TEMA: ANTISTRESS - Arkitektforbundet

SIG NEJ, PYT ELLER HJÆLP
NEJ
Sig nej, hvis du ikke kan klare flere opgaver, eller hvis opgaven er for svær. At kunne sige
nej handler om at kunne prioritere. Nej kan være personligt eller en fælles beslutning i
personalegruppen.
PYT
Nogle gange er du nødt til at sige pyt. Hvis du ikke kan få løst en opgave, så godt, som du
gerne ville, må, du i stedet glæde dig over det, som du trods alt fik løst: “Det var godt, det
jeg gjorde, når man ser på de begrænsede ressourcer og den sparsomme tid, der var til
rådighed.”
HJÆLP
Vær ærlig, hvis du har brug for hjælp. Det kan være hjælp fra kolleger til at løse opgaverne
eller hjælp udefra til hele arbejdspladsen i form af supervision eller flere ressourcer.
Kilde: www.etsundtarbejdsliv.dk
STUD.ARCH. – OG STRESSET
Stadig flere føler sig stressede på studiet. Årsagerne til stress er blandt andet tidspres,
angst for ikke at slå til i gruppen, angst for ikke at slå til i kommende arbejde, angst
for arbejdsløshed osv. Stress-symptomerne er fx muskelspændinger, ondt i maven,
uro, træthed og manglende koncentration, alt sammen hæmmende for studierne og
livskvaliteten som helhed.
Har du problemer med at tackle stressen på dit studium, er der hjælp at hente hos
Studenterrådgivningen. De rådgiver blandt andet om: studiestart, studiestrukturering,
specialeproblemer, eksamensangst, om at turde stå frem og tale, gruppearbejde, og koncentrationsproblemer.
Du kan også hente råd og vejledning i pjecen “Stress – og hvordan man bekæmper den”.
www.studenterraadgivningen.dk
STRESS KOSTER DYRT
Man regner med, at 50 % af tabte arbejdsdage er relateret til stress. En medarbejder, der
bliver sygemeldt pga stress, vil i gennemsnit være væk fra arbejdspladsen i 2 måneder
og have behov for en langsom genopstart. En medarbejder, der bliver udbrændt, vil i
gennemsnit være væk fra arbejdspladsen i 6 måneder og ofte ikke kunne vende tilbage til
sin tidligere arbejdsfunktion.
www.forebygstress.dk/stresspolitik.htm
KROPPENS STRESSREAKTIONER ER DENS FORSØG PÅ AT OVERLEVE
Reaktionerne er grundlagt meget tidligt i pattedyrenes udvikling: Er du truet, kan du
enten flygte eller angribe. Begge reaktioner kræver et højt alarmberedskab i kroppen
– du har brug for at aktivere alle reserverne.
Det sympatiske nervesystem aktiveres, produktionen af stresshormonerne adrenalin,
kortisol og noradrenalin øges, hvilket medfører at hjertet slår hurtigere, blodtrykket
stiger, blodsukkeret øges, og de hvide blodlegemer sendes ud i vævet. Man kan sige,
at for at kunne yde en kraftpræstation nedbryder kroppen sin egen indre energi.
Dette er hensigtsmæssigt, når reaktionen kun er kortvarig, og kroppen derefter finder
tilbage til sin almindelige balance.
Det er uhensigtsmæssigt – og i nogle tilfælde direkte farligt – hvis reaktionen varer
længe, og hvis kroppen efterhånden ikke mere kan finde sin naturlige balance, men hele
tiden er i alarmberedskab.
Kilde: Psyko- og fysioterapeut Suzanne Jacobsen, www.ondt-i-livet.dk
8