Selvopfattelsens betydning for karrierevalg

som personer består af en unik gentype som sammen med påvirkning fra miljøet er med til at
styre, hvilke valg vi træffer og dermed hvordan vores liv kommer til at se ud. Dette kan tolkes som,
at individet kun delvis er med til at konstruere sit liv, da en del allerede vil være forudbestemt af
gener og miljø.
Ifølge Gottfredson vil menneskets karrierevalgsproces være i gang, før man ved det, da den
proces, hun betegner afgrænsning 61 , allerede begynder tidligt i barndommen. Denne proces, hvor
individet hen ad vejen lige så stille eliminerer erhvervsmuligheder fortsætter gennem opvæksten i
takt med personens kognitive vækst og foregår ofte ganske ubevidst ud fra, hvad barnet opfatter
som socialt acceptabelt i familien, hvad det kender til fra sine omgivelser og ud fra egne
skoleerfaringer. Paletten af muligheder, der vil være acceptable for personen bliver indskrænket
og bliver til det Gottfredson kalder zonen af acceptable muligheder 62 .
Ifølge Gottfredson forsøger individet at få valg af erhverv til at matche sin egen selvopfattelse og
dermed få placeret sig i den sociale omverden og finde sin plads i samfundet. Dette gøres ud fra
det kognitive kort 63 – det billede af erhverv i forhold til personlighedstyper - vedkommende har
dannet. Det er desuden vigtigt, at individet kan identificere sig med det mulige erhverv og her er
de tre i følge Gottfredson vigtigste faktorer, der tages i betragtning 1. køn, 2. prestige og 3.
interesse – i den nævnte rækkefølge 64 . I forhold til kønsdimensionen mener hun, at det er vigtigt,
at individet kan identificere sig som henholdsvis kvinde eller mand i et givent erhverv, dvs. kvinder
vil typisk søge fag, der opfattes som ”passende til kvinder” og ligeledes for mænd.
Prestigefaktoren kan både opfattes i forhold til, om erhvervsvalget har høj eller lav status i
samfundet, men som jeg forstår Gottfredson, mener hun især i forhold til individets sociale niche,
dvs. at vejledte vil opleve sit valg anerkendt af sin familie og omgangskreds og dermed socialt
acceptabelt. Med interessedimensionen menes, om et job matcher individets personlige ønsker,
interesser og drømme. Da det ønskede erhverv ikke nødvendigvis er realistisk opnåeligt for
personen, er næste skridt at indgå kompromiser, dvs. personen må tilpasse sig og affinde sig med
den ydre virkelighed 65 med eventuelle barrierer, som fx adgangskrav eller mangel på
jobmuligheder. Der finder en intern forhandling sted hos personen og her kan graden af
kompromiset variere fra lille til stort alt efter, hvor meget, der må ofres. Det er Linda Gottfredsons
opfattelse, at et individ til enhver tid vil vægte opfyldelsen af kønsidentiteten og prestige højere
end interessefaktoren.
61
Højdal og Poulsen, 2009, s. 136
62
Ibid, s. 131
63
Ibid, s. 137 – bilag 2
64
Ibid, s. 138
65 Ibid, s. 144
13