Projektpædagogik, konstruktivisme og individualisering
Projektpædagogik, konstruktivisme og individualisering
Projektpædagogik, konstruktivisme og individualisering
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
120 Erik Laursen<br />
kompetencer vi besidder. Endvidere må disse lærings-kompetencer, -i lighed<br />
med alle andre kompetencer, kunne styrkes eller udvikles gennem “læring”.<br />
Heraf udtrykket “lære-at -lære”. Begrebet <strong>og</strong> synspunktet kan motivere til to<br />
former for indsats: For det første til en større opmærksomhed omkring<br />
“hvordan”-aspektet af læring. Altså en større opmærksomhed fra elev <strong>og</strong> lærer<br />
om, hvordan eleven egentlig lærer eller forsøger at tilegne sig forskellige former<br />
for kunnen <strong>og</strong> viden. Denne opmærksomhed forudsætter, at der “tales<br />
om” <strong>og</strong> “sættes ord” på læringen. Enten når eleven alene “reflekterer” over sin<br />
læring, eller når eleven <strong>og</strong> læreren taler sammen om, hvordan eleven lærer<br />
forskellige ting. Redskaber som diagnose af læringsstil (Kolb m.fl) <strong>og</strong> “lærings-journaler”,<br />
hvor eleven registrerer sin egen læringsadfærd, er blevet anvendt<br />
her. For det andet forsøg på at intervenere direkte i udviklingen af lærings-kompetencer.<br />
Der fungerer læreren som en slags “træner”, der på forskellig<br />
vis skaffer sig adgang til at “iagttage” elevens forsøg på at lære, kommenterer<br />
disse <strong>og</strong> giver forslag til forbedringer.<br />
For det tredje, begrebet refleksiv læring. Altså læring gennem individuel eller<br />
kollektiv refleksion. Begrebet har en dobbelt betydning, idet det dels refererer<br />
til, at eleven direkte tilegner sig kunnen eller viden ved at “tænke over<br />
sagerne” eller “tale med n<strong>og</strong>en om dem”, -<strong>og</strong> dels til at eleven reflekterer over<br />
sin egen læreproces, jvf. opmærksomheds-aspektet af begrebet “lære-at-lære”,<br />
som jeg omtalte ovenfor. I daglig betydning indebærer “refleksiv læring” som<br />
nævnt, at man enten “tænker sig godt om” eller <strong>og</strong>så “taler med n<strong>og</strong>en om<br />
det”. I begge tilfælde bruger man ordene til at lære. Man forsøger at lære gennem<br />
en “italesættelse”. Denne italesættelses-proces vurderes almindeligvis særdeles<br />
positivt.<br />
Det er f.eks. en ganske udbredt opfattelse, at der på mange arbejdspladser<br />
flyder store mængder af “intuitiv” eller “tavs viden” omkring, som blot venter<br />
på at blive “italesat” <strong>og</strong> dermed udbredt <strong>og</strong> forbedret. En anden opfattelse<br />
går ud på, at meta-k<strong>og</strong>nition nærmest pr. automatik er “bedre” end k<strong>og</strong>nition.<br />
Altså at de overvejelser, vi gør os om vores tænkning, nødvendigvis må<br />
ligge på et højere intellektuelt niveau end tænkningen-i-sig selv. Selv en rudimentær<br />
refleksion burde kunne overbevise os om, at dette langtfra altid er<br />
tilfældet. En kritisk-analytisk forståelse af egne læreprocesser kan være et godt<br />
afsæt for at forbedre læreprocesserne, men den kritiske analyse kan aldrig være<br />
identisk med en sådan forbedret læringspraksis. Denne må altid, undskyld<br />
udtrykket, læres. Omvendt er både den ureflekterede efterligning <strong>og</strong> forskellige<br />
former for spontan leg i mange tilfælde særdeles lærerige.<br />
For det fjerde, begrebet ansvar-for-egen-læring (AFEL). Et begreb, der tager<br />
konsekvensen af, at eleven er den eneste person, der kan lære eleven n<strong>og</strong>et.