Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Næste generation af transpondersystemer<br />
hedder ADS-B. Det er ikke en transponder i<br />
gængs forstand, som svarer på en forespørgsel<br />
ved at udsende et kodet radiosignal.<br />
Det svarer mere til FLARM, som er<br />
baseret på at flyet kender sin egen position<br />
og højde ud fra en GPS–måling og udsender<br />
denne via et radiosignal, som andre fly<br />
og ATC’er kan opfange. Forskellen er, at<br />
ADS-B vil blive brugt af alle fly, ikke kun<br />
svævefly.<br />
FLARM er billigt, kun 3500 kr., per enhed,<br />
og hvis ADS-B enheder kommer til at ligge i<br />
samme prisleje, er der ikke megen tvivl om,<br />
at de ender med at sidde i alle vore fly. Men<br />
i og med, at ADS-B skal bruges i alle fly, så<br />
kommer der sikkert krav om nogle dyre papirer<br />
med til pakken, og så er det ikke så<br />
sikkert længere, at vi vil tage dem ind med<br />
vores gode vilje.<br />
Det er også uklart, om der vil opstå de samme<br />
problemer som transpondere: at ATC’erne<br />
ikke kan håndtere alt for mange ekkoer<br />
på en gang, og at strømforbruget er for stort<br />
til svævefl y uden enorme akku’er monteret.<br />
ADS-B signaler skal jo ikke kun opfanges af<br />
de nærmeste fly, men også af ATC enheden<br />
50 km borte.<br />
Sikkerhed.<br />
Sikkerhed er et forkætret emne. Alle vil have<br />
mere sikkerhed, siger de, men når det<br />
kommer til stykket, så er der ingen der vil<br />
betale for det. Det ved fx Siegfried Weber<br />
fra Glaser-Dirks alt om. Han har som fabriksejer<br />
lagt flere millioner kroner i udvikling af<br />
NOAH-systemet, der letter pilotens udspring<br />
i faldskærm ved at udløse en luftpude<br />
under ham, så han smides ud af cockpittet.<br />
Alle syntes, det var en god en god ide,<br />
men næsten ingen krydser den option af,<br />
når de bestiller et nyt fly.<br />
Der sker imidlertid ting og sager på området,<br />
og langsomt trænger de ud til os. Såvel<br />
Schleicher som Glaser-Dirks arbejder med<br />
cockpitkonstruktionen med inspiration i Formel-1<br />
teknologien. Det er et mål, at cockpitsektionenerne<br />
skal være så stærke, at de<br />
41<br />
kan redde pilotens liv ved en spindulykke.<br />
Ikke nødvendigvis ben og arme, men de vitale<br />
organer og hovedet, som Alexander<br />
Waibel engang fortalte på en svæveflyvekonference<br />
i Danmark. Cockpitsektionen på<br />
ASW-24, 27, 28 og ASG-29 er designet ud<br />
fra den filosofi, men om han fik dem stærke<br />
nok til at klare en spindulykke, er jeg faktisk<br />
ikke klar over<br />
Streifeneder og Schempp-Hirth arbejder<br />
med faldskærmssystemer, hvor hele flyet<br />
kommer ned i faldskærm, ikke kun flyet.<br />
Samme teknik som anvendes i mange ULfly,<br />
men i stærkere konstruktion. Det er faktisk<br />
muligt at bestille et Schempp-Hirth fly<br />
med sådan en faldskærm, men prisen er, at<br />
der ikke er plads til motor. Skal vi gætte på,<br />
at det nok er motoren, der vinder. Ulykker<br />
er noget, der sker for de andre …<br />
Fornyligt har jeg set beskrivelse af et system,<br />
som der arbejdes med i en tysk<br />
Akaflieg gruppe. Ved tryk på en knap skydes<br />
en raket ud, som hiver piloten ud af<br />
sædet og udfolder faldskærmen, og som vil<br />
kunne redde piloten selv fra få meters højde.<br />
Den store udfordring er dog at lave et<br />
system, som ikke skaber flere ulykker end<br />
det redder (”Neeeeej – ikke den knap…..”)<br />
Afrunding.<br />
”Det er svært at spå – især om fremtiden”,<br />
som Storm P. siger. Jeg er ret sikker på, at<br />
teknisk viden ikke er nok til at give et dækkende<br />
billede af vor fremtid. Jeg har i denne<br />
artikel prøvet at redegøre for nogle af de<br />
kræfter, som formentlig vil drive udviklingen.<br />
En drivende kraft har jeg ikke nævnt: Den<br />
kommercielle flyvnings brug for lebensraum<br />
(luftrum). Den kan gøre alle den andre drivkræfter<br />
ligegyldige, netop som vi ser ud til<br />
at have vundet en stor sejr over bureaukraterne<br />
i forbindelse med EU harmoniseringen.<br />
Men lad os slutte med et positivt eksempel,<br />
og samtidig et eksempel, hvor det er de tekniske<br />
muligheder og frivillige, ulønnede entusiasters<br />
bidrag, der er drivkraften: Concordia<br />
projektet. Dick Butler er en rig
Change language