17.09.2013 Views

Projektpædagogik, konstruktivisme og individualisering

Projektpædagogik, konstruktivisme og individualisering

Projektpædagogik, konstruktivisme og individualisering

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

120 Erik Laursen<br />

kompetencer vi besidder. Endvidere må disse lærings-kompetencer, -i lighed<br />

med alle andre kompetencer, kunne styrkes eller udvikles gennem “læring”.<br />

Heraf udtrykket “lære-at -lære”. Begrebet <strong>og</strong> synspunktet kan motivere til to<br />

former for indsats: For det første til en større opmærksomhed omkring<br />

“hvordan”-aspektet af læring. Altså en større opmærksomhed fra elev <strong>og</strong> lærer<br />

om, hvordan eleven egentlig lærer eller forsøger at tilegne sig forskellige former<br />

for kunnen <strong>og</strong> viden. Denne opmærksomhed forudsætter, at der “tales<br />

om” <strong>og</strong> “sættes ord” på læringen. Enten når eleven alene “reflekterer” over sin<br />

læring, eller når eleven <strong>og</strong> læreren taler sammen om, hvordan eleven lærer<br />

forskellige ting. Redskaber som diagnose af læringsstil (Kolb m.fl) <strong>og</strong> “lærings-journaler”,<br />

hvor eleven registrerer sin egen læringsadfærd, er blevet anvendt<br />

her. For det andet forsøg på at intervenere direkte i udviklingen af lærings-kompetencer.<br />

Der fungerer læreren som en slags “træner”, der på forskellig<br />

vis skaffer sig adgang til at “iagttage” elevens forsøg på at lære, kommenterer<br />

disse <strong>og</strong> giver forslag til forbedringer.<br />

For det tredje, begrebet refleksiv læring. Altså læring gennem individuel eller<br />

kollektiv refleksion. Begrebet har en dobbelt betydning, idet det dels refererer<br />

til, at eleven direkte tilegner sig kunnen eller viden ved at “tænke over<br />

sagerne” eller “tale med n<strong>og</strong>en om dem”, -<strong>og</strong> dels til at eleven reflekterer over<br />

sin egen læreproces, jvf. opmærksomheds-aspektet af begrebet “lære-at-lære”,<br />

som jeg omtalte ovenfor. I daglig betydning indebærer “refleksiv læring” som<br />

nævnt, at man enten “tænker sig godt om” eller <strong>og</strong>så “taler med n<strong>og</strong>en om<br />

det”. I begge tilfælde bruger man ordene til at lære. Man forsøger at lære gennem<br />

en “italesættelse”. Denne italesættelses-proces vurderes almindeligvis særdeles<br />

positivt.<br />

Det er f.eks. en ganske udbredt opfattelse, at der på mange arbejdspladser<br />

flyder store mængder af “intuitiv” eller “tavs viden” omkring, som blot venter<br />

på at blive “italesat” <strong>og</strong> dermed udbredt <strong>og</strong> forbedret. En anden opfattelse<br />

går ud på, at meta-k<strong>og</strong>nition nærmest pr. automatik er “bedre” end k<strong>og</strong>nition.<br />

Altså at de overvejelser, vi gør os om vores tænkning, nødvendigvis må<br />

ligge på et højere intellektuelt niveau end tænkningen-i-sig selv. Selv en rudimentær<br />

refleksion burde kunne overbevise os om, at dette langtfra altid er<br />

tilfældet. En kritisk-analytisk forståelse af egne læreprocesser kan være et godt<br />

afsæt for at forbedre læreprocesserne, men den kritiske analyse kan aldrig være<br />

identisk med en sådan forbedret læringspraksis. Denne må altid, undskyld<br />

udtrykket, læres. Omvendt er både den ureflekterede efterligning <strong>og</strong> forskellige<br />

former for spontan leg i mange tilfælde særdeles lærerige.<br />

For det fjerde, begrebet ansvar-for-egen-læring (AFEL). Et begreb, der tager<br />

konsekvensen af, at eleven er den eneste person, der kan lære eleven n<strong>og</strong>et.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!