Projektpædagogik, konstruktivisme og individualisering
Projektpædagogik, konstruktivisme og individualisering
Projektpædagogik, konstruktivisme og individualisering
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Projektpædag<strong>og</strong>ik</strong>, <strong>konstruktivisme</strong> <strong>og</strong> <strong>individualisering</strong><br />
for egen læring”, ”dit kompetente barn”, ”fra undervisning til læring” <strong>og</strong> ”ingen<br />
kan lære n<strong>og</strong>en n<strong>og</strong>et”. Paroler, som Beck karakteriserer som en ”mistrøstig<br />
utopi, om voksne der gør sig mere umyndige end de er, <strong>og</strong> unge der bliver<br />
gjort til voksne mennesker udstyret med næsten overmenneskelige kompetencer”.<br />
Og videre : ”visionerne er snarere et symptom på en værdikrise end løsningen på<br />
n<strong>og</strong>et som helst.”(Beck 2000:s 20). Efter denne heftige salve bliver tonen d<strong>og</strong><br />
for en stund mere fordragelig, <strong>og</strong> Beck medgiver at den pædag<strong>og</strong>iske <strong>konstruktivisme</strong>s<br />
opgør med en mere ”naiv forestilling om undervisning”, samt<br />
dens opfordring til lærerne om at ”finde ud af hvordan eleverne kan bringes til<br />
at tænke, undre sig <strong>og</strong> udvikle deres faglige forståelse <strong>og</strong> evne til at bruge faget”<br />
har været værdifuld(Beck 2000:s21).<br />
Kernen i Becks kritik er for det første en opfattelse af, at man ikke kan bygge<br />
en pædag<strong>og</strong>isk praksis på <strong>konstruktivisme</strong>ns påstand om, at den lærendes bevidsthed<br />
er intentionel <strong>og</strong> udvikler sig i kraft af k<strong>og</strong>nitive frustrationer (akkommodativ<br />
læring). Dermed forudsætter konstruktivisterne en ”vilje til at<br />
lære” hos eleverne, som Beck opfatter som naiv. Det andet kritikpunkt er, at<br />
<strong>konstruktivisme</strong>ns epistemol<strong>og</strong>i ”ofte resulterer” enten i en subjektiv idealisme,<br />
eller en værdi- <strong>og</strong> videnskabsrelativisme. Endelig for det tredje afviser<br />
Beck læringstesen om, at kun eleven selv kan lære eleven n<strong>og</strong>et som helst,<br />
som ”næsten nonsens”.<br />
De tre kritikpunkter er væsentlige, <strong>og</strong>så i en diskussion af projektpædag<strong>og</strong>ikkens<br />
fremtid, <strong>og</strong> jeg vil derfor kort diskutere dem i det følgende. Jeg opfatter<br />
Becks første kritikpunkt som det mest perspektivrige, idet jeg er helt enig<br />
med ham i hans efterfølgende betragtning, at ”lysten til læring” har nær sammenhæng<br />
med identitetsdannelsen. Konstruktivister som Piaget <strong>og</strong> Bateson<br />
understreger, at vi lærer med det formål at mestre en given situation. Mestring<br />
eller det modsatte er imidlertid ikke kun et instrumentelt spørgsmål, det<br />
afgør <strong>og</strong>så spørgsmålet, hvorvidt en given identitet kan opretholdes eller ej.<br />
Vi tilegner os med andre ord ofte kompetencer, fordi vi gerne vil være en<br />
bestemt identitet. Relationen mellem læring, kundskaber <strong>og</strong> identitet er af<br />
stor pædag<strong>og</strong>isk betydning. Imidlertid ligger tyngdepunktet i den pædag<strong>og</strong>iske<br />
<strong>konstruktivisme</strong> afgjort ikke i dens udsagn om, hvad der skaber lysten<br />
til læring, men derimod i dens opfattelse af, hvorledes selve læreprocessen<br />
foregår.<br />
Det andet kritikpunkt vil jeg ikke beskæftige mig meget med. Jeg er enig<br />
med Beck i, at en pædag<strong>og</strong>isk <strong>konstruktivisme</strong>, der har subjektiv idealisme<br />
eller en social værdi- <strong>og</strong> kundskabsrelativisme som sit epistemol<strong>og</strong>iske grundlag,<br />
vil komme ud i store problemer. Forudsætningen for enhver undervisning<br />
<strong>og</strong> dermed for pædag<strong>og</strong>iske refleksioner er, at det er værdifuldt, hvis<br />
eleven tilegner sig de kundskaber, som et givent fagområde indeholder. Den-<br />
139