Meditation

82
Hvilken meditationsform
bør DU vælge
Hvis man får chance for at stifte bekendtskab med flere forskellige typer
af meditation, vil man opdage, at hver sin type indgang til den meditative
proces har sine muligheder og begrænsninger. Nogle metoder passer
bedre til én end andre metoder. Men det kan også afhænge af formålet
med meditationen, hvilken indgang,der er at foretrække. Endelig kan det
være tilstandsafhængigt, hvilken indgang man ønsker at benytte. Dette
taler for at lære flere forskellige teknikker og indgange til meditation.
Samtidig er det vigtigt, at man ikke forhaster sig, hvad angår at lære
nye meditationsteknikker. I princippet fører de alle samme sted hen:
Nemlig til mellemrummet mellem tankerne – ind i sjælen. Så teknikkerne
tjener at være katalysator - og er ikke et mål i sig selv.
Desuden er det vigtigt at blive meget familiær med én teknik, før man
lærer den næste. De fleste teknikker skal anvendes blidt og ubesværet –
og dertil når man først, når en teknik er blevet meget velkendt for én.
Dette for at understrege, at når du i det følgende begynder at læse om
de mange forskellige teknikker, så und dig selv at koncentrere dig om
én ad gangen. Betragt ikke det skrevne som et tag-selv-bord, der hurtigt
skal konsumeres og fordøjes – men snarere som en inspirations- og
fordybelseskilde, som du kan vende tilbage til igen og igen, for hver gang
du fornemmer, at noget i dig transformeres, så du er klar til at lære og
fordybe dig i nyt.
De fleste oplever med tiden at blive mindre afhængige af at meditere
med objekt. Brug af et objekt kan opleves lidt som en spændetrøje, og
så er det helt naturligt at lægge sin lærte meditationsform lidt på hylden.
Selve dette at sætte sig i sin foretrukne meditationsstilling, er tegnet til
krop og sind om at hengive sig til den meditative proces. Med erfaringen
bliver det muligt at optræne “nærværsmusklen”, så man kan forblive
nærværende uden at have noget at støtte sig til. Så kaldes det at meditere
uden objekt. Man skal dog være opmærksom på ikke at falde i dagdrømmeri,
som ganske vist er behageligt, men er en ubevidst bevidsthedstilstand
og dermed ikke meditation.
Når man vælger en meditationsform, så skal man i udgangspunktet
vælge en skole / en lærer, som man har tillid til. Som meditationslærer
betragter jeg mig som overleverer af en tradition, en teknik og en tilgang
til livet, hvor eleven får en værdifuld gave i hænderne, som vedkommende
selv individualiserer og får til at gro.
I oversigt
Jeg overleverer en universel viden, som gør det enkelte menneske i stand
til på sin helt egen måde at foretage en bevidsthedsmæssig transformationsproces,
hvor bevidst-heden ekspanderes, og egoet transcenderes.
Jeg foretrækker at afholde meditationskurser på individuel basis, fordi
der så er mulighed for tilpasning til den enkeltes behov og præferencer.
Formen tilpasses mennesket – og ikke omvendt. Man skal altid huske
på, at meditationsformen ikke er et mål i sig selv, den er udelukkende et
redskab, som katalyserer, at man opnår en meditativ tilstand.
Hvilken indgang, man foretrækker, kan også forandre sig over tid
så at have et antal velfungerede redskaber til sin rådighed, er efter min
mening det optimale. Jeg skelner mellem og vælger redskaber inden for
følgende kategorier:
Med et mantra som indgang
Med krop og sanser som indgang
Med øret som indgang
Med åndedrættet som indgang
Med hjertet som indgang
Med chakraer som indgang
Med naturen som indgang
Allestedsnærværende praksis - mindfulness
Jeg finder det særdeles vigtigt, at meditationens kvaliteter integreres i
dagliglivet; at det aktivt levede liv bliver mere og mere nærværende. I
det sidste kapitel af bogen reflekteres der over udfordringer i forbindelse
hermed, og der gives en række ideer til, hvordan det bedst gøres.
One day you have to drop the method. And the sooner you drop it,
the better. The moment you attain, the moment awareness is released
in you, immediately drop the method.
(Osho, 2004, p. 31)
83