelse. At komme i kontakt med et
følelseskompleks kan næppe rummes af intellektet,
der overvældes og går i kaos-tilstand. Specielt
når vi følelsesmæssigt er spændt ud i en eller
anden form for ambivalens, kan det være svært at
magte at identificere følelserne. Hvis den ene pol
af følelserne benægtes og fortrænges, er det, at
risikoen for en uhensigtsmæssig projektion ud i
omgivelserne, bliver konsekvensen. Helt konkret,
så er jalousi én af de mest ubærlige kombinationsfølelser,
fordi den energimæssigt består af 3 vidt
forskellige følelser, der lægger en form for mental
spændetrøje ned over én, uden man måske er sig
bevidst, at det er disse 3 følelser hver især, der
er på spil. Det er også netop jalousi, der kan få
mennesker ud i at gøre impulsive ting, hverken de
selv eller omgivelserne troede ham eller hende i
stand til.
Pålæggelse af skyld- og skam anvendes i vores
kultur i høj grad som moralsk retningsudstikker, i
praksis pålægges skylden som et beskyttende låg
over andre mere uhåndterbare følelser. Imidlertid
fungerer det ikke, for følelsen bag forsvinder ikke,
tværtimod tager den sit eget liv og kommer ud,
presser sig ud i mange livssituationer, hvor den
egentlig slet ikke hører til.
63