TEMA: ANTISTRESS - Arkitektforbundet

DEN GODE ENERGI
Stress har ikke nødvendigvis noget med tid at gøre. Der
findes masser af mennesker, der har megatravlt og som
ikke er særlig stressede. Omvendt kender vi alle personer,
der ikke synes at lave dagens gode gerning, men alligevel
bliver sygemeldt med stress-symptomer. Stress har for
mange af os noget at gøre med manglende anerkendelse
og følelse af, at man er en succes – eller i det mindste er
del af en. Går man rundt med en konstant følelse af at
være et offer for sit eget liv, så lav det om, for det bliver
ikke bedre. Det bliver ikke bedre på mandag, når projektet
er afleveret, når du er begyndt at løbe 6 km hver morgen,
holdt op med at ryge, har fået taget et time managementkursus,
når børnene er flyttet hjemmefra, når vi har fået
rengøringshjælp, når hunden er gået på pension. Der kommer
ikke noget gyldent øjeblik, hvor alt går op i en enhed:
This is it – få det bedste ud af det!
Det gælder om at maksimere ‘den gode energi’. Den man
møder med om morgenen, og den man går hjem med
om aftenen.
Symptomerne er aftagende evne til at fokusere
og koncentrere sig, indre uro og
utålmodighed. Mennesker med ADT har
svært ved at skabe orden omkring sig,
prioritere opgaver og håndtere tidsforbrug.
De arbejder meget aktivt, men ikke
altid effektivt. Har de en vigtig funktion
i en virksomhed, opfører de sig ofte som
gyllespredere; de kører ind på andres domæne
og læsser af: opgaver, ideer, tanker,
planer for nye projekter. Gyllespredere er
gode, når de kører, for de gøder jorden
på deres vej, men står de stille, bliver resultatet
hurtigt en sump af ubrugelig snak,
som ingen kan se meningen med.
For personer med ADT ‘kører det’ i de
tilspidsede situationer. De kan lede og fordele
på vej ud af en flyvemaskine, i frit
fald uden faldskærm på, mens alle andre
“Oplevelsen af at have supertravlt, men ikke føle, at man når det, man
skal, er en farlig kombination. Den skaber angst og mindreværd – og
får reptilhjernen til at køre i højeste gear: angst for ikke at slå til, angst
for at miste, for at blive syg, for at blive fyret, afsløret, kritiseret...”
råber og skriger, og alligevel formå at lande
med begge ben på jorden. De er peak
performere, og kan ofte levere fantastiske
resultater, når adrenalinet pumper, men de
fejler i detaljerne, det løbende samarbejde
og det lange seje træk. De virker ofte
ukoncentrerede, ufokuserede og er ikke
blege for pludselig at fortsætte en samtale,
alle andre troede sluttede i går. Derfor
er de ofte både uundværlige og en pestilens
for arbejdspladsen.
Slid på hjernen
Stress koster i dag det danske samfund
det, der svarer til 100.000 arbejdspladser.
Og det er ikke bare klamme håndflader
og hjertebanken, vi taler om. Det er langvarige
sygemeldinger og slid på hjernen,
som koster både på kort og langt sigt.
Nogle hjerneforskere mener, at der er en
sammenhæng mellem det konstante informationsbombardement,
hjernen udsættes
for og det stigende antal tilfælde af demens,
Alzheimers og andre neurologiske
sygdomme.
Så grunden, til at man skal tage det gode
arbejdsliv alvorligt, er ikke kun, at man
mener, det kan ses på bundlinjen, og at
det er mere tilfredsstillende for mennesker,
men også at det er rart at have lidt
hjerne tilbage, når vi bliver gamle. ADT
synes at være en udbredt form for stress,
og heldigvis er kuren ikke ubehagelig og
dyr. Fordi ADT ikke er fysiologisk, men
primært samfundsskabt, skal den ikke behandles
medicinsk, men ved at ændre på
de ydre rammer. Fx skal man tale med en
person, man godt kan lide hver 4-6 time.
Man skal prøve at holde en lille smule
orden på sit skrivebord, dyrke motion, få
rigeligt søvn, spise sundt og gøre ting, som
får en til at slappe af – løse kryds-ogtværs,
se komedieserier (med god samvittighed),
hugge brænde, slibe havemøbler,
jonglere, dyrke karse, lege med sine børn
og så videre. Og så skal man lære at bede
Illustration: Fysio- og psykoterapeut Suzanne Jacobsen. www.ondt-i-livet.dk
6