Fællesskab og ejerskab. Gennemførelsesvejledning på ...
Fællesskab og ejerskab. Gennemførelsesvejledning på ...
Fællesskab og ejerskab. Gennemførelsesvejledning på ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
individet er indlejret i, <strong>og</strong> dermed formet af, de samfundsmæssige betingelser, <br />
men samtidig er medskaber af de samme betingelser. Desuden forstås individer <br />
som deltagere i den totalsamfundsmæssige livsopretholdelse, <strong>og</strong> vejledning <br />
handler derfor blandt andet om at hjælpe den enkelte til at finde sin deltagelse i <br />
denne fælles opgave. Dermed er frafald, <strong>og</strong> årsager hertil, ikke kun et problem <br />
for den enkelte, men for fællesskabet. Jeg argumenterer i opgaven, for at en <br />
væsentlig del af årsagen til frafald i erhvervsuddannelserne kan findes i <br />
strukturelle barrierer. For eksempel praktikpladsmangel, individualisering <strong>og</strong> <br />
besparelser <strong>på</strong> undervisning, som øger problemerne med manglende fællesskab <br />
<strong>og</strong> opsplitning eleverne i mellem med øget social sortering <strong>og</strong> frafald til følge. <br />
Vejledning handler derfor <strong>og</strong>så om at se <strong>på</strong> strukturelle forbedringspotentialer, <br />
som kan give bedre mulighed for gennemførelse. Eleverne bør <strong>og</strong>så i denne del af <br />
vejledningsindsatsen være i centrum, som dem der reflekterer over <strong>og</strong> handler <br />
<strong>på</strong> udfordringerne. Refleksion <strong>og</strong> handling i forhold til det strukturelle niveau <br />
kræver ofte en kollektiv indsats. N<strong>og</strong>et som eleverne ikke har megen erfaring <br />
med <strong>og</strong> som erhvervsuddannelsesstrukturen, med sine mange opbrud i <br />
uddannelsesforløbet, i sig selv er en barriere for. Perspektivet om <strong>og</strong> muligheden <br />
for en kollektiv elevindsats for strukturelle forandringer må derfor understøttes <br />
ved, at vejledningen tilrettelægges, så det fremmer almengøring, der styrker <br />
fællesskaber <strong>og</strong> kollektive perspektiver. Det kan for eksempel foregå som <br />
gruppevejledning eller ved opsøgende vejledning ude i elevernes fællesskaber <strong>på</strong> <br />
værkstederne, i kantinen etc. Det er vigtigt for opbygningen af elevernes <br />
kollektive efficacy, at de får egne direkte mestringserfaringer i forhold til at <br />
arbejde for de forandringer, de ønsker <strong>på</strong> det strukturelle niveau. Elevernes <br />
forudsætninger for udøvelse af agency kan imidlertid variere meget <strong>og</strong> <br />
vejlederen må støtte <strong>på</strong> forskellig vis, så erfaringerne bliver positive <strong>og</strong> <br />
opbyggende. <br />
Vejledning, udviklet som en empowerment‐proces funderet i det kritiske <br />
perspektiv, må socio‐politisk kategoriseres som tilhørende det radikale <br />
vejledningssyn, der ser vejledning som instrument for social <strong>og</strong> samfundsmæssig <br />
forandring. Som sådan må det forventes i praksis at blive udfordret af flere <br />
grunde. For det første kan de unge, som er vant til et uddannelsessystem med <br />
36
Change language