Meditation

126
Øvelse
9.03: Pauserne i åndedrættet
Denne øvelse har sin pendant med
hensyn til de andre sanser
Udførelse
Udbytte
Øvelsen er fysisk set yderst simpel at udføre, for du skal blot fortsætte med
at trække vejret næsten normalt – men med fokus på at holde en lille pause
efter såvel ind- som udånding. Lad dit fokus være på pauserne og ikke på
selve ind- og udåndingerne.
Når du holder en indåndingspause, selvom vejret i bogstavelig forstand
holdes, så er hele filosofien bag at kunne holde en (evt. lang) pause, sådan
at åndedrættet ophører og står stille af sig selv, uden at det opleves som en
anstrengende proces. At “holde vejret” er anstrengt, at “lade være” er passivt
og ubesværet. Det er konsekvent det sidste, du skal forsøge at gøre. Når
du oplever modstand og spændinger forskellige steder i krop og sind, så hav
hensigten “at give slip”.
Når du holder udåndingspause, er der allerstørst potentiale for at sænke
dit grundspændingsniveau. Giv slip i skuldre, øvre brystkasse og øvre ryg,
giv slip inde bag hjertet, i solar plexus, ned mod navlen. Hengiv dig til det
åbne rum, stilheden. Hold pausen så længe det er rart, og lad kroppen ubesværet
nærmest suge luften ind af sig selv, når det føles naturligt.
Det er den mentale tilgang til åndedrættet, der er essensen af øvelsen. For
når man holder en pause, falder sindet til ro, og såvel tanker som tid opløses.
Det opleves som en meditativ proces – og det udvikler din meditative praksis,
når du opøver denne ubesværethed omkring pausene i åndedrættet.
Synet
Prøv at kigge rundt, hvor du udelukkende kigger på rummet mellem tingene
i rummet. Kigger på den del af væggen, hvor der ikke hænger noget. Eller
endnu bedre: Gå udenfor og kig op i himlen. Kig ikke på skyerne som sådan,
men på rummet mellem dig og skyerne. Forestil dig rummet over skyerne.
Hørelsen
Lyt til mellemrummene mellem ordene hos en person, der taler. Eller lyt til
pauserne i musikken.
Følesansen
Mærk rummet mellem din hud og tøjet, der er ovenpå huden. Mærk
rummet, der omkranser dig. Mærk luften, der “rører” ved din ansigtshud.
Generelt morer jeg mig med at vende sansningen lidt på hovedet, som man
gør i denne øvelse. Har man arbejdet alle sanserne igennem på denne måde,
kan man perceptuelt føle sig nærmest helt skæv bagefter. Det er virkelig en
legende måde at bryde sin sædvanlige opfattelsesstruktur på.
127