Baby'en marts 2009 - Vejle Svæveflyveklub

More documents

Recommendations

Info

formålsparagraf, der egentlig kun drejer sig om at ville give mest mulig svæveflyvning for flest mulige mennesker. For at ridse dem op kommer de her. De er ret korte. § 2. Klubbens formål. §2a. Klubbens formål er gennem aktiv indsats at udbrede kendskabet til og udvikle interessen for, samt lette adgangen til svæveflyvning. §2b. I enhver henseende at skabe de bedst mulige forhold for klubbens medlemmer, hvorunder såvelsvæveflyvning som klublivet iøvrigt tilgodeses. §2c. Gennem medlemsskab af D.Sv.U. at give medlemmerne mulighed for deltagelse i konkurrencer, uddannelseskurser o.l. Formålet er såmænd lige så klart som det er enkelt. Lidt provokerende kan det set i lyset af dagens udfordringer måske virke lidt spredt og uambitiøst. Hvis vi har nogle virkelige basisværdier må det være, at vi kan og vi vil. Det har vi til fulde bevist. Foreningens medlemmer besidder en utrolig kampgejst, stædighed og vedholdenhed. Kan vi parre det med indsigt, overblik og hensyntagen, danner det et solidt fundament. Det bedste slogan, som opsummerer vore værdier synes jeg er Claus N. Jacobsens omformulering af John F. Kennedy’s berømte vending: ”Vi flyver svæveflyvning - ikke fordi det er let, men fordi det er svært!” Er der noget der i disse år kendetegner samfundets overordnede filosofi, må det være, at de store ideologiers tid er forbi. Selv den sidste bastion, den liberale kapitalisme, viser for tiden alvorlige strukturelle svaghedstegn. Det er blevet alment forstået, at det er nærmest naturstridigt at tro, at det kan lade sig gøre at tænke sig til udformningen af et komplekst system, som med nogen sandsynlighed vil opnå sin hensigt. Problemet er alle de ubekendte udefrakommende variable faktorer, som utrolig hurtigt får en indfly- 4 delse på resultatet, og som ingen på forhånd vil være i stand til at forestille sig. Henført til vor egen lille sport ser vi, at mange lande står med ens udfordringer og ingen tilsyneladende er i stand til grundlæggende at opstille en foreningsmodel, som radikalt vil sikre en tilpasning til kravene fra det omkringliggende samfund. Der er ingen grund til at tro, at der inden for kort tid vil fremkomme en foreningsstruktur, som med et slag vil forandre svæveflyvningen grundlæggende. En sådan tro vil være imod bedre vidende. En levedygtig blivende forandring skal over tid udvikles med udgangspunkt i en løbende bevidst stillingtagen til store som små problemstillinger. Chancer skal kun tages, hvis en mulig succes indeholder en stor gevinst og vi samtidig også er villige til at risikere at tabe. Set i det lys vil det være af stor værdi for dansk svæveflyvning, hvis vi bliver i stand til at kunne arbejde mere aktivt med udviklingstiltag gennem vor union. Som klubber bør vi være meget bevidste om, hvor vi skal lægge vor arbejdsindsats i klubben og hvor vi bedst kan arbejde i den store sammenhæng. Vi har i alt for mange år haft en Union, som er blevet alt for administrativt fokuseret. Det er klubbernes egen skyld, men tiden må være kommet, til at søge at styrke breddeudviklingen gennem Unionen. Den mest rammende klubundersøgelse jeg har set, stammer fra Canada og er fra 2001. Det følgende er en oversættelse af de karakteristika, som undersøgelsen fandt, er kendetegnede for en sund, levedygtig svæveflyveklub. Desto flere punkter en given klub kan imødese, jo bedre vurderes dens chancer. Jeg mener at punkterne er utrolig rigtige og dækkende: • Driv klubben vha. de accepterede principper for at operere en mindre forretning.
• Hav en tilpas mængde nedskrevne retningslinjer. • Hav høj standard i bogholderi og regnskabsførelse. • Klubledelsen er tilpas ”ny i jobbet”. Den har været ledende i mindre end 3 år. • Som klubledelse, vær åben for at ændre noget, hvis det vil gavne klubben som helhed. Vær ikke begrænset af tradition. • Ethvert klubmedlem i en position med autoritet, opfordres til at finde og præparere en efterfølger. • Som medlem, søg sparring med klubledelsen, så det der foretages er i overensstemmelse med de vedtagne mål for klubben. • Kom med relevante tilbagemeldinger. • Hav en langsigtet udviklingsplan, der rækker adskillige år ud i fremtiden og sikrer, at klubben bliver forberedt til at imødekomme ydre forandringer. • Hav en økonomisk finansieringsplan, som understøtter den langsigtede udviklingsplan. • Vedligehold flyveplads og udstyr udenom flyene, så flyvepladsen altid er driftsklar. • Forstå vigtigheden af hele tiden at være åben for gæster. • Passagerer, naboer og potentielle nye medlemmer. • Indret kontingenterne, så flest mulige medlemmer har råd til flest mulige oplevelser. • Operer på basis af standard operationsprocedurer. Alle skal opmuntres til at kende dem. • Elevtræning er en dynamisk proces, som udføres efter mindst nationale standarder. • Undlad at betragte eleverne som et 5 indkomstgrundlag i sig selv og undlad at sætte urealistiske krav til instruktørerne. • Sørg for at kunne servicere eleverne mht. antal til rådighed værende instruktører og udstyr. • Etabler en ”onkel” ordning for nye piloter. • Vis dem en klar vej til at udvikle sine færdigheder. • Fortæl nye præcist hvad der forventes af dem og hvad de kan forvente af klubben. • Alle medlemmer opfordres til at tage ansvar for klubbens sikkerhedskultur. • Hver klubleder skal have opnået et velfortjent ry for at være sikkerhedsbevidst. • Hændelser og havarier skal være sjældne og håndteres på en ikke konfronterende maner. • Anerkend hurtigt og passende medlemmers flyvemæssige resultater. • Etabler et socialt liv udenom flyvepladsen. Oveni sådan en opremsning, er der snart ikke meget mere at tilføje. Og dog. Jeg ser det som helt essentielt, at vi som forening understøtter enhver aktivitet, der kan understøtte glæden ved svæveflyvning. Vi skal være i stand til at give flest mulige medlemmer flest mulige gode oplevelser i luften. Om det sker ved lokalflyvning eller konkurrenceflyvning er sådan set fuldstændig underordnet. Det væsentlige er, at vi kan levere den vare, som medlemmerne efterspørger. For at gøre det muligt, kan vi på vore breddegrader kun opfordre til, at flyve når vejret er der. Ellers er sæsonen alt for hurtigt ovre. Som forening er det afgørende at vi er i
Page 1 and 2: Vejle Svæveflyveklub Baby’en Mar
Page 3: 70-året for VSK Indledning Af Per
Page 7 and 8: succes såvel som en falliterklæri
Page 9 and 10: Det er nu 70 år siden Vejle 1939 S
Page 11 and 12: der ”2 g”, OY-121, senere OY-AV
Page 13 and 14: EDB: Klubben overgår i 1990 - 91 t
Page 15 and 16: NVX ”,”NV” fra Finland. ASK-2
Page 17 and 18: Klubbens fly: Type Antal sæder og
Page 19 and 20: var næsten umulig at få fat i, da
Page 21 and 22: Rammen til tromlebagtøj blev frems
Page 23 and 24: Ved briefing viste det sig, at der
Page 25 and 26: mellem Billund og Esbjerg kontrolzo
Page 27 and 28: Af Carsten Hyldborg Jensen Historie
Page 29 and 30: Udover Kronfeld, Hirth og Groenhoff
Page 31 and 32: Helle ønskede at arbejde på en fl
Page 33 and 34: Senere har hun slået den samme rek
Page 35 and 36: Pirat er ligeledes et træ- og lær
Page 37 and 38: Læs lige billedteksten en gang mer
Page 39 and 40: forhold. At de ikke behøver være
Page 41 and 42: Næste generation af transpondersys
Page 43: DASK 43

Baby'en marts 2009 - Vejle Svæveflyveklub

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?