Fællesskab og ejerskab. Gennemførelsesvejledning på ...

More documents

Recommendations

Info

6.2. Mit eget afsæt  Mit eget syn på vejledning, samfund og individ, og forholdet derimellem, har sit  afsæt i det kritiske perspektiv. Det kritiske perspektiv dækker over en række  forskellige retninger, som forholder sig kritisk til det kapitalistiske samfunds  funktionsmåde og opbygning. 17  For eksempel ulighedens reproduktion, som  blandt andet opretholdes med uddannelsessystemet som social  sorteringsmekanisme. 18   Det videnskabsteoretiske fundament for det kritiske perspektiv er dialektisk  materialisme. Den materielle dimension i dialektisk materialisme handler om, at  det er den sociale væren (samspillet mennesker i mellem og mellem mennesker  og deres strukturelle og materielle betingelser), der bestemmer den bevidste  væren (vores tanker og følelser), og ikke omvendt. Ethvert individ er  samfundsmæssigt indlejret og vores følelser, tanker og handlinger, såvel som  vores sociale relationer, udvikles altid på baggrund af de samfundsmæssige  livsbetingelser, vores liv udspiller sig i. Disse betingelser ses dog hverken som  statiske eller determinerende. Betingelserne udgør både muligheder og  begrænsninger for den menneskelige udfoldelse. Mennesker kan således deltage  i at forandre og udvikle deres livsbetingelser 19 .   Den dialektiske dimension drejer sig om, at bevidstheden og historien udvikler  sig gennem modsætninger og vekselvirkninger 20 . Således ses samfundet i det  kritiske perspektiv blandt andet som præget af uligheder og konflikter, der  håndteres gennem kampe. Magt og afmagt er centrale begreber, der er  afhængige af menneskers samfundsmæssige placering. 21   Denne forståelse af individ og samfund som uadskillelige, skiftende, påvirkelige  og konfliktfyldte indebærer en problematisering af ”vejledningens                                                           17 Andersen, Brok, Mathiasen (2000): 41  18 Hansen (2003)  19 Huniche og Mørck (2009) leksikon.org   20 denstoredanske.dk  21 Andersen og Larsen (2010)    10 
grunddilemma” – at vi både skal varetage individets og samfundets interesser – i  det dette kan siges at bygge på en dualistisk og statisk opfattelse af individ og  samfund som hinandens modpoler. I stedet ses individers interesser altid som  indlejrede i samfundsmæssige interesser. Rie Thomsen, forfatter til afhandlingen  Vejledning i fællesskaber, argumenterer for, at vi alle er indlejrede i ”den total‐ samfundsmæssige livsopretholdelseproces”, som også vejledningen er et led i:  ”Det betyder, at de problematikker, der tages fat på i vejledningspraksis, (…), ikke  kan forstås og analyseres som individuel praksis, hvor den enkelte har et problem i  forhold til egen livsførelse. Det, der opleves og beskrives som den enkeltes problem,  må derfor forstås som et delelement i den fælles og samfundsmæssige  livsopretholdelse” 22 (Kildens egen fremhævning)  Således kan vejledning heller ikke reduceres til et spørgsmål om at hjælpe den  vejledningssøgende til at ”vende blikket indad” for at ”finde ind til sit ønske”,  men må i lige så høj grad forstås som en indsats, der skal skabe muligheder for at  vejledte kan deltage i forskellige praksisser og støtte ham/hende til at ”finde ud i  sin deltagelse” i den samfundsmæssige livsopretholdelse 23 . Ønsker og handlinger  udvikles ikke som en isoleret indre proces, men altid i det dialektiske samspil  mellem individet og dennes omgivelser.  Det kritiske perspektiv betyder også, at vejledningen ikke kun handler om at  støtte vejledningssøgende i at reflektere over og udvikle evne til at deltage inden  for rammerne, men i lige så høj grad om at støtte ham/hende i at bidrage til en  udvikling af rammerne i en retning, som giver bedre mulighed for deltagelse.  6.3. Vejledning som institutionelt arrangement  I denne opgave undersøger jeg vejledning på erhvervsuddannelserne, altså  vejledning som et ”institutionelt arrangement” 24 , sat i verden med et specifikt  formål for øje. Dette formål er politisk bestemt af de instanser, som indirekte og  direkte finansierer arrangementet: Helt overordnet staten (folketingsflertallet)                                                           22 Thomsen (2009): 69  23 Ibid.: 184   24 Thomsen (2009): Asnit 3    11 
Page 1 and 2:     Fællesskab og ejerskab
Page 3 and 4: Indhold  1. Indledning.........
Page 5 and 6: vejledningssøgendes muligheder
Page 7 and 8: til enhver tid eksisterende
Page 9: de bedste elementer fra hve
Page 13 and 14: Vejledningen skal altså stø
Page 15 and 16: vejledere i interaktionen med
Page 17 and 18: 7.3. Frafaldet i et push‐
Page 19 and 20: “Tankegangen om individualise
Page 21 and 22: 8. Teoretiske bidrag til em
Page 23 and 24: empowerment inden for det s
Page 25 and 26: Fællesskab er også forudsæ
Page 27 and 28: Postive efficacy‐overbevisninge
Page 29 and 30: inkluderer et handleperspektiv.
Page 31 and 32:   Vejleder som facilitator 
Page 33 and 34: fællesskabets forudsætninger 
Page 35 and 36: potentielt kan udvikle sig 
Page 37 and 38: fokus på individuelle forbed
Page 39 and 40: Jensen, David og Olsen, Cla
Page 41: Toft, Helle (2011): ”Vision

Fællesskab og ejerskab. Gennemførelsesvejledning på ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?