TEMA: ANTISTRESS - Arkitektforbundet

fordelt på to gennemkrydsende spor og
19 stationer.
“Størstedelen af strækningen er over
jordhøjde, hvilket netop lægger op til at
integrere metroen i omgivelserne, men i
stedet er den blot ét langt ar af beton, hvor
det udelukkende handler om at komme
fra et sted til et andet. Det opfattes som
et billigt transportmiddel og intet andet.”
I præsentationen af deres vision for projektet
har Ørestad City været brugt som
eksempel på, hvilken former for miljøer
og oplevelser, de stræber efter at etablere.
Her spiller Ørestad Station en ligeværdig
rolle blandt andre bygninger og kulturelle
attraktioner, som tilsammen skal gøre
Ørestad City til en pulserende del af
København. Brugen af grønne elementer
og den eksperimenterende leg med vand
og lys på Kaj Fiskers Plads ved Ørestad
Station er med til at udvide oplevelsen af
metroen fra et fartskydende transitrum til
et vegeterende opholdsrum.
“Vi vil gerne give borgerne i Monterrey
en anden oplevelse af metroen. Det faktum,
at den drænede flod flere stedet løber
lige under metroen, vil jeg fx udnytte
ved at forvandle det golde flodleje til et
underlag for forskellige aktiviteter for
skatere, rulleskøjteløbere, boldspillere osv.
Mange af stationerne ligger tæt på potentielt
set pulserende miljøer som universitetet
og rekreative områder som parker.
Det skal udnyttes ved at minimere biltrafikken
omkring stationerne og i stedet
bløde op på den hårde beton ved at anlægge
bla kaktusbeplantninger langs
metroen og de veje, der støder op til den.
Og så bør der være kollegier og butikker
tæt på metroen, så de studerende rent faktisk
har mulighed for at skabe liv og røre
i dens nærmiljø. Som metroen er nu, er
der ingen, der bryder sig om at bo tæt på
den. Det vil vi gerne lave om på,” forklarer
Dorte Mariager.
Byen og bjergene
Det bedste ville uden tvivl være at jævne
hele metroen med jorden og så bygge en
ny, men det er der ikke økonomi til. Ann
Porsmose har fået til opgave at forbedre
selve metrostationerne, så de får et markant
løft på både det æstetiske og det
funktionelle niveau.
“Beton kan godt se flot ud, men her er
det beton, når den er værst. Klodset, tung
og uharmonisk. Dens noprede, gasbetonlignende
overflade skal pudses væk, og de
dybe riller i de bærende søjler skal fyldes
ud, så de ikke påkalder sig så meget opmærksomhed.
Taget skal skiftes ud med
en let, spektakulær aluminiumskonstruktion,
og nogle af vinduespartierne skal beklædes
med træ- og stållameller, der kan
skabe spændende lysindfald. I det hele
taget skal der arbejdes med lyset, som der
p.t. ikke er for meget af, så metroen virker
mørk og usikker at færdes i om aftenen,”
fortæller Ann Porsmose, mens hun
viser rundt ved stationen Y Griega.
Heldigvis ligger stationen tæt på byens
store park, Parque Fundidora, og netop
den forbindelse vil Dorte Mariager tydeliggøre
ved at lade det grønne område med
dets blomster, buske og træer ‘forgrene’
sig helt hen til metroen, så man allerede
der får en klar fornemmelse af, at man
befinder sig i et grønt og vegetationsrigt
område.
“Vi er omgivet af bjerge, og her er masser
af frodig og farverig natur. Det synes
vi, man til en vis grad bør integrere i bybilledet.
Det ironiske ved den grå og golde
metro er, at den faktisk har rigtig gode
forbindelser til det smukke bjerglandskab
i kraft af den udsigt, der er, når man sidder
i vognene højt hævet over jorden,”
supplerer Ann og slår ud med armene som
en altfavnende gestus vendt mod både
bjerget, byen og metroen.
I stedet for at krydse en befærdet vej eller en udtørret flod, når man bevæger sig over gangbroerne
til metrostationerne, så kan man opleve det aktive liv, der også udfolder sig i en by.
24