TEMA: ANTISTRESS - Arkitektforbundet

DANSK
SAMMENHÆNGSKRAFT
I MEXICO
‘Sammenhængskraft’ har længe været en populær glose blandt politikere og
mediefolk. For arkitekterne Ann Porsmose og Dorte Mariager er sammenhængskraft
også et helt naturligt succeskriterium, når den arkitektoniske idé
skal udvikles og realiseres. Et kriterium, det er en kæmpemæssig udfordring
at leve op til, når man arbejder i Mexico. Af Trine Vendelboe Juul
(Mexico) I 2003 stiftede de virksomheden
kbh+ arkitekter, der indtil nu har haft
adresse i en herskabsvilla på Østerbro i
København. Det er stort set også det eneste
københavneri, der er over Ann Porsmose
og Dorte Mariager. De er begge to jyder,
der ofte arbejder i Mexico. Det har de
gjort siden 2001 – og nu har de sagt virksomhedens
lejemål på Østerbro op, for de
næste fem år at prøve både lykken og karrieren
i Mexico.
Navnet, kbh+ arkitekter, beholder de;
for der hersker ingen tvivl om, at dansk
arkitektur er et plusord i Mexico, og hvis
der er noget, Ann Porsmose og Dorte
Mariager har lært ved at arbejde i Mexico,
så er det at holde fast ved en dansk
arkitekturforståelse.
Arkitektonisk fristil
Her i millionbyen Monterrey, omkranset
af bjerge og gennemskåret af en drænet
flod, er de to danske arkitekter for alvor
kommet til tænke på vigtigheden af at
skabe sammenhæng og helhed, hvad enten
der skal bygges en enkelt villa, en ny vej
skal opføres, eller en hel bydel skal planlægges.
Og det drejer sig selvsagt ikke
blot om de rent arkitektoniske sammenhænge,
men også om arkitekturens samspil
med bla de sociale og kulturelle udfordringer,
som en by eller et område
byder på. En måde at tænke arkitektur på,
som er helt naturlig i Danmark, men som
nærmest er ikke-eksisterende i Mexico.
“Sådan noget som byplanlægning er
nærmest en by i Rusland på de mexicanske
arkitektskoler. De lærer ikke at tænke
på, hvilke sammenhænge, arkitekturen
skal indgå i, men tager næsten udelukkende
udgangspunkt i det enkelte byggeprojekt.
Det gælder også i de mindre skalaer, hvor
22
Det meste af den 20 år gamle metro i Monterrey befinder sig over jordhøjde og krydser
byen som et langt, tungt ar af beton. Men det bliver der nu gjort noget ved.
“Vi vil gerne give byens borgere en anden oplevelse af metroen, bla ved at tilføre beplantninger
og minimere biltrafikken omkring stationerne,” fortæller Dorte Mariager.