Meditation

52
Effekter i hjertet
Man kan arbejde målrettet med forskellige typer hjernebølgetræning alt
efter det individuelle behov, der nøje analyseres ud fra en brainmap, altså
en fuld afdækning af aktiviteten i hjernen. Ud fra et BFI (BrainFitness-
Index) kategoriseres man som super, normal, dårlig, eller kritisk – og
herudfra planlægges træningen. Har man eksempelvis megen høj beta
eller høj theta i vågen tilstand, altså stressniveau 3, er ens bevidsthedstilstand
så kritisk, at der skal laves megen alfa-træning for at balancere
bevidstheden.
Det skal understreges, at mental fitness og meditation ikke skal
sidestilles. I meditation sker der fysiologisk dette skift i bevidsthedstilstanden,
at man danner mange alfa-bølger, og med bestemte teknikker
også mange gamma-bølger. Det sker automatisk og er ikke et formål i
sig selv, som det jo er, når man laver hjernebølgetræning. Jeg ser mental
fitness som en værdifuld “lær din bevidsthed at kende” metode, som
kan forudgå etableringen af en velfungerende meditationspraksis. Men
mental fitness kan ikke erstatte meditation, da de højere bevidsthedstilstande
først udfolder sig, når vi kommer bagom det bevidste sind og
ind på sjælsplan. I nogle af de øvelser, der præsenteres i sidste halvdel af
bogen, går man specifikt efter alfa-bølger, mens det er noget, der sker
bagom og af sig selv med andre teknikker. Alfa-træning kan således
sagtens praktiseres uden måleapparatur, idet man hurtigt lærer at
genkende den bevidsthedstilstand, hvor man fortrinsvis danner
alfa-bølger frem for beta-bølger.
Om biofeedback generelt
Biofeedback har været anvendt som et redskab til afspænding,
stresshåndtering og smertehåndtering i efterhånden 3 årtier. Der er
udviklet en lang række forskellige apparater dertil – og der er forsket
grundigt i brugen af dem. Ved en simpel søgning på PubMed (primo
2010) kommer der 105 forskningsartikler frem om emnet. I 80’erne og
90”erne kom der rigtig mange forskningsresultater. Særligt er der blevet
forsket i at bruge biofeedback til smertehåndtering (Gatchel & Turk,
2002). Der er f.eks. et studie, der dokumenterer større afspændthed,
migræne-reduktion og højere smertetærskel ved brug af afspændingsøvelser
og biofeedback. Barkin et al (1996) påpeger, at man får mere
kontrol, både kropsligt og psykologisk – og slipper dermed nemmere
spændinger, får lavere stresstærskel og oplever generel smertereduktion.
Det handler ikke kun om smertekontrol som sådan, ens sygdomshåndtering
skifter fra at have fokus på eksterne hjælpemidler (lægens
Denne introduktion til
HeartMaths hjertekohærens-måleapparat
baserer
sig fortrinsvis på www.
hearthmath.org, der
dybtgående fremlægger
forskningsresultater om
hjertekohærens og forsøg
med brug af apparatet.
Psykofysiologisk
kohærens
hjælp i form af operation og smertelindrende medicin) til en indre
ansvarspåtagelse i forhold til selv at skifte tilstanden.
Gatchel & Turk (1996) tager et psykosocialt perspektiv: At når
man udvikler mere effektive håndteringsstrategier og oplever at kunne
påvirke smertegraden, så er man langt mindre invalideret i udførelsen
af dagligdags aktiviteter, så de psykosociale konsekvenser af smerter
mindskes. Man får mere selvkontrol og livskontrol, når smerten ikke er
så livs-interfererende som tidligere.
Så anvendelse af biofeedback kan igangsætte en positiv udvikling, der
har konsekvenser bio-psyko-socialt.
Måden, som jeg fagligt bruger biofeedback på, er til procesanalyse;
at man med de to apparater, som jeg beskriver nedenfor, kan få et mål
for hvor dybt man mediterer og hvilke teknikker, der virker bedst for én.
Man kan fysiologisk få bekræftet, hvad man har en fornemmelse af.
Til forskningsbrug har mere avancerede målemetoder vundet indpas
i dette årti, f.eks. scanninger af hjernen, hvor man får et væsentlig mere
nuanceret billede af processerne i hjernen.
Hjertekohærensmåling med HeartMath”s EmWave
Hjertet er den mest kraftfulde generator af rytmiske informationsmønstre
i kroppen. Ud over blod sendes der med hjerteslagene et komplekst
mønster af neurologisk, hormonel og elektromagnetisk information til
hjernen og ud i hele kroppen.
Når hjerterytmens mønstre er kohærente, styrkes den neurale
information, der sendes til hjernen. Dette ordnede mønster, som Heartmath
Institute kalder for psykofysiologisk kohærens, er et billede på
en kædereaktion af afstemte kropslige og psykologiske tilstande. Disse
beror på en høj grad af balance og synkronisering mellem kognitive,
emotionelle og fysiologiske processer. Dette fænomen opleves ofte
som forhøjet mental klarhed og kreativitet.
Den psykofysiologiske kohærens formidles fra hjertet til hjernen
gennem bl.a. hjernestammen (medulla) og derfra videre til thalamus og
amygdala. Disse områder er tæt forbundne med frontallapperne, hvor
fornuft og følelser integreres til egentlige valg og beslutninger.
Jeg nævnte tidligere, hvordan amygdala er det hjernecenter, der
koordinerer adfærd, immunologiske og neuroendokrine responser på
trussel fra omgivelserne. Det er tilmed hjernens følelseshistoriske lager.
Amygdala kombinerer indkommende emotionelle signaler med lagrede
emotionelle erindringer. Hvis der er den mindste lighed mellem f.eks.
traumeerindringer i amygdalas lager og den udefrakommende perception,
giver amygdala omgående signal til det autonome nervesystem og
kroppens kamp/flugt respons aktiveres umiddelbart. Hvad der er særdeles
interessant, er den direkte sammenhæng mellem amygdala og
53