Skatteinformation august 2005

LANDSRETSDOMME
Virksomhedsordningen –
sommerhus
En landmand ejede tre sommerhuse. Det ene lå ca.
15 km fra bopælen og blev udelukkende anvendt
privat. De to øvrige sommerhuse blev udlejet.
Sagen for Landsretten vedrørte det ene udlejningssommerhus,
der lå 44 km fra bopælen. Huset
var udstyret, så det var meget velegnet til udlejning.
Spørgsmålet var, om sommerhuset kunne
anses for at have været udelukkende erhvervsmæssigt
anvendt eller ej.
Udlejning fandt sted gennem et udlejningsbureau.
Efter udlejningsaftalen skulle ejeren senest
den 31. oktober med virkning for det næste
kalenderår give besked, hvis han ønskede at benytte
sommerhuset privat. Det lå fast, at ejeren
ikke havde tilkendegivet, at han ønskede at anvende
sommerhuset privat.
Det fremgik desuden af udlejningsaftalen, at
ejeren havde mulighed for selv at benytte sommerhuset
i ledige uger efter udtrykkelig aftale med
bureauet, selv om han havde fraskrevet sig rådighedsretten.
Bureauet kunne dog afvise ejerens private
anvendelse, hvis det var overvejende sandsynligt,
at det ville medføre et tab for bureauet.
Østre Landsret kom frem til, at sommerhuset
ikke kunne anses for at have været udelukkende
erhvervsmæssigt anvendt. Retten fremhævede, at
ejeren havde mulighed for at anvende sommerhuset
privat året efter ved at give besked inden for en
tidsfrist, og at ejeren desuden havde mulighed for
at aftale privat benyttelse i uudlejede uger, dog
med visse begrænsninger. Retten fastslog endvidere,
at det var uden betydning, at ejeren og hans
familie rent faktisk ikke havde benyttet sommerhuset
privat.
Dommen er offentliggjort i SKM2005.23.
Vore kommentarer:
Sagen er anket til Højesteret, og det bliver meget interessant
at følge sagen.
Højesterets dom må antages at få principiel betydning
for ”sommerhusområdet” i fremtiden.
Efter vor opfattelse er det afgørende moment i sagen
Højesterets stillingtagen til det andet punkt i
© REVITAX
Landsrettens argumentation om, at ejeren havde adgang
til at anvende sommerhuset i ledige uger, hvis
bureauet accepterede det.
Derimod vil det første punkt ikke blive tillagt betydning
efter vor opfattelse. Det må kunne accepteres,
at en sommerhusejer inden en tidsfrist tilkendegiver,
om han vil fraskrive sig retten til privat anvendelse
i det følgende kalenderår. Det bør være muligt
at fraskrive sig retten til privat anvendelse år for
år.
Hvis Højesteret stadfæster Landsrettens dom, er
konsekvensen, at sommerhusejere fremover skal fraskrive
sig rådighedsretten fuldstændigt, hvis der skal
statueres udelukkende erhvervsmæssig anvendelse.
Der er dog et tilfælde, som ikke vil blive afklaret
med Højesterets dom. Det er den situation, hvor en
ejer lejer f.eks. en uge i sit sommerhus mod betaling
af markedslejen, som jo vil være større end den indtægt,
som han er sikret fra bureauet.
Hvis en senere dom tager stilling til det tænkte
tilfælde med det resultat, at der ikke kan statueres
udelukkende erhvervsmæssig anvendelse, er retstilstanden
helt klar. Og i så fald er der ikke meget at
tale om, for så vil enhver nok så teoretisk mulighed
for privat anvendelse af et udlejningssommerhus være
ensbetydende med, at der ikke kan statueres udelukkende
erhvervsmæssig anvendelse.
Parcelhusreglen
Østre Landsret tog stilling til, om ejeren af et parcelhus
opfyldte beboelseskravet med den virkning,
at huset kunne sælges skattefrit.
Ejendommen var erhvervet på auktion i september
1994. Der var tale om et enfamilieshus
med et beboelsesareal på 104 m 2 opvarmet med
elvarme og ovn til fast brændsel. Ejendommen
blev anvendt som udlejningsejendom. I november
1997 blev ejendommen solgt, og ejeren realiserede
en avance på ca. 340.000 kr.
Fra den 22. august 1997 og frem til salget i
november samme år var ejeren tilmeldt adressen
i folkeregistret.
Ejeren flyttede fra sin landbrugsejendom, som
var hans fødegård, hvor han havde boet hele sit liv
bortset fra et par kortere perioder, og han flyttede
Landsretsdomme
41