Skatteinformation august 2005

Skattemæssigt årsregnskab i
fremmed valuta
Det skattemæssige årsregnskab har hidtil skullet aflægges
i danske kroner. Dette krav er nu ophævet.
Lovændringen indebærer, at virksomheder kan
vælge at udarbejde det skattemæssige årsregnskab
i én fremmed valuta og at omregne resultatet til
danske kroner til en gennemsnitskurs for indkomståret.
Virksomheder, der ønsker at aflægge regnskabet
i en fremmed valuta, skal anmelde det til skattemyndighederne
inden begyndelsen af det første
indkomstår, hvor reglen ønskes anvendt. Det skal
desuden oplyses, hvilken valuta regnskabet vil blive
aflagt i, og hvilken centralbanks kurs der ønskes
anvendt ved omregningen.
Ikrafttrædelse
Muligheden for at aflægge årsregnskab i en fremmed
valuta har virkning fra og med indkomstår,
der påbegyndes den 1. juli 2005 eller senere.
Børsnoterede selskaber blev pligtige til at aflægge
årsregnskab i en relevant fremmed valuta
allerede den 1. januar 2005, og for disse selskaber
gælder reglerne derfor allerede fra den 1. januar
2005. For børsnoterede selskaber kan reglerne anvendes,
hvis blot meddelelse blev givet til skattemyndighederne
senest den 20. juni 2005.
Lov om ændring af skattekontrolloven, kursgevinstloven
og skattestyrelsesloven (L 129) blev vedtaget den
31. maj 2005.
Tonnagebeskatning
EU-kommissionen udsendte i 2004 en meddelelse
om retningslinier for statsstøtte til søtransporten,
som medlemsstaterne skulle gennemføre inden
udgangen af juni 2005.
Gennemførelsen af disse retningslinier indebærer
ændringer af tonnageskatteloven.
Tonnageskatteordningen stiller krav om, at en
del af skibene er registreret inden for EU eller
EØS (flagkrav). Det er desuden en betingelse, at
rederiet fastholder eller forøger den procentdel
af rederiets bruttotonnage, som er registreret i
et EU- eller EØS-land. Denne betingelse gælder
dog ikke for rederier, der opfylder kravet om, at
mindst 60% af de ejede skibe er registreret i et
EU- eller EØS-land.
Indkomst fra bugsering mv. kan være omfattet
af tonnageskatteordningen, hvis skibet udfører
© REVITAX
bugser- og bjærgningsaktiviteter til søs i mindst
50% af den tid, som skibet er i drift i løbet af et
indkomstår. Det er desuden et krav, at skibet er
registreret i et EU- eller EØS-land.
Operatørselskaber (skibsadministrationsselskaber)
kan omfattes af tonnageskatteordningen.
Rederier har oplysningspligt i relation til flagkravet.
Rederier skal hvert år sammen med skatteregnskabet
fremsende oplysninger om, hvorvidt
den bruttotonnage, der er anvendt til formål, som
kan omfattes af tonnageskatteloven, har været registreret
inden for eller uden for EU eller EØS i
løbet af året.
Ikrafttrædelse
Ændringerne har virkning fra og med den 1. juli
2005. Oplysningspligten i relation til flagkravet
har virkning fra og med indkomståret 2004.
Lov om ændring af tonnageskatteloven (L 95) blev
vedtaget den 26. maj 2005.
Sømandsbeskatning
Der findes to særlige regelsæt for beskatning af
sømænd. Det ene er reglerne om skattefritagelse
for søfolk, der arbejder ombord på skibe, der er
registreret i Dansk Internationalt Skibsregister
(DIS-ordningen). Det andet regelsæt omhandler
det særlige sømandsfradrag.
For at tilpasse sømandsbeskatningen til de nye
EU-retningslinier for statsstøtte til søtransportsektoren
har Folketinget vedtaget nogle ændringer af
reglerne, som samtidig er blevet samlet i én lov.
Anvendelsesområdet for DIS-ordningen bliver
det samme som for tonnageskatteordningen. Det
vil sige, hvis en sømand arbejder ombord på et
skib registreret i DIS, og skibet anvendes til formål,
som kan omfattes af tonnageskatteordningen,
er sømanden berettiget til enten eksemptionlempelse
(fuldt skattepligtige personer) eller skattefri
(begrænset skattepligtige personer).
Sømandsfradraget bliver et fast fradrag på
56.900 kr. årligt, der gives ved arbejde ombord på
skibe, som sejler uden for begrænset fart. Den
hidtidige opdeling af fartområderne i udenrigsfart,
nærfart og begrænset fart forenkles, således at der
fremover kun skelnes mellem begrænset fart og
anden fart.
Ejere af stenfiskefartøjer, herunder sandsugere,
kan opnå refusion af 40% af lønudgifterne inden
for EU-retningsliniernes begrænsninger.
Nye love
33