TEMA: ANTISTRESS - Arkitektforbundet

More documents

Recommendations

Info

ARKITEKTER OM STRESS OG <strong>ANTISTRESS</strong> GREG AGGS, 50 ÅR Sagsarkitekt hos arkitektfirmaet Friborg & Lassen Hvad er de værste stressfaktorer? Afleveringstidspunkter, afleveringstidspunkter, afleveringstidspunkter ...! Hvordan forebygger du stress? Jeg har en god langtidsplanlægning. Hvordan lader du op? Gode fritidsinteresser efter arbejdet, idræt, motion før arbejdet og – igen – langtidsplanlægning. Hvad er dine bedste råd mod stress? Sig fra, hvis tidsplanen er for presset – og få ledelsen til at fordele ressourcerne fornuftigt. Hvad er dine ‘antistress-zoner’? Opslugende fritidsinteresser er gode antistress-zoner. NIKOLAJ JENSEN, 52 ÅR Teknisk Direktør ved Det Kongelige Teater Hvad er de værste stressfaktorer på jobbet? At andre træffer beslutninger, som influerer på mit arbejde – og som jeg ikke kan gøre noget ved. Hvordan forebygger du stress? Jeg siger fra og markerer mine grænser. Hvordan lader du op? Jeg sørger for at være i balance i alt, hvad jeg foretager mig. Hvis jeg mærker ubalance, så gør jeg noget ved det. Hvad er dine bedste råd mod stress? Opstil klare rammer, retninger og forventninger. Lyt – virkelig lyt – til dine medarbejdere og reager på det, du oplever. Hvad er dine bedste antistress-råd? Gør det, du bedst kan lide og giv ‘rum’ til det. Du bliver ikke afstresset ved at se ud i luften – men ved at beskæftige dig med noget, der gør dig glad. RASMUS GROTH, 31 ÅR Ejer af BIT Studios – en solovirksomhed med et netværk af projektansatte og samarbejdspartnere Hvad er de værste stressfaktorer på jobbet? Manglende overblik – og for mange sekundære arbejdsopgaver. At være nødt til at tage mere arbejde, end man kan nå, for ikke pludselig at stå og mangle projekter. Og manglende ressourcer til at udvikle virksomheden. Hvordan forebygger du stress? Jeg sørger for at have en klar målsætning, som jeg kan gå 100 % ind for. Og så planlægger jeg min tid og overholder planen. Hvordan lader du op? Familieliv/venner, afspænding/meditation, kropslig aktivitet. Hvad er dine bedste råd mod stress? Sørg for at gøre tingene ordentligt og få dem færdige. Lad være med at påtage dig mere arbejde, end du kan udføre tilfredsstillende. Få ledelsen til prioritere arbejdsopgaverne, hvis du er i tvivl. Hvad betyder ‘antistress-zoner’ for dig? At prioritere de ting, der giver livskvalitet på langt sigt. Som at huske at kysse min elskede farvel om morgenen, inden vi skilles. Eller at læse en historie for min datter i børnehaven. Hvorfor tror du, stress er blevet vor tids folkesygdom? Fordi succes for de fleste mennesker handler om noget overfladisk, der nærmest kan måles materielt. I stedet for først at finde en dybere mening med de ting, de foretager sig, for derefter at arbejde på at opnå succesen dér. Det er essentielt, at man som menneske kan sætte sin eksistens i relation til en større sammenhæng. Det er ligesom at have en fast søjle at holde sig til i et stormvejr. Hvis man har den, kan man klare selv det værste uvejr; hvis ikke, vil man blive kastet hjælpeløst omkring af enhver stødvind. Der er mange forskellige sammenhænge, man kan forstå sig selv i forhold til. Nogle vælger religion, andre familie og venner og andre igen en bestemt sag, som de kan gå ind for med hele deres sjæl. Fra venstre: Greg Aggs, Nikolaj Jensen (foto: Martin Mydtskov Rønne) og Rasmus Groth. 16
KEND DINE STRESS-SYMPTOMER Den sociale støtte – såvel i arbejdssituationen som hjemme – har stor betydning, når stressen truer. Personer med social støtte har mindre risiko for udvikling af stressbetinget sygdom. Så tag imod omsorg og tal ud om problemerne – det hjælper,” lyder et godt råd fra projektleder Bo Netterstrøm fra Stressklinikken på Hillerød Sygehus. Af Claus Padkær STRESSKLINIKKEN PÅ HILLERØD SYGEHUS Stressklinikken er et kvalitets- og udviklingsprojekt, der blev igangsat i oktober 2002. Projektet ledes af overlæge, dr.med. Bo Netterstrøm. Stressklinikkens målgruppe for behandling er personer, der føler sig stressede som følge af deres arbejde. Stressklinikken har et tostrenget formål: · At indsamle viden, der kan anvendes i fremtidig behandling af stress · At projektdeltagerne, idet de følger et fast tilrettelagt såkaldt stresshåndteringsprogram, øger deres arbejdsformåen og livskvalitet og undgår en eventuel udstødelse fra arbejdsmarkedet på grund af stress. Læs mere om stressklinikken på www.sundhed.dk “Stress er ikke en sygdom. Stress er et svar på en fysisk eller psykisk belastning, men man kan godt blive syg af stress, for tilstanden stress kan medføre alvorlig sygdom.” Så klart udtrykkes det af overlæge, dr.med Bo Netterstrøm, som er projektleder på Stressklinikken på Hillerød Sygehus. Men stress behøver ikke blot at være en negativ tilstand, fortæller Bo Netterstrøm. Stressreaktionerne i kroppen er organismens forsøg på at få os til at fungere optimalt. Mange belastninger kan endvidere være stimulerende og udviklende for os. Fysisk belastning som idrætsudøvelse, der kræver moderat brug af muskler, kan øge “Vi er som oftest i stand til at håndtere kortvarige belastninger, og de vil derfor ikke medføre en længerevarende stresstilstand. Men er belastningens varighed derimod af måneder til års længde, øges risikoen for udvikling af en langvarig stresstilstand – selv ved belastninger af mindre styrke, som for eksempel stort arbejdspres, ægteskabelige konflikter eller lignende, og så er det, problemerne kan opstå,” siger Bo Netterstrøm. Forskel på kønnene Mænd og kvinder oplever ofte den samme belastning forskelligt, ifølge Bo Netterstrøm: “Mange kvinder er i højere grad end mænd opmærksomme på, hvordan de har det i det daglige. De mærker simpelthen efter, hvordan de har det og reagerer oftere på situationen ved at tale med deres medsøstre om det. Til gengæld virker det som om, mænds tærskel for at mærke deres stress-symptomer ofte er højere. Og når de så endelig mærker symptomerne, reagerer de ofte mere Tarzan-agtigt og lægger låg på. Ofte reagerer de heller ikke ved at tale med andre om deres symptomer eller ved at gå til læge med dem.” “Man bør kende sine stress-symptomer og reagere på dem. Man skal betragte dem som kroppens signal om, at der er noget galt.” vores kondition og muskelstyrke. Psykisk belastning som udførelse af mentalt krævende arbejde kan endvidere øge vores mentale færdigheder. Egentlig stressforårsaget sygdom findes ikke, men stress øger risikoen for at få symptomer fra en i forvejen bestående sygdom. Derfor bør man kende sine stresssymptomer og reagere på dem. Man skal betragte dem som kroppens signal om, at der er noget galt. “Langt de fleste stress-symptomer er uspecifikke, altså kan de have andre årsager, som bør udredes, før man slår sig til tåls med, at det nok ‘bare er stress’. Men søvnløshed er et af de få mere stressspecifikke symptomer. Derfor bør man nok i særlig grad reagere på dårlig nattesøvn over længere tid og prøve på at finde ud af, hvad årsagen til dette kan være,” pointerer stress-specialisten. Og det er altså ikke særlig heldigt, for stressforskere har i de senere år fundet ud af, at for eksempel den sociale støtte, der kan opnås såvel i arbejdssituationen som hjemme, har stor betydning. “Personer med social støtte har derfor mindre risiko for udvikling af stressbetinget sygdom. Tag imod omsorg og tal ud om problemerne – det hjælper!” lyder et godt råd fra projektlederen på Stressklinikken i Hillerød. God og dårlig stresshåndtering på arbejdspladsen Negativ: Indtage en ligegyldig attitude – Nedsætte forventningerne – Melde sig syg – Anvende stimulanser Positiv: Holde pause – Sætte tempoet ned – Ændre arbejdsgang – Diskutere belastningen med lederen – Øge kompetencen Kilde: overlæge, dr. med Bo Netterstrøm <strong>TEMA</strong>: (ANTI)STRESS 17
Page 1 and 2: 6/2006 TIDSSKRIFT FOR ARKITEKTUR, D
Page 3 and 4: INDHOLD: ARKFOKUS 2. årgang, augus
Page 5 and 6: “Det kan også være, at vi knokl
Page 7 and 8: TRAVLT, MOI? Det gælder ikke læng
Page 9 and 10: om hjælp i erkendelsen af, at inge
Page 11 and 12: ARKITEKTER OM STRESS OG ANTISTRESS
Page 13 and 14: SØNDERJYLLANDS STRESSPOLITIK Hoved
Page 15 and 16: til et møde i Københavns Kommunes
Page 17: Massage- og zoneterapirummet på 2.
Page 21 and 22: kan bla fortælle om, hvordan hun h
Page 23 and 24: Efter Viktor IV/Bulgars død blev h
Page 25 and 26: man fx ikke kunne drømme om at tag
Page 27 and 28: NÅR DET IKKE BLOT ER GRÅT Langtfr
Page 29 and 30: arkitekter kan Finn Udsen konstater
Page 31 and 32: TO DAGE MED TRÆARKITEKTUR Træarki
Page 33 and 34: KONTINGENTNEDSÆTTELSE Som medlem a
Page 35 and 36: Bruun Snit, 1:100 Kim Dirckinck-H

TEMA: ANTISTRESS - Arkitektforbundet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?