TEMA: ANTISTRESS - Arkitektforbundet

More documents

Recommendations

Info

HJÆLP MOD STRESS ARKITEKTFORBUNDET fokuserer på stresshåndtering: Arkitekter og designere bliver spændt stadigt hårdere for på arbejdsmarkedet – både det private og det offentlige. Kravene om øget effektivitet og fleksibilitet, kombineret med mangel på de nødvendige ressourcer, får flere medlemmer til at kontakte de faglige sekretærer. Af Claus Padkær Antallet af stressede arkitekter er støt voksende – og ARKITEKTFORBUNDET modtager en del henvendelser fra medlemmer, som føler, at buen nu er spændt til det yderste. De aner ikke, hvad de skal gøre, og de er ofte nemme at genkende for de faglige sekretærer. “I modsætning til medlemmer, der fx ringer ind om barselsregler eller ansættelseskontrakter, er medlemmer med stresssymptomer ofte ukoncentrerede og uklare i mælet,” fortæller Gitte Evy Frigioni, faglig sekretær på det private område, hvor hun især har med tegnestuerne at gøre. Pernille Olsen, faglig sekretær for det offentlige område, har mange gange erfaret, at medlemmerne ikke selv er klar over, at de faktisk lider af stress, når de kontakter forbundet. “Mange gange er henvendelsen udløst af frustration på arbejdet – fx manglende klarhed over mål, dårlig kommunikation eller en samtale med chefen. Pludselig opdager de gennem samtalen, at der måske ligger noget helt andet bag. Ofte erkender medlemmet, at der har været tale om måneder med dårligt arbejdsmiljø. Og det kan godt være en chokerende oplevelse for den enkelte.” “På tegnestueområdet er det særligt medlemmer, der har fået ansvaret som sagsarkitekt for store og vanskelige projekter, der kontakter os,” oplyser faglig sekretær Anna Pålsson. “I starten er det jo positivt, at man bliver vist den tillid, at man får ansvaret for et stort projekt. Men desværre ser vi ikke alt for sjældent, at de nødvendige ressourcer i form af mandskab og tid slet ikke bliver tildelt den arbejdsopgave, arkitekten har fået ansvaret for,” siger Anna Pålsson. “Man vil jo helst ikke stå tilbage og sige, at man ikke kan klare det – derfor bider man tingene i sig og arbejder endnu hårdere. Men det går kun til en vis grænse.” Gitte Evy Frigioni fortæller, at mange går rundt og venter alt for længe med at kontakte ARKITEKTFORBUNDET, når de føler, at de har et problem. Nogle når endda at komme helt ud over kanten: “Derfor kan jeg kun på det stærkeste opfordre til, at man på arbejdspladsen får talt ud om det at have stress. Gå til din tillidsrepræsentant og få snakket med vedkommende om, hvordan man kan få sat fokus på de bløde værdier på arbejdspladsen.” Håndklædet i ringen Presset fra samarbejdspartnere, der stiller urimelige krav, og presset fra arbejdsgiveren kan få det enkelte medlem til at kaste håndklædet i ringen. Gitte Evy Frigioni 18
kan bla fortælle om, hvordan hun har oplevet medlemmer, der simpelthen har mistet overblikket – de mangler opbakning fra ledelsen: “De har viljen og ønsket om at kunne klare arbejdsopgaverne, men der er bare ikke tid til at få både familie og arbejde til at gå op i en større enhed. Der er simpelthen mangel på ressourcer og overskud.” En løsning kunne være en større fleksibilitet på det private arbejdsmarked, hvor der bliver taget hensyn til, hvor den enkelte er henne i sit karriereforløb. Nogle har måske brug for mere tid til at hente børn, og andre kan måske bare ikke løbe så stærkt længere. Der må arbejdsgiveren blive bedre til at styre arbejdet og ikke blot lade det løbe løbsk. Det er billigere at tage tingene i opløbet, end når medarbejderen ikke længere er i stand til at udføre sit arbejde,” understreger Gitte Evy Frigioni. I kølvandet på strukturreformen På det offentlige arbejdsmarked er det også knaphed på ressourcer, som giver arkitekten stress. Desuden er mangel på ordentlig kommunikation og prioriteringer i det offentlige noget, som Pernille Olsen ofte støder på, når medlemmerne ringer til hende, og henvendelserne er desværre i stigning. “Vi har jo bla lige haft hele strukturreformen – med den manglende afklaring af arbejdsopgaver, kompetencer og placering i organisationen, som bestemt ikke har gjort det nemmere for medlemmerne. Jeg oplever, at mange medlemmer på det offentlige område lider under fortsatte besparelser og færre arkitekter til at løfte opgaverne. Dermed er der mange, som ikke får dyrket fagligheden nok gennem efteruddannelse eller gennem opgaver, der sætter arkitektens kreativitet i spil. Det er noget, der giver frustrationer.” Heldigvis har nogle kommuner abonnement hos konsulentvirksomheder, der bla kan tilbyde psykologhjælp – anonymt – og Pernille Olsen opfordrer til, at man kontakter sin lokale tillidsrepræsentant for at høre, om den pågældende arbejdsplads har en lignende ordning. Kontakt ARKITEKTFORBUNDET ARKITEKTFORBUNDET har allerede en del aktiviteter i gang, særligt over for tillidsrepræsentanterne, så de kan blive ‘klædt på’ til at vide, hvordan de kan hjælpe kolleger med symptomer på stress – og lære at skelne den dårlige stress fra den gode. “Generelt vil vi fra ARKITEKTFOR- BUNDETs side opfordre alle medlemmer samt tillidsrepræsentanter til at kontakte os, såfremt de har behov for sparring omkring stressproblematikken. For det er kun i samarbejde med forbundet, medlemmerne og arbejdsgiverne, at vi får sat fokus på og arbejdet med denne uhåndterbare størrelse, der kaldes stress,” slutter Gitte Evy Frigioni. SLIP UD AF TIDSRØVERNES KLØER Prioritering, planlægning og selvdisciplin er vejen frem, hvis du vil have styr på tiden – i stedet for at lade alle opgaverne, tilbuddene og kravene på jobbet og derhjemme styre dig – direkte ind i stresslabyrinten. Her er der kort og kontant hjælp at hente i den lille bog “Tidsstyring – 30 råd til at blive mere effektiv”, hvor to specialister i kunsten at bruge tiden optimalt leverer nogle simple regler til, hvordan du kan forbedre din performance og lære at holde snor i den tid, du bruger. Thomas Möller og Erling Samuelsson: “Tidsstyring – 30 råd til at blive mere effektiv. Børsens Forlag. 111 sider. 199 kr. www.borsensforlag.dk Fra venstre: Gitte Evy Frigioni og Pernille Olsen. Fotos: Claus Padkær. <strong>TEMA</strong>: (ANTI)STRESS 19
Page 1 and 2: 6/2006 TIDSSKRIFT FOR ARKITEKTUR, D
Page 3 and 4: INDHOLD: ARKFOKUS 2. årgang, augus
Page 5 and 6: “Det kan også være, at vi knokl
Page 7 and 8: TRAVLT, MOI? Det gælder ikke læng
Page 9 and 10: om hjælp i erkendelsen af, at inge
Page 11 and 12: ARKITEKTER OM STRESS OG ANTISTRESS
Page 13 and 14: SØNDERJYLLANDS STRESSPOLITIK Hoved
Page 15 and 16: til et møde i Københavns Kommunes
Page 17 and 18: Massage- og zoneterapirummet på 2.
Page 19: KEND DINE STRESS-SYMPTOMER Den soci
Page 23 and 24: Efter Viktor IV/Bulgars død blev h
Page 25 and 26: man fx ikke kunne drømme om at tag
Page 27 and 28: NÅR DET IKKE BLOT ER GRÅT Langtfr
Page 29 and 30: arkitekter kan Finn Udsen konstater
Page 31 and 32: TO DAGE MED TRÆARKITEKTUR Træarki
Page 33 and 34: KONTINGENTNEDSÆTTELSE Som medlem a
Page 35 and 36: Bruun Snit, 1:100 Kim Dirckinck-H

TEMA: ANTISTRESS - Arkitektforbundet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?