TEMA: ANTISTRESS - Arkitektforbundet

More documents

Recommendations

Info

DE HOLDER STRESSBALANCEN På Henning Larsens Tegnestue tilbydes medarbejderne meditation, zoneterapi og deltid til nybagte mødre – og sidste år gav ledelsen de ansatte et fodboldbord i julegave, for der skal også være tid til sjov og ballade. Til gengæld slækkes der ikke på arbejdskravene – tidspres og præstationskrav er simpelthen en del af arkitekterhvervet. ARKFOKUS rapporterer fra HLT, hvor de 120 ansatte flytter rundt efter behov på de tre etager i Føtex-huset på Vesterbrogade i København. Af Stine Munch-Nielsen Henning Larsens Tegnestue ligger på de øverste tre etager i Føtex-huset på Vesterbrogade i København – i storbyens favn med udsigt til himlen. Midt i sommervarmen sidder de dybt koncentrerede medarbejdere bag det store hav af fladskærme – ikke i den sorte arkitektuniform, men i afslappede hvide t-shirts og lyse skjorter. ARKFOKUS har sat to af de i alt 120 medarbejderne stævne i kantinen: tegnestuens tillidsrepræsentant, arkitekt Mette Lorentzen, der for øjeblikket arbejder på et byplanlægningsprojekt, og arkitekt Kasper Jørgensen, der sidder i konkurrenceafdelingen – og som snart vil overtage tillidsmandsposten. “Vi har ingen fast arbejdsplads her. Vi flytter rundt i takt med, at projekter afsluttes og nye opstår,” fortæller Kasper, alt imens han skruer sig ned gennem bordene til det velbesøgte hjørne, hvor kaffemaskinen står. “Problemet i vores branche er, at det er lidt sejt at have travlt. Der er prestige i at have mange og store opgaver – for det betyder jo, at man er god til det, man laver, og at ens kompetencer er en efterspurgt vare.” (Arkitekt Mette Lorentzen) Mette er netop kommet tilbage fra en meditationstime – og virker alt andet end stresset. Men selvom både Mette og Kasper, der er forholdsvis nyuddannet som arkitekt, åbenlyst er i fin form, har de begge oplevet, hvad det vil sige at være stresset på den usunde måde. For blot et par måneder siden ville Mette fx have aflyst mødet med ARKFOKUS. Hun ville simpelthen ikke have haft tid. Mette husker tydeligt stress-symptomerne i forbindelse med det byplanprojekt, som hun var sat på. Oprindeligt et rigtigt spændende projekt, syntes hun – men efter beskæringer endte det hele i søvnløse nætter og frustrationer. Spidsbelastning på godt og ondt “Kort fortalt stod jeg alene med en større lokalplan i København, som skulle være færdig inden for en måned. Oprindelig var vi sat fire mand på opgaven, og tidsplanen lød på to måneder. Men da projektgruppen faldt fra hinanden pga. sygdom, graviditetsproblemer og ressourcemangel på andre projekter, stod jeg pludselig alene med opgaven. Ikke nok med, at jeg skulle klare fire mands arbejde – jeg skulle også gøre det på den halve tid – tidsplanen på de to måneder blev nemlig reduceret til én, da projektet pludselig skulle ligge klart “Med høretelefonerne på kan jeg lukke af for omverdenen – det er genialt. Når der virkelig skal produceres, tager jeg en kop kaffe, skruer helt op for White Stripes og glemmer alt omkring mig,” siger Kasper. 12 Den røde valmuemark, som for tiden pryder Mettes pauseskærm, er ynglingsmotivet, når hun skal koble fra – og tage en antistress-pause fra job og pligter. I godt vejr fungerer terrassen som fluepapir ved frokosttid – og ved fredagsbaren.
til et møde i Københavns Kommunes tekniske udvalg.” BLÅ BOG: METTE LORENTZEN “Jeg blev ramt af stress, som lyn fra en klar himmel – jeg sov dårligt om natten og spurgte konstant mig selv: Hvordan fanden skal jeg nå det? Det gjorde selvfølgelig ikke situationen bedre, at jeg stod med tre forskellige bygherrer, hvis ideer gik i vidt forskellige retninger. Jeg følte mig som en ‘omvendt pyramide’, der skulle samle ideer, koordinere og producere – en helt grotesk situation, når jeg tænker tilbage på det.” Også Kasper har i perioder prøvet at arbejde dag og nat. “Det skal man simpelthen kunne klare, hvis man vil arbejde med konkurrencer. Dengang vi lavede ‘Koraltårnene’ i Bahrain, et forslag til verdens højeste skyskraber, arbejdede jeg omkring 110 timer om ugen i 14 dage. Vi havde lige nøjagtig to uger til at lave billeder, renderinger og modeller af projektet, hvorefter vi skulle mødes med kongen – det var bare skruen i vandet og så derud af!” fortæller Kasper. “Men heldigvis vidste jeg, at det kun stod på i en kort periode – så for mig var det nærmest en rus. Når bare jeg ved, at det ekstreme tidspres ikke er vedvarende, så kan jeg godt klare det – og bagefter har man sin afspadsering af se frem til.” “Det er klart, at man ikke kan lave feberredninger hele tiden, så går man ned på det. Men for en kort periode kan det godt tænde én og tilmed være vildt stimulerende,” tilføjer Mette. Det var ikke kun tidspresset, Kasper oplevede som stressende. Kasper endte med at stå som nøgleperson i en del af processerne. Han var koordinator for 30 modelbyggere og en masse andre opgaver, som blev lavet ‘ud af huset’. Samtidig var det Kasper, der lavede 3D-modellen, som 1989 Afgang fra Kunstakademiets Arkitektskole 2005 Igangværende Master in Psychology of Organisations, RUC Siden 1996 ansat på Henning Larsens Tegnestue Udvalgte projekter: · Operaen i København · Roskilde Universitetscenter, etape 3 og 4 · A.P. Møllers nye hovedsæde, Esplanaden i København BLÅ BOG: KASPER GULDAGER JØRGENSEN 2005 Afgang fra Arkitektskolen Aarhus Siden 2005 ansat på Henning Larsens Tegnestue Udvalgte projekter: · Olympic New Town, City Planning, China · Dubai Opera, Opera House, Dubai · Murjan City, Coral Towers, Bahrain skulle sendes videre til rendering hos et lokalt firma i Bahrain. “Når man er nøgleperson i for mange led og påtager sig for stort et ansvar uden at uddelegere opgaverne, så er det, man bliver rigtig stresset,” siger Kasper. “Problemet er også, at man i arkitektfaget aldrig bliver færdig med en opgave. Man bruger al den tid, der er til rådighed på at forbedre og forskønne – det er kun de færreste, der stopper, før deadline står for døren.” (Arkitekt Kasper Jørgensen) Kvalitetskrav i arkitektfaget Mette og Kasper er enige om, at det ofte er bemanding, tidspres, ressourcer og ens egen evne til at uddelegere opgaver, der er afgørende for, om man bliver stresset eller ej. Dertil kommer forventningspresset og de krav, man stiller til sig selv og hinanden. “Der er naturligvis nogle kvalitetskrav, man skal leve op til, og kravene kommer alle mulige steder fra. Vi stiller krav til os selv og til hinanden internt på tegnestuen, ligesom der udefra er forventninger til, at Henning Larsens Tegnestue leverer et godt produkt – og endelig er der et helt konkret pres fra bygherren. Som tillidsrepræsentant har Mette også oplevet stressede kolleger på nært hold. Hun fortæller bla, om dengang en medarbejder besvimede, og dengang nogle medarbejdere måtte sende en kollega til lægen, efter at han havde klaget over smerter i sin højre arm. “Det viste sig også, at vedkommende havde alt for højt blodtryk og at stresstærsklen var mere end overskredet,” siger Mette, der samtidig pointerer, at den slags stress-symptomer heldigvis hører til sjældenhederne. Men hvorfor oplever så mange arkitekter stress? Skyldes det udelukkende underbe- <strong>TEMA</strong>: (ANTI)STRESS 13
Page 1 and 2: 6/2006 TIDSSKRIFT FOR ARKITEKTUR, D
Page 3 and 4: INDHOLD: ARKFOKUS 2. årgang, augus
Page 5 and 6: “Det kan også være, at vi knokl
Page 7 and 8: TRAVLT, MOI? Det gælder ikke læng
Page 9 and 10: om hjælp i erkendelsen af, at inge
Page 11 and 12: ARKITEKTER OM STRESS OG ANTISTRESS
Page 13: SØNDERJYLLANDS STRESSPOLITIK Hoved
Page 17 and 18: Massage- og zoneterapirummet på 2.
Page 19 and 20: KEND DINE STRESS-SYMPTOMER Den soci
Page 21 and 22: kan bla fortælle om, hvordan hun h
Page 23 and 24: Efter Viktor IV/Bulgars død blev h
Page 25 and 26: man fx ikke kunne drømme om at tag
Page 27 and 28: NÅR DET IKKE BLOT ER GRÅT Langtfr
Page 29 and 30: arkitekter kan Finn Udsen konstater
Page 31 and 32: TO DAGE MED TRÆARKITEKTUR Træarki
Page 33 and 34: KONTINGENTNEDSÆTTELSE Som medlem a
Page 35 and 36: Bruun Snit, 1:100 Kim Dirckinck-H

TEMA: ANTISTRESS - Arkitektforbundet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?