Tilsynsrapport for varslet tilsyn - Aarhus.dk

Den 5. maj 2011
Oplysninger om tilbuddet
Aarhus Kommune, Socialforvaltningen, Tilsynsenheden
Tilsynsrapport for varslet tilsyn
Tilbuddets navn Boområdet, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne
Tilbudstype og form Boformer efter paragraf 83, 85, 107 og 108 i Lov om Social Service
Adresse Nørre Allé 31, 8000 Aarhus C
Telefonnummer 8713 3433
E-mail adresse pbog@aarhus.dk
Web adresse www.haslekollegiet.dk, www.botilbuddetkragelund.dk,
www.tuestenhuse.dk
Lederens navn Preben Bøgelund
Antal pladser 92 pladser fordelt på følgende boformer:
Haslekollegiet 14 pladser
Kragelund 18 pladser
Korsagergården 14 pladser
Windsor 15 pladser
Tuesten Huse 17 pladser
Atriumhuset 14 pladser
Oplysninger vedrørende det aktuelle uanmeldte tilsyn
Tidspunkt for tilsynets start og afslutning
Den 21. marts 2011 kl. 10.00 – 15.30 og den 22. marts 2011 kl. 9.30 – 15.15.
Deltagere i tilsynet
Ved tilsynsmødet deltager:
Preben Bøgelund, centerleder
Bodil Svenstrup, Haslekollegiet
Lena Larsen, Haslekollegiet
Dorte Elleby, udviklingskonsulent
Poul Erik Svenningsen, udviklingskonsulent
Kell Pedersen, Windsor
Mogens Møller Nielsen, Tuesten Huse
Jane Christensen, Korsagergården
Mohammad Motahari, Korsagergården
Karen Thyrsting, Atriumhuset
Lise Larsen, Atriumhuset
Sune Kragelund, Kragelund
Ann Lahner Jørgensen, Kragelund

1 beboer
2 pårørende
Ved besigtigelse deltager beboere, de stedlige ledere og medarbejdere.
To pårørende havde meddelt at de ønskede en individuel samtale med de tilsynsførende.
Efterfølgende valgte de at aflyse samtalen.
Fra Tilsynsenheden deltager Ib Rønn og Finn Katberg.
Tilbuddets brugergruppe
Målgrupperne er forskellige i de ovennævnte boformer. Fælles for boformerne er, at tilbuddene
henvender sig til personer med en sindslidelse, der har brug for at bo i et miljø med tæt
kontakt til personalet.
Nogle boformer har en yngre del af målgruppen, andre har sindslidende med et misbrug, og
endnu andre henvender sig til sindslidende med et mere komplekst behov. Ved et enkelt tilbud
har ca. 50 % af beboerne en behandlingsdom.
Flere af tilbuddene har modtaget yngre beboere, og udfordringen ved at modtage denne
gruppe er, at nogle af disse beboere har et meget aktivt misbrug.
Materiale der har indgået i forberedelse
• Procedure for håndtering af interne klager
• Oversigt over utilsigtede hændelser 2010
• Oversigt over utilsigtede hændelser 2011
• Kopi af 2 del-handleplaner, Atriumhuset
• Referater fra beboermøder den 7. februar og 21. februar 2011, Atriumhuset
• Referater fra personalemøder den 26. januar og den 2.marts 2011, Atriumhuset
• Kopi af 2 skriftlige klager, Atriumhuset
• Kopi af besvarelsen af klagerne, Atriumhuset
• Kopi af 2 del-handleplaner, Haslekollegiet
• Referater fra husmøder den 19. januar og den 23. februar 2011, Haslekollegiet
• Referater fra personalemøder den 21. december 2010, den 1. februar og den 1. marts
2011, Haslekollegiet
• Om aftaler med en eller flere beboere, en tydelig kommunikation herved, Haslekollegiet
• Kerneydelsesbeskrivelse, januar 2011, Haslekollegiet
• Folder til samarbejdspartnere på Psykiatrisk Hospital, februar 2011, Haslekollegiet
• Tema 2. Psykoeduktion, fokus på mestringsstrategi, Haslekollegiet
• Tema 3. Handle- og indsatsplaner, Haslekollegiet
• Tema 7. Samarbejde med eksterne sundhedsprofessioinelle (professionelle fra
behandlingspsykiatrien), Haslekollegiet
• Tema 7. Samarbejde med sundhedsprofessionelle, Haslekollegiet
• Tema 9. Forvaltning af dilemmaer, Haslekollegiet
• Kopi af indsatsplan, Kragelund
• Kopi af del-handleplan, Kragelund
• Referater fra medarbejdermøde og fællesmøde den 15. december 2010 og den 5.
januar 2011, Kragelund
• Referat fra medarbejdermøde den 9. februar 2011, Kragelund
• Kopi af brev til beboere og pårørende om tilsynsbesøget, Kragelund
2

• Folder til udefrakommende arbejdskraft, Kragelund
• Kopi af 2 del-handleplaner, Windsor
• Referater fra personalemøde den 2. februar og den 2. marts 2011, Windsor
• Referater fra beboermøde den 2. marts og den 9. marts 2011, Windsor
• Invitation til beboerne til tilsynsbesøget, Windsor
• Kopi af 2 del-handleplaner, Korsagergården
• Referater fra husmøde den 21. februar og den 7. marts 2011, Korsagergården
• Referater fra fællesmøde den 8. februar og 8. marts 2011, Korsagergården
• Referater fra personalemøde den 25. januar og den 22. februar 2011, Tuesten Huse,
fremsendt efter tilsynsbesøget
• Referater fra beboermøde februar og marts 2011, Tuesten Huse, fremsendt efter
tilsynsbesøget
• Tilsynsrapporter fra tidligere tilsynsbesøg
• Opfølgning på det seneste tilsynsbesøg
• Oplysninger fra Tilbudsportalen
• Oplysninger fra Hjemmesiderne
• Oplysninger fra Intranettet
Der er ikke fremsendt del-handleplaner fra Tuesten Huse
På hvilken måde har det været muligt at opleve tilbuddets sociale liv og samspil
Alle boformerne under Boområdet er besigtiget ved det varslede tilsynsbesøg.
Ved samtlige besigtigelser har det været muligt at overvære dialog mellem medarbejdere,
ledere og beboere.
Har der i den forbindelse været kontakt og samtale med brugere
Under besigtigelserne har de tilsynsførende været i en dialog med minimum en beboere ved
hvert deltilbud. Dialogerne har været af vekslende karakter og længde.
Det var ved samtalerne muligt for de tilsynsførende at få et indtryk af, hvorledes beboerne
opfattede tilbuddet. En enkelt beboer inviterede de tilsynsførende til at se den pågældendes
bolig.
Modtagere af denne rapport
Tilsynsenheden fremsender rapporten til Centerleder Preben Bøgelund, der sikrer at rapporten
bliver tilgængelig for brugere, pårørende og medarbejdere. De tilsynsførende vil foreslå, at
rapporten bliver genstand for en drøftelse på et MED-udvalgsmøde, personalemøder og på
møde med brugerne.
Tilsynsrapporten bliver tilsendt Direktør Erik Kaastrup-Hansen, Socialchef Steinar Eggen
Kristensen, Chef for Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Niels Schwartz og Sekretariatschef Ann-
Britt Wetche til orientering. Samtidig bliver rapporten tilgængelig på Aarhus Kommunes
hjemmeside.
3

Pædagogik, omsorg og pleje
Tilbuddets pædagogiske, omsorgsmæssige og plejemæssige målsætninger og
praksis
Målet for arbejdet i boformerne er i hovedtræk psykosocial rehabilitering. Beboerne skal så
vidt det er muligt bibringes færdigheder, så de bliver i stand til at kunne klare sig. Metoderne
til at opnå færdighederne er mange og forskellige. Som eksempler kan nævnes fra
Tilbudsportalen – empowerment, recovery, kognitiv basis, medicinsk og miljøterapeutisk, samt
netværksarbejde.
I forhold til tidligere tilsyn, orienteres de tilsynsførende denne gang om, at indsatsen gerne
skal føre frem til at der er et større flow i den enkelte boform. Det skal forstås således, at den
enkelte beboer skal opholde sig i kortere tid i boformen for derefter at komme videre til et
mindre indgribende tilbud.
Visionen i Socialpsykiatrien, Århus Kommune for recoveryindsatsen er, at ”Recovery er et
fælles ansvar – alle kan udvikle sig eller komme sig”. De grundlæggende værdier i forhold til
visionen er, personorientering, personinvolvering, selvbestemmelse og potentiale for udvikling.
Det konkrete mål for opholdet for den enkelte beboer, aftales så vidt det er muligt med
beboeren og nedskrives i den del-handleplan, som hver beboer har.
Skulle den enkelte beboer ikke ønske at medvirke ved udarbejdelsen af en del-handleplan,
udarbejder medarbejderne en indsatsplan, som beskriver målsætningen og den heraf følgende
indsats der skal udføres i forhold til den pågældende beboer.
Recovery-orienteringen er den fælles referenceramme for medarbejderne i deres arbejde med
beboerne. Medarbejdernes fælles faglige fundament er, at de alle har deltaget i CARe-
uddannelsen
Udgangspunktet for den indsats der ydes er beboernes ønsker, drømme og behov. Da
målgrupperne og beboernes tilstand er meget forskellige, betyder det, at der ved
medarbejdernes indsats tages hensyn til beboernes forskellighed. Den strækker sig fra at
skabe netværk og sammenhold, over til det, at beboerne kan skabe relationer til andre
mennesker og til en støtte til at kunne være sammen med andre mennesker i en kortere
periode. Flere af tilbuddene tilkendegiver, at de stadig er i en proces med implementering af
CARé.
Under besigtigelsen og ved tilsynsmødet orienteres de tilsynsførende om, at besparelsen i
Boområdet har betydet, at det er nødvendigt at se på hvorledes boformens ressourcer
udnyttes bedst. I overvejelserne indgår hvilke målgrupper de enkelte boformer skal tage imod,
samt en drøftelse med myndighedsområdet om, hvilke behov for tilbud de ser fremadrettet.
Kravet om besparelser har ligeledes betydet, at myndighedsområdets sagsbehandlere har
kontaktet sindslidende der har et tilbud udenfor Aarhus Kommune. Formålet med kontakten
har været at undersøge, om disse personer eventuelt ønskede et tilbud i Aarhus. Disse
eventuelle tilbageflytninger indgår ligeledes i overvejelserne om de fremtidige tilbud af
boformer.
På tilsynsmødet udtrykte en af de pårørende sin bekymring for, hvorledes kravet om et større
flow kvalitetsmæssigt kunne efterleves, samtidig med at der sker en reduktion af de
pædagogiske ressourcer. Han udtrykte ligeledes en bekymring over de arbejdsforhold som
medarbejderne blev tilbudt i fremtiden.
4

Nogle medarbejder udtrykte en bekymring på beboernes vegne over, at beboerne muligvis
skulle flyttes på grund af ændrede målgrupper til den enkelte boform.
Ledelsen på området forsikrede, at ingen beboere skulle flytte før de var parat til det, samt at
der, hvis det er nødvendigt, også er et andet tilbud til den pågældende. Med andre ord, ingen
beboer sættes på gaden.
Besparelserne og derved personalereduktion fylder meget hos medarbejderne under
besigtigelserne. De er bekymrede for, hvad det kommer til at betyde på sigt for beboerne og
den indsats de kan yde i forhold til dem. På trods af at det fylder meget og medarbejderne er
bekymrede, oplever de tilsynsførende ikke, at det har nogen påvirkning i forhold til beboerne.
De beboere som de tilsynsførende har været i kontakt med, har ikke givet udtryk for
frustration.
Kravet om et øget flow af beboere i boformerne gør, at efterspørgslen på boliger der kan
dække behovet mellem boform og egen bolig øges. På nuværende tidspunkt er der beboere
der kan flytte fra en boform, men der er ikke et tilbud til disse beboere der modsvarer deres
behov.
For at løse dette problem, overtager Boområdet 28 boliger fra Magistraten for Sundhed og
Omsorg. Overtagelsen vil ske kontinuerligt fra foråret 2011, begyndende med 2 boliger, og
efterfølgende når boligerne bliver ledige.
Som udløber af besparelserne, har boformen Windsor som prøveordning ingen medarbejde på
arbejde om natten. Grundlaget for denne ordning er, at lederen har undersøgt antallet af de
tidligere henvendelser til medarbejdere om natten og deres karakter.
Erfaringer på nuværende tidspunkt viser, at beboerne løser de eventuelle problemer de har om
natten ved hjælp af udrykningsteamet eller kontakt til skadestue.
Prøveperioden løber frem til efter sommerferien.
Boformen Haslekollegiet har fremsendt en beskrivelse af tilbuddets kerneydelser. Indholdet er
blandt andet en beskrivelse af hvad der forventes af beboerne og hvad tilbuddet kan tilbyde
beboeren. Desuden indeholder beskrivelsen tjeklister der sikre forhold lige fra før indflytning til
udflytning.
Ligeledes har Haslekollegiet fremsendt beskrivelser af hvorledes tilbuddet vil håndtere det
medicinskpædagogiske tema.
Beskrivelserne giver efter de tilsynsførendes opfattelse, et klart billede af hvad beboerne kan
forvente sig af medarbejderne, både i handling og holdning.
Tilsynsenheden har modtaget kopier af 9 del-handleplaner og 1 indsatsplan. Planerne er
udarbejdet i forskellige skabeloner og de er deraf også forskellige i indhold. Del-
handleplanerne er udarbejdet med beboernes deltagelse. Formuleringerne og dermed også
gengivelsen af beboernes ønsker og behov, er forskellig fra tilbud til tilbud. Fælles for del-
handleplanerne er dog, at beboerne som minimum har været hørt ved udarbejdelsen af
planen.
Atriumhuset har en aftale med VISO om levering af vejledning indenfor fagområdet. Til
hovedsagelig at varetage denne opgave, har Atriumhuset frigjort en medarbejder.
I boformerne har alle beboere en eller flere kontaktpersoner blandt medarbejderne, som de
kan drøfte problemstillinger med. I enkelte boformer er beboerne og medarbejderne
5

organiseret i teams. Det er oftest kontaktpersonerne der i et samarbejde med den enkelte
beboer aftaler og udarbejder del-handleplanen. Planen revideres senest hvert ½ år.
Principielt har beboerne mulighed for at henvende sig til alle medarbejdere, og ikke kun
kontaktpersonen for at få drøftet en problemstilling eller opnå støtte.
De beboere som de tilsynsførende talte med under besigtigelserne og ved tilsynsmødet, gav
alle udtryk for, at er tilfredse med den støtte og vejledning de fik af medarbejderne. De er
tilfredse både med medarbejdernes indsats og indholdet i tilbuddet.
Et af Tilsynsenhedens fokuspunkter i 2011, er tilbuddenes kendskab og handlinger i forhold til
utilsigtede hændelser.
Boområdet indgår sammen med andre kommuner i et projekt til beskrivelse af utilsigtede
hændelser på det sociale område. Projektets formål er at beskrive hvilke tilfælde eller episoder
på det sociale område, der kan være en utilsigtet hændelse.
Projektlederen i Aarhus Kommune er en af Boområdets udviklingskonsulenter.
Repræsentanter for Boområdet har deltaget i drøftelse med repræsentanter fra andre
magistratsafdelinger om, hvorledes opgaven med indrapporteringer af utilsigtede hændelser
på sundhedsområdet skulle foregå. Drøftelserne er ikke mundet ud i konkrete handlinger.
Boområdet har afventet eller forventet et udspil fra Magistraten for Sundhed og Omsorg.
Boområdet har den opfattelse, at det endnu ikke er muligt at foretage en rapportering af
hændelser.
Indtil nu er der foretaget en registrering af utilsigtede hændelser i den enkelte boform, både
på sundhedsområdet og på det sociale område. Registreringer på det sociale område samles
hos projektlederen, på sundhedsområde samles de lokalt.
I den enkelte boform er der udarbejdet en log-bog over den enkelte hændelse. Beskrivelsen
skal danne grundlag for læring, så lignende hændelser forebygges.
På tilsynsmøde udleverede de tilsynsførende en pjece fra Patientombuddet. Pjecen er rettet
mod medarbejdere der skal rapportere hændelser sket i den kommunale sektor. Af pjecen
fremgår hvorledes der kan ske en rapportering enten elektrodisk eller via papirformular.
Boområdet vil efterfølgende rette henvendelse til Magistraten for Sundhed og Omsorg, for at
undersøge hvorledes rapporterede hændelser sagsbehandles i Aarhus Kommune.
Et andet fokusområde er tilbuddets overvejelser om information af og kommunikation med
brugere, pårørende og samarbejdspatere, samt internt.
Konkret har ledelsen af Boområdet informeret de lokale ledere om takstreduktionen og øvrige
besparelser på et ledermøde. Forventningen har været, at der efterfølgende skete en
videreformidling af oplysningerne.
Af de referater fra personalemøder som de tilsynsførende har modtaget, fremgår det at denne
information er tilgået medarbejderne.
Der er udarbejdet en strategi og procesplan for informationen om de byrådsvedtagne
besparelser. Der er afholdt 2 informationsmøde for medarbejderne og et for brugere og
pårørende, alle afholdt centralt.
Efterfølgende er der efter ønske afholdt lokale møder på nogle boformer. Disse møder har
været for både brugere og medarbejdere.
6

Medarbejderne skal nu indgå i arbejdsgrupper, der skal arbejde med hvorledes besparelserne
omsættes til handlinger. På tilsynsmødet fremsatte medarbejdere det synspunkt, at det havde
været svært at afgive høringssvar, da konsekvenserne af sparekataloget var uklare.
Ledelsen havde før informationen gjort sig flere overvejelser. Overvejelserne gik på, at der
skulle være åbenhed og ærlighed, men at der ikke skulle skabes unødig bekymring hos
brugerne. Ligeledes skulle der skabes balance mellem for lidt og for meget information.
Desuden ville ledelsen undgå mytedannelse. Endvidere overvejede ledelsen om alt skulle være
på plads før informationen blev givet. Ledelsen oplevede det som en stor udfordring at
informere i en kaotisk tid.
På tilsynsmødet gav medarbejde og pårørende udtryk for, at det havde været godt med
informationsmødet, men at de ønsker at vide hvad der konkret skal ske.
De tilsynsførende konstaterer, at der er afholdt både centrale og lokale informationsmøder,
samt at der er medarbejdere og pårørende der er usikre og frustrerede over, hvad
besparelserne får af konkret betydning for beboerne.
Aktiviteter og kontakt
Af Haslekollegiet hjemmeside fremgår det, at beboerne selv skal skabe deres fritid og at de
støttes i at danne, fastholde eller eventuelt gendanne eget netværk. Desuden fremgår det af
hjemmesiden, at et af målene med opholdet på Haslekollegiet er, at den unge kan være i
beskæftigelse eller uddannelse udenfor tilbuddet.
Haslekollegiet tilbyder støtte til afklaring af beskæftigelse eller uddannelse. Støtten kan
eksempelvis være til afklaring af beskæftigelses- eller uddannelsesperspektiver, opbygning af
strukturer omkring en beskæftigelse og at finde strategier til at kunne tackle nogle af de
sociale og praktiske problemstillinger der måtte komme.
Haslekollegiet arbejder således på, at alle unge enten har en beskæftigelse, uddannelse eller
undervisning. Aktiviteten kan enten være på almindelig eller beskyttede vilkår.
Ved besigtigelsen af Haslekollegiet gav den beboer som de tilsynsførende talte med udtryk for,
at medarbejderne støttede og vejledte beboerne til at gå i gang med en form for beskæftigelse
eller uddannelse.
Under besigtigelsen af Tuesten Huse fortæller en medarbejder, at beboerne tidligere ikke var
særlig motiveret til at gøre brug af andre tilbud, eksempelvis dagtilbud indenfor psykiatrien. På
nuværende tidspunkt er der et par beboere der har aktiviteter ud af huset. En af beboerne får
hjælp til transporten til aktiviteten, men sørger selv for hjemtransporten.
De aktiviteter der opstår eller planlægges i de enkelte boformer er eksempelvis, cafébesøg,
biograftur, motion og musik.
De tilsynsførende overværede, at et musikband bestående af beboere og medarbejdere øvede
i musiklokalet på Tuesten Huse.
Boformerne er placeret forskellige steder i Aarhus Kommune, og i forskellige omgivelser.
Derfor er det også forskelligt hvorledes forholdet er til den enkelte boforms naboer.
Fælles for boformerne er, at der er et godt forhold til naboer med få undtagelser, hvor
beboerne i enkelte situationer i deres adfærd har været til gene for omgivelserne.
Ofte er der et samarbejde med naboer, og som eksempler herpå kan nævnes, at en boform
kan låne lokale til områdets beboerforeninger, afholdelse af fælles Skt. Hans fest og et
7

samarbejde med nærtliggende børnehave og skole.
Der er eksempler på, at nogle boformer kan være generet af naboer. Det er tilfælde hvor
naboer ikke accepterer, at boformens udearealer ikke er offentlige og derfor benytter området
som gennemgang. I de situationer forsøger medarbejderne at påtale det overfor de
pågældende.
Sprogbrug og omgangsformer i tilbuddet
Medarbejderne ved flere boformer arbejder bevidst med at ændre de udtryk der anvendes i
hverdagen, da de er af den opfattelse, at de har betydning for den indstillinger der er til
beboerne. Som eksempel kan nævnes at medarbejderen ikke er på vagt, men på arbejde, og
der tales ikke om en vagtplan, men en arbejdsplan.
I dialogen med beboere, medarbejdere og ledere i de besigtigede boformer, samt under
tilsynsmødet, oplevede de tilsynsførende en meget respektfuld tiltale og omtale af beboerne.
Det er de tilsynsførendes indtryk, at medarbejderne yder en indsats for at skabe en god tone i
boformerne, og at de griber korrigerende ind overfor uhensigtsmæssig sprogbrug.
Brugerindflydelse
I boformerne afholdes der møder mellem beboere og medarbejdere, hvor det er muligt for
beboerne at fremkomme med ønsker og forslag til hvorledes driften af det enkelte tilbud skal
være. Disse mødefora er forskellige fra tilbud til tilbud. Formen er afhængig af hvilke
ressourcer beboerne har det pågældende sted.
På Windsor oplevede de tilsynsførende, at beboerne er meget engageret i udvælgelsen af
farver til maling af en af boformens gange. Ligeledes havde beboerne selv taget initiativ til, og
desuden selv udført maling og udsmykning af en opholdsstue.
Det er de tilsynsførendes indtryk, at ledelsen og medarbejderne ved de enkelte boformer gør
sig store anstrengelser for at inddrage og støtte beboerne i at bidrage med synspunkt til
hvorledes tilbuddet udformes. Indtrykket bygger blandt andet på de referater der er modtaget
fra boformernes beboermøder.
Sundhed, sygdom, medicinering og hygiejne
I Boområdet er der udarbejdet en overordnet beskrivelse af eller politik for medicinhåndtering.
Beskrivelsen skal danne grundlag for administrationen af beboernes medicin i den enkelte
boform og bofællesskab.
Ved et uanmeldt tilsyn i boformen Tuesten Huse observerede de tilsynsførende, at der ikke er
sikkerhed for, at den seponerede medicin når frem til apoteket. På baggrund heraf anbefalede
Tilsynsenheden, at man orienterede sig i Sundhedsstyrelsens vejledning.
Under besigtigelsen blev de tilsynsførende orienteret om, at den seponerede medicin
opbevares i en aflåst beholder, hvortil kun lederen har nøgle.
Praksis for rygning er forskellige fra boform til boform. På Windsor er der ikke etableret et
rygelokale. Beboerne må ryge i deres egen bolig, ellers foregår rygning udendørs.
Kragelund har rygeforbud på fællesarealerne, køkken/alrum og dagligstue. Atriumhuset
angiver, at det er svært at fastholde de aftaler og regler der indgås.
8

Beboerne i Boområdet har alle i mere eller mindre grad mulighed for at deltage i
fællesspisning. Oftest vil det være den eller de personer der køber ind, der vælge menuen den
pågældende dag. Personalet i de forskellige boformer påvirker beboerne til at spise en sund og
varierende kost.
Beboerrådet på Windsor har udarbejdet en kostpolitik som er gældende for fællesspisningen.
Hvis den enkelte beboer har problemer eller ønsker vedrørende kost, drøftes det med teamet.
Medarbejderne har mulighed for at trække på en diætist, når beboeren skal vejledes.
På Atriumhuset og Tuesten Huse har man valgt at ansætte en person der tager sig af kosten til
beboerne. I begge tilfælde er der ansat en kok.
Brugerøkonomi
I de boformer, Atriumhuset og Tuesten Huse, hvor der tilbydes faste måltider, indbetaler
beboerne et fast månedligt beløb til driften.
I andre boformer bliver kostkassen, hvorfra udgiften til indkøb af mad dækkes, administreret
af beboerne slev. Skulle der være medarbejdere der deltager i administrationen, sker ind- og
udbetalinger med faktura og to underskrifter.
Medarbejdere i boformerne opfordrer beboerne til at oprette en bankkonto, så flest mulige
økonomiske transaktioner sker via banken.
Magtanvendelse og indgreb i selvbestemmelsesretten
Boområdet angiver at der er få episoder med magtanvendelse, og at de episoder der har
været er begrænset til en boform.
Når det den enkelte boform har en episode hvor det har været nødvendigt at anvende magt,
udfyldes et skema der fremsendes til Center for Boområdet. Her vurderes lovlighed af
magtanvendelsen. Det er centerlederen der forestår sagsbehandlingen.
Samarbejde med pårørende
Udgangspunktet for samarbejdet med de pårørende er, at der skal være accept fra beboeren.
Medarbejderne i Boområdet har forståelse for, at pårørende kan være bekymrede for
beboernes tilstand, og vil forsøge at berolige og støtte de pårørende så meget som muligt.
Under besigtigelsen af Korsagergården fortalte medarbejderne at der få dage før var sket et
dødsfald. Medarbejderne havde i forbindelse hermed samtaler med de pårørende, og de deltog
med en repræsentant ved samtale med den præst der skulle forestå begravelsen.
Som et led i samarbejdet med de pårørende arbejder Boområdet i øjeblikket med at formulere
en model for samarbejdet med de pårørende. Modellen forventes at være færdig medio 2011.
Eksternt samarbejde
Boformerne samarbejde tidligere med afdelinger på Psykiatrisk Hospital, men nu er
samarbejdet om indsatsen overfor beboerne overgået til lokalpsykiatrierne. Det ændrede
samarbejde gør efter Boområdets opfattelse indlæggelse og udskrivning til en udfordring. I det
hele taget oplever Boområdet, at samarbejdet med Psykiatrisk Hospital er blevet mere
vanskeligt set over tid. Der er blandt andet manglende forståelse for, hvad boformerne
egentlig kan tilbyde af service.
9

Det har fået medarbejderne og ledelse på Haslekollegiet til at udarbejde en pjece til Psykiatrisk
Hospital, hvor relevante emner beskrives. Pjecen har på nuværende tidspunkt været anvendt i
et tilfælde, og Haslekollegiet har umiddelbart fået en positiv respons på pjecen.
I forbindelse med den nye struktur er der etableret et frugtbart samarbejde med
myndighedsområdet i SUV. Samarbejde indebærer fælles temadage hvor fremtidige opgaver
drøftes, og der ske en forventning afstemning i forhold til opgaveløsninger og økonomi.
Samarbejdet med myndighedsafdelingen omfatter desuden et pladskoordineringsudvalg, hvor
visitationen til Boområdet foregår.
Boområdet vil desuden have opmærksomhed på, om det er muligt at sælge ledige pladser til
andre kommuner. Lovgivningen er ændret, så det er den oprindelige kommune der er
handlekommune. Det kan betyde forskellige serviceniveauer for beboerne. Boområdet giver
udtryk for, at den problematik kan de håndterer.
I forbindelse med at boformen Windsor som en prøveordning ikke har medarbejdere på
arbejde om natten, er der etableret et samarbejde med Lokalpsykiatriens Udryknings Team.
Beboerne henvises til at kontakte teamets medarbejdere ved behov om natten.
Klager over tilbuddet
Ved det seneste tilsynsbesøg anbefalede Tilsynsenheden Boområdet, at der ved behandling af
klager opnås en systematik ved modtagelse og behandling af klagen, samt tilbagemelding til
klageren.
Tilsynsenheden har modtaget procedure for håndtering af interne klager i Boområdet.
Proceduren beskriver faserne formål, definition, modtagelse af klage, behandling af klage og
afslutning.
Tilsynsenheden har modtaget kopi af en intern klage fra beboere på Atriumhuset. Der er
ligeledes modtaget kopi af svarbrevet til klagerne.
Ud fra det oplyste, er proceduren for håndtering af interne klager fulgt.
Tilbuddets organisatoriske, fysiske og personalemæssige forhold og
rammer
Fysiske rammer
Korsagergården er beliggende i et gammelt villakvarter, hvor Fælleshuset er indrettet i en
tidligere præstegård. I stueplan forefindes en stor, velindrettet og velmøbleret fællesstue der
er i forbindelse med et lige så stort køkken/spisestue. Fra køkken/spiseafdeling er der udgang
til en have med borde og bænke. I stueetagen er der herudover to kontorer, et personale
køkken/alrum samt et rum med to vaskemaskiner, hvor beboerne om nødvendigt kan få hjælp
til at vaske tøj. Desuden er der et lokale indrettet med massagebriks.
På 1. sal er der et stort mødelokale, samt et stort motionsrum med diverse motionsredskaber.
De 14 rækkehuslejligheder er individuelle boliger og ligger i en halvcirkel rundt om den fælles
have. 2 af boligerne indeholder køkken med spiseplads og stue ud i et, samt en separat
soveafdeling og bad/toilet. I de øvrige 12 er soveafdelingen indrettet som hems.
Kragelund der har til huse i et tidligere, nu renoveret hotel, består af en to etagers bygning
med 6 boliger på hver etage og 6 boliger i en overfor liggende bygning. Denne bygning
10

indeholder desuden lagerrum, motionslokale, massagerum og personalekontor. ”Natværelset”
er beliggende i en tilstødende bygning. De fleste boliger er et rums, og ganske få har to rum.
Beboerne har adgang til at benytte boformens vaskemaskiner.
Udenomsarealerne er en hyggelig have med store træer og mange kroge med mulighed for
samvær, samt store græsplæner grænsende op til nærliggende skole.
Haslekollegiet består af 14 beboerboliger, fordelt på 2 etager. Boligen indeholder opholds- og
soveværelse, et badeværelse og en meget lille entre. Der er fælles køkken og opholdsstue på
hver etage. De beboere der deltog i besigtigelsen gav udtryk for, at de kunne ønske sig en
større bolig.
Der ud over er der personalefaciliteter, kontorer, mødelokale, vagtværelse, køkken. Beboerne
har adgang til stor have, og der er udgang til altan på 1. etage.
Boformen fremstår som vedligeholdt. Fællesrummene fremstår som hyggelige og af meget god
standard.
Windsor har til huse i et tidligere nu renoveret hotel. Boligerne er placeret på fire etager og
fællesrummene er fordelt på etagerne. Der ingen elevator i bygningen og der er lange, smalle
og mørke gange.
Boligerne er 1-rums, med opholds/soverum, køkken og bad. Størrelserne på boligerne er
varierende. I kælderen er der bl.a. vaskeri, som beboerne kan benytte. På 4. sal er der
indrettet et større køkken/alrum med udgang til altan. Fra køkken/alrummet er der til den ene
side udsigt over Århus Havn og til den anden side tagene i Århus midtby.
Atriumhuset er beliggende i nordbyen i et område med uddannelsesinstitutioner. Huset
indeholder 14 et-rumsboliger. Boligen indeholder sove/opholdsrum og bad.
Boligerne er placeret rundt om fælleslokalet. Fælleslokalet er indrettet med 2 køkkener, hvoraf
det ene er til beboernes eget brug, samt spiseplads. Der ud over har fælleslokale to
afskærmede enheder, der gør det muligt at være til dels ugeneret ved ophold og samtaler.
I sidebygningen er personalekontorer, mødelokale, vagtværelse og medicinrum. Kælderen er
indrettet med vaskerum, motionsrum og musiklokale.
Tuesten Huse er placeret i Tilst i et område med socialt boligbyggeri. Boformen er indrettet
med 17 bolig som rækkehuse. Nogle boliger har udgang til fælles gangarealer.
Boligerne er 2-rumsbolig med soverum, opholdsstue med køkkenniche, bad og entre.
I tilknytning til boligerne er der fælleslokale med køkken og spiseplads, samt opholdsstue til
beboerne. Der ud over er der personalefaciliteter.
Desuden er der en fællesbygning med mødelokale, samt musiklokale og motionsrum i
kælderen.
Struktur
Boformerne er organiseret i Center for Boområdet i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne. Lederne
af den enkelte boform refererer til Centerleder for Boområdet, som igen har reference til
Chefen for Socialpsykiatri og Udsatte Voksne.
Boområdet er organiseret med egen administration, bestående af økonomi, HR og faglig
udvikling, samt servicegruppen.
11

Den faglige sammensætning af medarbejdergruppen i boformerne er forskellig, men de fleste
steder er følgende faggrupper repræsenteret – pædagoger, social- og sundhedsassistenter,
sygeplejersker, socialrådgivere, ergoterapeuter og fysioterapeuter.
På nuværende tidspunkt foregår der en intern vurdering og drøftelse af hvilke målgrupper af
brugere der skal tilknyttes det enkelte tilbud. Blandt andet overvejes det, om boformen
Atriumhuset skal overgå til at være et § 110 tilbud. Ved en eventuel overgang overvejes det
om Atriumhuset så skal flyttes til et andet center indenfor søjlen Socialpsykiatri og Udsatte
Voksne.
En anden ændring er overtagelsen af boliger fra Magistraten for Sundhed og Omsorg. Disse
boliger vil ikke blive boformer, men alligevel tilknyttet Boområdet
Internt samarbejde og kommunikation
Boområdet under Driftsområdet for Socialpsykiatri har sit eget MED-udvalg, hvor de enkelte
boformer er repræsenteret.
Lederne af boformerne og centerleder afholder 2 månedlige møder. En gang årligt deltager
søjlens ledelse i dette møde.
Alle medarbejdere i Boområdet har adgang til Århus Kommunes Intranet og mail- og
kalendersystemet Notes. Information fra lederen og forvaltningen sendes via mail eller sker på
medarbejdermøderne.
I boformerne sker det lokale samarbejde mellem medarbejdere og ledelse ved personalemøder
og andre interne møder. Det er forskelligt med hvilken hyppighed og med hvilket indhold,
møderne afholdes i den enkelte boform. Fælles for disse møder er, at der skrives et referat.
Boområdet har udarbejdet er række fælles politikker.
De fælles politikker og vejledninger er følgende:
• fælles ledelsesgrundlag
• voldspolitik
• vejledning om etik i dagbogs notater
• klagevejledning
• vejledning i forhold til dødsfald
• skabelon til beskrivelse af kerneydelser
• retningslinier for udarbejdelse af procedure for medicinadministration i boformer
o samarbejdsaftale
o skema til brug ved udlevering af medicin
o uddrag af Sundhedsstyrelsens vejledning
o skema til brug ved p.n. medicin
o skema til brug ved op- og nedtrapning af medicin
o skema til registrering af utilsigtede hændelser
Arbejdstilrettelæggelse
Ved de forskellige boformer er det oftest enten lederen og/eller en medarbejder der står for at
udarbejde arbejdsplanen. Arbejdsplanen tilrettelægges ud fra en grundplan, der er af
vekslende længde – 4, 6 eller 8 uger.
12

Anvendelsen af vikarer varierer fra boform til boform, og nogle steder er principperne for
anvendelse af vikarer nedskrevet. Flere af boformer har en fast stab af vikarer som kan
tilkaldes ved behov. En konsekvens af besparelserne er, at der kun i meget sparsomt omfang
anvendes vikarer.
På Korsagergården anvendes der en fast vikar om aftenen, når der afholdes personalemøde for
samtlige medarbejdere den pågældende dag.
Arbejdsmiljø
En enkelt boform er arbejdsmiljøcertificeret, andre er i øjeblikket ved at blive certificeret og
enkelte afventer.
Boområdets medarbejdere har et højt sygefravær. For at nedbringe sygefraværet har der
været afholdt temadag med konsulent fra Personale og Organisation. Endvidere er det et emne
der drøftes i Boområdets arbejdsmiljøgruppe og det følge op med lokale initiativer.
De tilsynsførende gør på tilsynsmødet opmærksom på, at det er muligt at inddrage
konsulenter fra Personale og Organisation i en lokal drøftelse med ledelse og medarbejdere.
Fastholdelse og rekruttering af nye medarbejdere
På nuværende tidspunkt er der ansættelsesstop i Aarhus Kommune. Det betyder at der kun
kan ske ansættelse ved internt opslag og intern rokade.
Forespurgt fortælle ledere og medarbejdere, at det er deres erfaring, og de forventer ikke at
der har ændret sig, at der er kvalificerede ansøgere til de stillinger der måtte blive opslået
ledige. Dog har de et forbehold for stillinger, hvor der ønskes en sundhedsfaglig baggrund og
ved lederstillinger.
Personaleudvikling – personaleuddannelse
Medarbejderne ved alle boformerne deltager i kontinuerlig supervision. Supervisionen er både
faglig og personlig, og anses af medarbejdere og ledere som en nødvendighed. Dels for at
udvikle medarbejderne, og dels for at medarbejderne får mulighed for at drøfte belastende og
problemfyldte episoder.
Udvikling af tilbuddet, tilsynets vurdering
Igangværende eller planlagte udviklingstiltag
Da der i fremtiden bliver behov for andre boformer end de nuværende, skal der i et
samarbejde med myndighedsafdelingen ske en udvikling af de fremtidige botilbud.
Medarbejdere og ledere erkender, at der allerede på nuværende tidspunkt er en mangel på
boliger, der kan tilbydes brugerne efter opholdet i de nuværende boformer.
Tilsynets vurdering Boområdet Socialpsykiatri.
Boområdet er en samlet organisatorisk enhed af boformer for sindslidende. Tilbuddene er
døgntilbud hvoraf nogle har døgndækning. De forskellige boformer dækker forskellige
målgrupper af sindslidende, lige fra yngre sindslidende til den svært sindslidende med et stort
misbrug eller en behandlingsdom.
13

Tilsynsenheden har i 2011 fokus på tilbuddenes kendskab og handlinger i forhold til utilsigtede
hændelser.
Boområdet deltager i Socialstyrelsens projekt, der skal beskrive utilsigtede hændelser på det
sociale område.
På nuværende tidspunkt registrerer Boområdet utilsigtede hændelser på både det sociale
område og sundhedsområdet. Denne registrering er udelukkende genstand for en intern
drøftelse. På tilsynsmødet udleverede de tilsynsførende en pjece fra Patientombuddet. Pjecen
er udarbejdet som en vejledning til medarbejdere der skal rapportere de utilsigtede hændelser.
Af pjecen fremgår hvorledes det er muligt at foretage en rapportering.
Tilsynsenheden har en forventning om, at der ud fra de tilkendegivelser Boområdet gav på
tilsynsmødet, at Boområdet vil undersøge hvorledes rapportering til databasen skal foregå.
Det andet fokusområde i 2011 er tilbuddets overvejelser om information af og kommunikation
med brugere, pårørende og samarbejdspatere, samt internt.
Et eksempel på hvorledes Boområdet informerer og kommunikerer, er information om de
kommende besparelser. Der er udarbejdet en strategi og procesplan. Ledelsen ønskede at der
skal være åbenhed og ærlighed i informationen, samt at der ikke skal skabes unødig
bekymring. Det er besluttet at afholde samlede informationsmøder, 2 for medarbejdere og 1
for brugere og pårørende.
Disse samlede informationsmøder er afholdt. Der ud over er der efter anmodning tillige afholdt
lokale informationsmøder.
Medarbejdere og pårørende giver på tilsynsmødet udtryk for, at det er positivt at der blev
afholdt informationsmøder. De giver dog samtidig udtryk for usikkerhed og frustration over
ikke at kunne på klar konkret besked om besparelsernes konsekvenser for beboerne.
Efter Tilsynsenhedens opfattelse kunne der med fordel i en informationsstrategi indgå
elementer som – hvem skal informeres, hvornår, hvordan og om hvad, på hvilken måde.
Ved dialogen med beboere under besigtigelsen får de tilsynsførende det indtryk, at beboerne
er tilfredse med tilbuddene. Både det indholdsmæssige i tilbuddet og medarbejdernes indsats.
På trods af besparelserne og medarbejdernes usikkerhed på, hvilke konsekvenser disse vil få
for beboerne, oplever de tilsynsførende ikke at denne usikkerhed påvirket beboerne.
De tilsynsførende har ikke oplevet eller er præsenteret for forhold, der giver anledning til
påbud eller henstillinger, men Tilsynsenheden har følgende anbefaling:
• at Boområdet vurderer hvorledes information af beboere, pårørende og medarbejdere
bedst tilrettelægges.
14