TEMA: ANTISTRESS - Arkitektforbundet
TEMA: ANTISTRESS - Arkitektforbundet
TEMA: ANTISTRESS - Arkitektforbundet
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
KEND DINE STRESS-SYMPTOMER<br />
Den sociale støtte – såvel i arbejdssituationen som hjemme – har stor betydning, når stressen<br />
truer. Personer med social støtte har mindre risiko for udvikling af stressbetinget sygdom. Så<br />
tag imod omsorg og tal ud om problemerne – det hjælper,” lyder et godt råd fra projektleder<br />
Bo Netterstrøm fra Stressklinikken på Hillerød Sygehus. Af Claus Padkær<br />
STRESSKLINIKKEN PÅ HILLERØD SYGEHUS<br />
Stressklinikken er et kvalitets- og udviklingsprojekt, der blev igangsat i oktober 2002.<br />
Projektet ledes af overlæge, dr.med. Bo Netterstrøm. Stressklinikkens målgruppe for<br />
behandling er personer, der føler sig stressede som følge af deres arbejde.<br />
Stressklinikken har et tostrenget formål:<br />
· At indsamle viden, der kan anvendes i fremtidig behandling af stress<br />
· At projektdeltagerne, idet de følger et fast tilrettelagt såkaldt stresshåndteringsprogram,<br />
øger deres arbejdsformåen og livskvalitet og undgår en eventuel udstødelse fra arbejdsmarkedet<br />
på grund af stress.<br />
Læs mere om stressklinikken på www.sundhed.dk<br />
“Stress er ikke en sygdom. Stress er et svar<br />
på en fysisk eller psykisk belastning, men<br />
man kan godt blive syg af stress, for tilstanden<br />
stress kan medføre alvorlig sygdom.”<br />
Så klart udtrykkes det af overlæge,<br />
dr.med Bo Netterstrøm, som er projektleder<br />
på Stressklinikken på Hillerød<br />
Sygehus.<br />
Men stress behøver ikke blot at være en<br />
negativ tilstand, fortæller Bo Netterstrøm.<br />
Stressreaktionerne i kroppen er organismens<br />
forsøg på at få os til at fungere optimalt.<br />
Mange belastninger kan endvidere<br />
være stimulerende og udviklende for os.<br />
Fysisk belastning som idrætsudøvelse, der<br />
kræver moderat brug af muskler, kan øge<br />
“Vi er som oftest i stand til at håndtere<br />
kortvarige belastninger, og de vil derfor<br />
ikke medføre en længerevarende stresstilstand.<br />
Men er belastningens varighed<br />
derimod af måneder til års længde, øges<br />
risikoen for udvikling af en langvarig<br />
stresstilstand – selv ved belastninger af<br />
mindre styrke, som for eksempel stort arbejdspres,<br />
ægteskabelige konflikter eller<br />
lignende, og så er det, problemerne kan opstå,”<br />
siger Bo Netterstrøm.<br />
Forskel på kønnene<br />
Mænd og kvinder oplever ofte den samme<br />
belastning forskelligt, ifølge Bo Netterstrøm:<br />
“Mange kvinder er i højere grad end<br />
mænd opmærksomme på, hvordan de<br />
har det i det daglige. De mærker simpelthen<br />
efter, hvordan de har det og reagerer<br />
oftere på situationen ved at tale<br />
med deres medsøstre om det. Til gengæld<br />
virker det som om, mænds tærskel<br />
for at mærke deres stress-symptomer ofte<br />
er højere. Og når de så endelig mærker<br />
symptomerne, reagerer de ofte mere<br />
Tarzan-agtigt og lægger låg på. Ofte<br />
reagerer de heller ikke ved at tale med<br />
andre om deres symptomer eller ved at<br />
gå til læge med dem.”<br />
“Man bør kende sine stress-symptomer og reagere på dem. Man skal<br />
betragte dem som kroppens signal om, at der er noget galt.”<br />
vores kondition og muskelstyrke. Psykisk<br />
belastning som udførelse af mentalt krævende<br />
arbejde kan endvidere øge vores<br />
mentale færdigheder.<br />
Egentlig stressforårsaget sygdom findes<br />
ikke, men stress øger risikoen for at få<br />
symptomer fra en i forvejen bestående<br />
sygdom. Derfor bør man kende sine stresssymptomer<br />
og reagere på dem. Man skal<br />
betragte dem som kroppens signal om, at<br />
der er noget galt.<br />
“Langt de fleste stress-symptomer er<br />
uspecifikke, altså kan de have andre årsager,<br />
som bør udredes, før man slår sig<br />
til tåls med, at det nok ‘bare er stress’.<br />
Men søvnløshed er et af de få mere stressspecifikke<br />
symptomer. Derfor bør man nok<br />
i særlig grad reagere på dårlig nattesøvn<br />
over længere tid og prøve på at finde ud<br />
af, hvad årsagen til dette kan være,” pointerer<br />
stress-specialisten.<br />
Og det er altså ikke særlig heldigt, for<br />
stressforskere har i de senere år fundet ud<br />
af, at for eksempel den sociale støtte, der<br />
kan opnås såvel i arbejdssituationen som<br />
hjemme, har stor betydning.<br />
“Personer med social støtte har derfor<br />
mindre risiko for udvikling af stressbetinget<br />
sygdom. Tag imod omsorg og tal ud<br />
om problemerne – det hjælper!” lyder et<br />
godt råd fra projektlederen på Stressklinikken<br />
i Hillerød.<br />
God og dårlig stresshåndtering på arbejdspladsen<br />
Negativ: Indtage en ligegyldig attitude – Nedsætte forventningerne – Melde sig syg – Anvende stimulanser<br />
Positiv: Holde pause – Sætte tempoet ned – Ændre arbejdsgang – Diskutere belastningen med lederen – Øge kompetencen<br />
Kilde: overlæge, dr. med Bo Netterstrøm<br />
<strong>TEMA</strong>: (ANTI)STRESS<br />
17