Meditation

22
Nybo, 2010, p. 10.
I relationen til sig selv handler det om nærvær indadtil; give kroppen
det, den har brug for, for at fungere optimalt – lige fra tilstrækkelig søvn,
ordentlig mad og drikke til de mere kvalitative ting som f.eks. hvordan
man vågner og kommer ud af sengen om morgen. Være opmærksom
på, hvad der foregår i ens sind, altså hvilke tanker, der erobrer den indre
scene - og hvad det er udtryk for. Iagttage hvilke følelser, der farver
tankerne. I relationen til andre kunne det være neutralt opmærksom,
samtidig med, at man er i kontakt og dialog. Det er såvel, hvordan vi
interagerer i de nære relationer - med vore børn, ægtefælle, venner – som
hvordan vi fungerer i de arbejdsmæssige relationer.
Vi træner os selv i at gå bag om følelser, tanker og oplevelser og være
vidne til det, der udspiller sig i vort liv, vel at mærke uden at slippe at
være fuldt tilstede i selve handlingen. Vi er på én og samme tid iscenesætter,
instruktør og aktør i det, vi kan kalde livets mangfoldige teater.
»Når vi er fuldt opmærksomme på det, vi gør, når vi
gør det, vil vi over tid opleve en dybere fornemmelse af
nærvær og meningsfuldhed i det, vi foretager os.«
Bjarne Nybo forklarer med en fin metafor – nemlig et brændglas – hvad
det vil sige at være bevidst villet og styret i sin fokusering. Et brændglas,
anvendt med viden og bevidsthed om, hvordan det fungerer, kan
fokusere solens stråler i en form til en tragt i et meget lille koncentreret
punkt med meget energi, der kommer til udtryk som varme (ibid, side
13-14).
Mindfulness er ikke tankekontrol, det er noget langt
blidere og intentionelt, der foregår...
Når vi eksempelvis mister fokus, og opmærksomheden bevidstløst vandrer
med tankerne væk fra det, vi foretager os, er den fokuserede energi
ikke længere så koncentreret. Vi er nødt til at ville fokuseringen – og
nødt til at styre og justere fokuseringen i forhold til, hvad der sker inden
i én selv og i omgivelserne. Det er en dynamisk dans, for hvis vi krampagtigt
holder fast i fokus, mister vi evnen til nænsomt at justere. Man
skal hele tiden være opmærksom på vinkel og afstand til det objekt,
som man ønsker, at lysstrålen rammer. Det er en konstant finjustering
af at være afslappet og årvågen, af fokus og given slip.
Balancegangen, hvad angår fokusering, er vigtig at holde sig for øje.
Med brændglasset som redskab, ønsker man blot varme, eller ønsker
man at sætte ild til objektet? Ilden kan brede sig uhæmmet, så man kan
altså også stille for skarpt. I samspillet mellem en årvågen afspændt krop
og et registrerende fokuseret sind, bliver kropsindet til en helhed, hvor
mindfulness er en form for centrerethed, der indfinder sig af sig selv,
uden at man skal beslutte sig for at træne det gang på gang.
Gevinsterne er kæmpestore: Den ro og energi,
der er forbundet med at være bevidst nærværende
gør, at man konstant føler livet meget dybere,
enhver interaktion og handling repræsenterer
mening og skaber glæde og lykkefølelse. Tid og
sted forsvinder i de fleste oplevelser, hvor man er
fuldt sansende. Adgangen til sit hjerte, følelsen
af kærlighed ligger meget mere lige for.
Gevinster i oversigt
Man bevarer fokus, koncentration
og overblik.
Kreativiteten øges.
Den emotionelle og sociale
intelligens øges.
Ens mentale fleksibilitet øges, dvs.
man får bedre omstillingsevne.
Man bliver klarere i sine
prioriteringer.
Livskvalitet og arbejdsglæde øges.
Stress reduceres.
En forsigtig kritisk refleksion
Igennem især det sidste årti er begrebet Mindfulness
blevet et modeord. Mange professionelle
udbydere af teknikker til udvikling af sindet bruger
ikke ordet meditation i sig selv –men “mindfulness
meditation”. Det kommer formentlig af, at man har
forsøgt at vestliggøre meditation og fjerne den noget
uhåndterbare dimension omkring det sjælelige
/ åndelige / spirituelle, så det passer bedre til den
vestlige menneskeforståelse.
Nogle vil givetvis være uenige i at fjerne dette
lag, når man formidler “mindfulness”, fordi de
føler sig så sikre på det åndeliges eksistens, at en
fortielse af det faktum, at mindfulness fører bagom
sindet til sjælen – er udtryk for både reduktio-
nisme og forførelse. Og når så mindfulness-
praktiserende mennesker får åndelige oplevelser,
så har de ikke begreber og strukturel kontekst
til at forstå, hvad det er, der sker. Dog, så længe
mindfulness anvendes som en attitude, en tilstedeværelsesmåde
i livet, og så længe man anvender
konkrete teknikker hertil, så ser jeg ikke
nogen risiko i at udbrede budskabet vidt og bredt.
Bevidstheden trænes, nærværet øges; det er kun
godt! Men når man for alvor entrerer bestemte
bevidsthedsudvidende meditationsteknikker, så
mener jeg, at det er nødvendigt også at beskæftige
sig med at vide, hvad der ligger bagom krop og
sind. Dét er den forpligtelse, som professionelle instruktører
har; at undervise de universelle værdier
bag mindfulness og meditation.
Fakta
Det at gøre mindfulness til et sindets redskab har
vist sig særdeles vellykket, hvad angår at udbrede
dets brug til “almindelige” mennesker til håndtering
af stress, angst, smerte og sygdom i øvrigt.
Det er ikke mindst Jon Kabat Zinns fortjeneste.
Han er læge og professor i molekylærbiologi og
har etableret “Center for Mindfulness in Medicine,
Health Care, and Society” ved University of Massachusett’s
Medical School (www.umassmed.edu).
Og han etablerede så langt tilbage som i 1979
“Stress Reduction Clinic” ved samme universitet,
hvor han også er professor. Han har etableret
uddannelse som mindfulness-instruktør og har
uddannet instruktører world-wide. Derudover har
han været medskaber af en solid forskningstradition,
der dokumenterer effekter i krop og sind af
mindfulness meditation.
Vi skal nu gå dybere ind i, hvad der i praksis
sker i krop og sind under meditation. Og videre
hvordan man håndterer disse oplevelser, med
overskrifterne in mente, at man forbliver registrerende,
ikke-dømmende, ikke-reaktiv.
Hvad vil det konkret sige?
23