Projektpædagogik, konstruktivisme og individualisering

More documents

Recommendations

Info

136 Erik Laursen Set i lyset heraf er problemformuleringens vigtigste opgave at diktere projektforløb, der indeholder et maksimumaf relevante læringsbefordrende handlinger og situationer. Problemformuleringen medskaber en ramme om et givent sæt nødvendige handlinger, af en større eller mindre læringsbefordrende karakter. Hvis denne opfattelse er korrekt, mener jeg, at det bør medføre, at man fremover stiller andre krav end de ovenfor antydede til problemformuleringer. Kravene bør især være orienteret i retningen af hvilke projektforløb, der bliver konsekvensen af problemformuleringen. Jeg har tidligere skelnet mellem hhv. deskriptive-, evaluerende-, årsagsorienterede- og (praktisk) problemløsende projekttyper (herunder aktionsforskningsprægede projekter) (Laursen 1994). En af mine pointer med denne typologi var at påpege, at de deskriptive projekttyper, som blandt vejlederne havde lav status, fordi de vurderede dem som fagligt (læs teoretisk) uspændende i realiteten, ofte bød på særdeles spændende og krævende projektarbejdsforløb udfra en læringssynsvinkel. Jeg mener generelt det vil være nyttigt at undersøge sammenhængen mellem projekttyper, projektarbejdsforløb og det læringsmæssige udbytte af deltagelse noget nærmere. En sådan forskning burde give det konkrete udbytte, at det fremover blev muligt som lærer at stille nogle bedre og mere konstruktive krav til problemformuleringerne. Selvevaluering, ressourcerum og samarbejde Ideen om elevens medejerskab af det formulerede problem har en nær sammenhæng med de to følgende elementer: Elevansvar for planlægning af processen, samt den løbende selvvurdering af processens og produktets kvalitet. Det er samtidig de elementer, der er afgørende for realiseringen af elevens ansvar for egen læring, samt udviklingen af kompetencer i forhold til selvstændig læring. Pointen med elevens medejerskab til projektets problemstilling er dels, at dette ejerskab motiverer og gør arbejdsprocessen meningsfuld, dels at eleven dermed forpligter sig i forhold til, hvad projektet skal indeholde. Facitlisten for produktets vurdering er derfor i princippet ikke, hvad „læreren mener“, men hvad eleven gennem problemformuleringen har lovet. Derfor er det klassiske vejledersvar „hvad synes du selv?“ på det lige så klassiske elevspørgsmål: „er det nok nu?/ godt nok nu?/ langt nok nu?“ ganske vist særdeles irriterende, og vel ofte heller ikke tilstrækkeligt, men det rummer alligevel den realitet, at i forbindelse med projektarbejde bør eleven altid selv have en mening om, hvad svaret på lige netop dette spørgsmål bør være. Hvis eleven skal kunne indløse dette krav, forudsætter det imidlertid, at underviseren forinden har givet eleven redskaber til at foretage denne faglige selvvurdering. Hvad er f.eks. et rimeligt forhold mellem påstand og dokumentation? Hvad er en „skarp“ analyse ( modsætning til en „slap“)? Hvordan
Projektpædagogik, konstruktivisme og individualisering vurderer vi om forskelle mellem teorier er væsentlige eller trivielle? osv. osv. Man kan kritisk indvende, at udviklingen af en bevidsthed om faglige kvalitetskriterier er et integreret aspekt af den faglige kvalificering, som projektarbejdet skulle skabe, og at tanken om på forhånd at kunne give eleven redskaber til at foretage denne faglige selvvurdering med svarer til, at ville løfte sig selv op ved håret. Jeg er ikke afvisende overfor dette modargument, men det bør efter min opfattelse have den konsekvens, at man seriøst bør overveje projektarbejdsformens nytteværdi på de fagintroducerende studieniveauer. Det åbne ressourcerum kan som princip udformes således: eleven skal disponere over mere (viden, informationer og redskaber m.m), end hun har brug for. Pointen er, at underviseren etablerer en situation, hvor det er nødvendigt for eleven at vælge, samt at dette valg efterfølgende gøres til genstand for en kritisk refleksion og selvvurdering. Samtidig er det vigtigt at understrege, at denne faktor, i lighed med flere af de øvrige, i høj grad skal gradbøjes af de ansvarlige undervisere. Det er en læreropgave at vurdere, hvor stort et ressourcerum eleven kan håndtere. Det er lærerens ansvar, hvis en ukyndig elev må bruge uhensigtsmæssig megen tid til at søge efter-, vurdereog vælge mellem forskellige teorier, informationer eller datakilder i et projektarbejdsforløb, hvor de vigtigste læringsmål i øvrigt ligger på andre områder. Med gruppeorganiseringen har vi fat i en faktor, der ikke er obligatorisk for det problembaserede projektarbejde som sådan. At undlade den er imidlertid efter min opfattelse ensbetydende med på forhånd at give afkald på nogle store læringsmæssige fordele i anvendelsen af den projektpædagogiske model. Modellens dialogiske element vil under alle omstændigheder være sikret gennem elevens samtaler med vejlederen. De optimale rammer om læreprocesserne er dog, at vejledningsdialogerne, der er baseret på en asymmetrisk læringsrelation mellem lærer og elev, spiller sammen med en mere symmetrisk orienteret dialog mellem medlemmerne af en projektgruppe. I de senere år har der været en vældig interesse omkring dialogen og samarbejdet som faciliterende rammer for læreprocesser. Bl.a. inspireret af den russiske psykolog Lev Vygotskys tanker om læring i den „nærmeste udviklingszone“. (Vygotsky, 1971) samt Jean Lave og Etienne Wengers Vygotsky inspirerede ideer om læring som en „perifer, legitim deltagelse i et fællesskab“. (Lave og Wenger 1991, Wenger 1998). Når undervisere og elever fortæller om deres besværligheder i forbindelse med fagligt projektarbejde i grupper, peger de ofte på , at eleverne i en gruppe ofte ikke er lige dygtige, samt at samarbejdet derfor må foregå indenfor et kompetencehierarki. Man kan godt undre sig over disse udsagn fra lærere og elever al den stund, at samarbejde på danske arbejdspladser almindeligvis foregår i mere eller mindre anerkendte kompetence- 137
Page 1 and 2: Projektpædagogik, konstruktivisme
Page 23: Projektpædagogik, konstruktivisme

Projektpædagogik, konstruktivisme og individualisering

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?