Projektpædagogik, konstruktivisme og individualisering

More documents

Recommendations

Info

124 Erik Laursen delse) mulig, samt at al læring skabes på grundlag af en forudgående forståelse af virkeligheden. Konstruktivismens grundopfattelse er altså, at den menneskelige erkendelse, og dermed vores viden og kunnen er konstrueret. Mennesker opbygger selv deres viden og menneskers konstruktion af omverdenen opbygges som et integreret aspekt af menneskers levede deltagelse i denne omverden. Jeg vil kort uddybe ovenstående, korte præsentation: To centrale konstruktivistiske læringstænkere i det 20. århundrede, den amerikanske antropolog Gregory Bateson og den schweitziske psykolog Jean Piaget, brugte begge begrebet adaption, altså tilpasning til at betegne denne „levede deltagelse“. Hos dem begge, om end tydeligst hos Bateson, refererer adaptionsbegrebet til en dobbelthed i menneskets levede deltagelse i sin omverden: Dels en fysisk overlevelse og dermed en praktisk handlen, og dels en kognitiv-symbolsk konstruktion af systemet: individ-handling-omverden, der dels orienterer den praktiske handlen og omvendt bliver testet af denne, og dels henter sine informationer og erfaringer fra den praktiske handlen. Kun gennem den levede deltagelse kender vi verden, og kun gennem det samme medie kan vi teste vore konstruktioners bæredygtighed. Både Bateson og Piaget tager udgangspunkt i den behavoristiske adfærdsteoris læringsmodel, ifl hvilken pattedyr lærer gennem en simpel mekanisme, der får os til at gentage „belønnede“ handlinger samt omvendt at undlade at gentage „straffede“ handlinger. Vi oplever endvidere handlinger som „belønnede“, hvis de fremkalder en reaktion fra vores omverden, som vi vurderer positivt, og mens de „straffende“ handlinger fremkalder negative reaktioner. En vigtig pointe ved denne trial-error model er, at den implicit rummer den påstand, at vi lærer vores omverden at kende gennem den måde, den responderer på vores handlinger. Både Bateson og Piaget opfattede trial-error modellen som et udtryk for, at læring er et integreret aspekt af den lærendes adaption i forhold til sin omverden. De mente også begge, at de læringsmæssigt set mest afgørende ting sker, når den lærende persons forventninger til, hvorledes omverden reagerer på hans handlinger, skuffes. Skuffede forventninger vil typisk fremprovokere ny adfærd og nye erkendelser. Begge dele er almindeligvis læringsbefordrende. Omvendt vil bekræftede forventninger typisk føre til en rutiniseret gentagelse af de således bekræftede handlinger. Gregory Bateson formulerede en både enkel og kontroversiel definition på læring, da han foreslog, at læring er noget der foregår, når et subjekt (f.eks. en
Projektpædagogik, konstruktivisme og individualisering person) på to forskellige tidspunkter reagerer forskelligt, når de bliver udsat for den samme påvirkning (stimuli). (Bateson;1973). Med denne definition slap Bateson af sted med at give en enkel definition på et komplekst fænomen, fordi han, i stedet for at definere, hvad læring er, begrænsede sig til at definere en indikator på, at læring har fundet sted. Selv den enkle definition bliver imidlertid kompliceret, når Bateson skal redegøre for det progressive aspekt af læring. Respons 2 er ifl. Bateson ikke bare forskellig fra respons 1. Det er også respons 1 overlegen i adaptiv forstand. Hvad vil det sige? Udfra hvilke kriterier kan vi gradbøje en handlings adaptive værdi ? Bateson var selv særdeles opmærksom på dette forhold og fremsatte ofte det synspunkt, at det kan være vanskeligt at formulere skråsikre vurderinger, hvorvidt en given tilpasning er et “fremskridt” eller det modsatte. (Bateson 1973). Batesons synspunkt var, at en handling ikke kun skal være en succes i den forstand, at den fremkalder de forventede (og ønskede) reaktioner fra omgivelserne. For at være adaptivt vellykket, skal handlingen også være bæredygtig „på sigt“ i forhold til dens konsekvenser. Jean Piaget tog som nævnt også afsæt i det lærende subjekts refleksioner over de overraskende og frustrerende konsekvenser af egne, velovervejede handlemåder. (Piaget 1971, von Glasersfeld 1995). Ifl. Piaget oplever mennesker forventning og overraskelse i relation til nogle mentale forestillinger, vi danner os af omgivelserne på baggrund af erfaringer, vi har udviklet med vores praktiske interaktion med disse omgivelser. Han kaldte disse mentale forestillinger eller modeller for skemaer. Når vi handler, forsøger vi at integrere vores erfaring fra denne handling, herunder handlingens konsekvenser, i disse skemaer. Det er omvendt også udfra disse skemaer, vi, med afsæt i vores oplevelse af en given situation eller stimuli, planlægger vor egen måde at reagere handlingsmæssigt på situationen udfra nogle, gennem vore skemaer, genererede forventninger. Hvis vore nye erfaringer kan rummes indenfor vore eksisterende skemaer, så kalder Piaget processen for assimilation, hvilket indebærer, at vi behandler det ukendte, som om det er velkendt. Hvis omvendt vore nye erfaringer ikke lader sig integrere i vore skemaer, så må vi enten forsøge at ignorere og fortrænge disse nye erfaringer, eller også må vi lave afgørende om på vore skemaer. Den sidstnævnte, og besværlige proces benævnte Piaget akkommodation. Batesons parallel til Piagets akkommodative læring begrebet 2.niveau læring (double loop læring). En læringsform, der tager udgangspunkt i en refleksion over den situation eller ramme, som både omgivelsernes stimuli og subjektets reaktionsmåde forekommer indenfor. (Bateson 1973). Hvis vi skal 125
Page 1 and 2: Projektpædagogik, konstruktivisme
Page 11: Projektpædagogik, konstruktivisme

Projektpædagogik, konstruktivisme og individualisering

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?