Skatteinformation august 2005

More documents

Recommendations

Info

EMIRATES TOWERS HOTEL, DUBAI. OPFØRT 2000, 309 METER 4. Bedre borgerservice generelt samt større tilgængelighed og bedre kommunikation. Borgerne skal opleve hele Skatteministeriet som en tilgængelig, serviceminded og professionel forvaltning. Enkle, klare og forudsigelige regler forudsætter en enkel, klar og forudsigelig verden! Men verden er ikke skruet så enkelt sammen. Naturligvis skal målsætningen til stadighed være, at reglerne er så klare som muligt, og at der er sammenhæng i regelsættet. Og der er meget at gøre på dette punkt, ikke mindst i tilblivelsesfasen, hvor ønsket om at vise politisk handlekraft til tider er blevet vægtet mere end en kvalitetssikring af lovgivningen. Også mediebegivenheder af større eller mindre lødighed kan afstedkomme lovgivning i en sådan hast, at det går ud over kvaliteten. Et godt eksempel er de netop vedtagne ændringer af sambeskatningsreglerne. Regeringen nedsatte et udvalg af eksperter til at gennemgå sambeskatningsreglerne. Udvalget udarbejdede et godt og kvalificeret grundlag for en politisk stillingtagen, men nogle timer før offentliggørelsen bekendtgjorde skatteministeren et lovforslag, der gik på tværs af udvalgets analyser og forslag. Det er en smule forstemmende. Under alle omstændigheder er det urealistisk at tro, at man kan skabe et enkelt og overskueligt skattesystem i en kompliceret og uoverskuelig verden i stadig forandring. Korrekte og ensartede afgørelser er et mål, hvor en af metoderne til større succes end i dag er at fokusere mere på det faglige indhold af opgaven. Skatteministerens ideer om klagesagsbehandlingen fremgår ikke tydeligt af retssikkerhedsprojektet, men den nye skatteforvaltningslov vil medføre et forenklet klagesystem, hvor Landsskatteretten er i centrum. Det er i sig selv positivt. På borgerservicesiden kan der virkelig opnås noget. Der er allerede sket fremskridt i form af eksempelvis ”skattemappen”, og der vil helt sikkert ske yderligere fremskridt ved at fortsætte ad disse stier. Forslag til forbedring af retssikkerheden Med udgangspunkt i erfaringer fra det virkelige liv er det let at give nogle forslag til forbedring af retssikkerheden. 6 Og så skal vi have retssikkerhed Ledestjernen ved al skattemæssig behandling bør på en helt anderledes kontant måde være, at borgerne ikke skal betale mere, end de er forpligtet til ifølge lovgivningen. Skattemyndighederne burde i denne sammenhæng opfatte sig som en medspiller i stedet for det modsatte. I realiteten kunne den særlige genoptagelseshjemmel i skattestyrelsesloven ”der foreligger særlige omstændigheder” anvendes på alle ”skæve” tilfælde, men bestemmelsen er indført som en sidste udvej for skatteministeren, og derfor holder ”bukserne” rent juridisk ikke til løsning af mange sager. Det giver i øvrigt afgrænsningsproblemer, hver gang sund fornuft skal erstattes med jura. Genoptagelse mere end 3 år og 4 måneder tilbage kan eksempelvis imødekommes, hvis man kan påvise ansvarspådragende fejl fra skattemyndighedernes side. Hvis skattemyndighederne skønsmæssigt takserer den skattepligtige indkomst på baggrund af et godkendt momsregnskab velvidende, at omsætningen derved lander 90.000-140.000 kr. for højt, så er det selvfølgelig ikke ansvarspådragende, da skøn har ”vide rammer”, men skal man tage den svage parts parti (der har smølet), så har skattemyndighederne gået efter et merprovenu ud fra devisen ”så ka’ han lære det, ka’ han”. Det er ligeledes urimeligt, at tumult om klagefrister og berostillelse mv. kan medføre, at genoptagelse af uhjemlede forhøjelser i eksempelvis indkomstårene 1999 og 2000 afvises på grund af forældelse samtidig med, at skatteyderen vinder det samme spørgsmål vedrørende indkomståret 2001. Det strider voldsomt imod enhver skatteyders retsbevidsthed, at systemet beskytter sig selv i situationer, hvor synspunkterne er frit opfundne og strider imod årtiers retspraksis. På et for borgerne meget følsomt område, nemlig ansvarssagerne, er der også så store forskelle, at det til tider kun kan forklares med ”mobning”. Udsagn som ”ellers overgår sagen til politiet, og det er jo aldrig rart at skulle møde til forhør og senere i retten” gør stort indtryk på almindelige mennesker. Derfor er opfordringen til skatteministeren: holdningsændringer er nødvendige, og gerne under sloganet: ”Alle skal betale den rigtige skat, men kun én gang”. © REVITAX
VEJEN TIL REFUSION AF ENERGI- AFGIFTER Danmark er kendt for sine mange afgifter, og en del af disse afgifter hviler på virksomheders og privatpersoners køb af energi. Det danske erhvervsliv har mulighed for at få refunderet alle eller en del af energiafgifterne. På grund af lovgivningens kompleksitet opgiver mange virksomheder på forhånd at finde ud af, om afgifterne kan refunderes. Derfor betaler mange virksomheder højere afgifter end nødvendigt. Hvorfor er reglerne om refusion af energiafgifter så besværlige? For at få svar på dette spørgsmål må vi se på baggrunden for reglernes indførelse. Gode råd • Opsæt målere, hvis f.eks. elektricitet bruges både til rumvarme og procesformål. • Undersøg størrelsen af den energiafgift, som ikke kan refunderes, før der investeres i genanvendelse af overskudsvarme. • En momspligtig virksomhed, som bor til leje, bør anmode udlejer om en oversigt over afgifterne på sit energiforbrug med henblik på en refusion af afgifterne. Reglernes indførelse I midten af 1990’erne blev verden særligt opmærksom på den globale opvarmning, som angiveligt stammer fra afbrændingen af fossile brændstoffer, dvs. olie, gas, kul og træ, der udleder kuldioxid (CO2) i atmosfæren. En række lande, deriblandt Danmark, satte sig som mål at få nedbragt den globale opvarmning ved at søge at formindske udledningen af CO2. Indtil dette tidspunkt var det danske erhvervsliv stort set friholdt for omkostninger til energiafgifter, da afgifterne som hovedregel blev refunderet til erhvervslivet, uanset hvad energien blev brugt til. Danmark besluttede sig for at ændre sin lovgivning, så erhvervslivet ikke længere fik refunderet afgifterne på det forbrug, der kunne sammenlignes med forbruget i de private husholdninger, hvilket vil sige opvarmning af lokaler samt forbrugsvand. Målet var at få erhvervslivet til at spare på energien og dermed formindske udledningen af CO2. Samtidig skulle erhvervslivet kunne konkurrere med virksomheder i andre lande, som ikke havde energiafgifter, og derfor skulle afgifterne refunde- © REVITAX res på den energi, der medgik til selve produktionen. Hvem kan få refusion af afgifter? Det første krav til refusion af energiafgifter er, at virksomheden er momsregistreret. Momsfrie virksomheder som pengeinstitutter, forsikringsselskaber, læger og tandlæger kan ikke få refunderet energiafgifter. Den eneste undtagelse til denne hovedregel er virksomheder, som udfører momsfri persontransport med bus, fly eller færge, da Danmark traditionelt altid har givet denne type virksomheder refusion af energiafgifter. Det næste krav er, at energien faktisk forbruges af virksomheden selv. En udlejer af fast ejendom kan ikke få refusion af det energiforbrug, som sker i lejernes lokaler, fordi udlejeren ikke selv har forbrugt energien. Udlejeren har imidlertid mulighed for at videregive energiafgifterne til lejerne, som derefter kan bede om refusion, men det forudsætter, at udlejeren er frivilligt momsregistreret for sin udlejning og opkræver moms af huslejen. Procesenergi kontra rumvarme Når den momspligtige virksomheds eget forbrug af energi er fundet, skal det undersøges, om energien er anvendt i virksomhedens produktion. Det afgiftsmæssige udtryk for denne energi er ”procesenergi”. Procesenergi omfatter typisk den energi, som bruges til at drive virksomhedens produktionsapparat, computere og belysningen i lokalerne. Refusionsretten for forbruget af olieprodukter og gas Vejen til refusion af energiafgifter 7
Page 1 and 2: Skatteinformation august 2005 Busch
Page 3 and 4: SKATTEINFORMATION AUGUST 2005 TAIPE
Page 5 and 6: FORÆLDRELEJLIGHEDER Gode råd ....
Page 7: OG SÅ SKAL VI HAVE RETSSIKKERHED D
Page 11 and 12: HVOR GÅR GRÆNSEN FOR GRÆNSE- HAN
Page 13 and 14: Skabelsen af et fast forretningsste
Page 15 and 16: FLEXLÅN Flexlån er blevet mere og
Page 17 and 18: kan få skattemæssige konsekvenser
Page 19 and 20: Ved selvangivelsen i Danmark skal i
Page 21 and 22: VEDLIGEHOLDELSE KONTRA FORBED- RING
Page 23 and 24: skader og skader på stråtag i for
Page 25 and 26: indingsperiode på mere end 5 år.
Page 27 and 28: Rådighedsbeløb ved lønudbetaling
Page 29 and 30: Kapitalafkastordningen Formålet me
Page 31 and 32: © REVITAX THE CHRYSLER BUILDING, N
Page 33 and 34: ske sambeskatning udvides til at om
Page 35 and 36: Skattemæssigt årsregnskab i fremm
Page 37 and 38: 2 mio. kr. Grænsen er 50% for form
Page 39 and 40: CIRKULÆRER Rentesatser for selskab
Page 41 and 42: Værdiansættelse af ejendom - inte
Page 43 and 44: LANDSRETSDOMME Virksomhedsordningen
Page 45 and 46: © REVITAX BANK OF CHINA, HONG KONG
Page 47 and 48: ejde, ville der være tale om et sk
Page 49 and 50: Tabet på ca. 366.000 kr. ved salge
Page 51 and 52: RUNDETÅRN, KØBENHAVN. OPFØRT 164

Skatteinformation august 2005

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?