Lokalplan 08-059 - Aalborg Kommune

LOKALPLAN 08-059 

BOLIGER, ERHVERV OG UDDANNELSE 

LANGS EINSTEINS BOULEVARD 

UNIVERSITETSPARKEN 

AALBORG KOMMUNE 

TEKNISK FORVALTNING 

SEPTEMBER 2004

Nærmere oplysninger 

Aalborg Kommune, 

Teknisk Forvaltning, 

Stigsborg Brygge 5, Postbox 219 

9400 Nørresundby 

Tlf. 9931 3131 

Forsidebilledet viser lokalplanområdet set fra Egensevej og mod syd

Indholdsfortegnelse 

Lokalplan 08-059 

Boliger, erhverv og uddannelse langs Einsteins Boulevard, Universitetsparken 

Vejledning 

Hvad er en lokalplan? ............................................................................................................................... 5 

Redegørelse 

Lokalplanens baggrund og formål ............................................................................................................. 7 

Lokalplanområdet ..................................................................................................................................... 7 

Lokalplanområdets omgivelser .................................................................................................................. 8 

Lokalplanens indhold ................................................................................................................................ 9 

Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning ............................................................................. 14 

Tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder ............................................................................ 20 

Servitutter ................................................................................................................................................ 20 

Lokalplanbestemmelser 

Indledning ............................................................................................................................................... 21 

1. Formål .............................................................................................................................................. 22 

2. Område og zonestatus....................................................................................................................... 22 

3. Arealanvendelse................................................................................................................................ 22 

4. Udstykning ....................................................................................................................................... 23 

5. Bebyggelsens placering og omfang .................................................................................................. 25 

6. Bebyggelsens udseende .................................................................................................................... 26 

7. Ubebyggede arealer .......................................................................................................................... 28 

8. Veje, stier og parkering ..................................................................................................................... 29 

9. Tekniske anlæg ................................................................................................................................. 29 

10. Miljø ................................................................................................................................................. 30 

11. Grundejerforening ............................................................................................................................ 30 

12. Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug ............................................................................. 30 

13. Lokalplan og byplanvedtægt............................................................................................................. 30 

14. Servitutter ......................................................................................................................................... 30 

15. Retsvirkninger .................................................................................................................................. 31 

Vedtagelse ............................................................................................................................................... 32 

Tinglysning ............................................................................................................................................. 33 

Bilag 

Erhvervskatagorier, Bilag A * ................................................................................................................. 35 

Støj fra erhverv, Bilag B * ....................................................................................................................... 39 

Støj fra trafik, Bilag C * .......................................................................................................................... 41 

Parkeringsnormer, Bilag F * .................................................................................................................... 43 

Detailhandel, Bilag G * ........................................................................................................................... 45 

* Bilagene stammer fra kommuneplanen. I lokalplanen er de medtaget i relevante uddrag. 

Matrikelkort, ..................................................................................................................................... Bilag 1 

Arealanvendelse, .............................................................................................................................. Bilag 2 

Illustrationsskitse, bebyggelse, ......................................................................................................... Bilag 3 

Illustrationsskitse, parkering, ............................................................................................................ Bilag 4 

Parkeringsbånd, skitser, .................................................................................................................... Bilag 5 

Aalborg Kommune

Vejledning 

§ 

Hvad er en lokalplan? 

Lokalplaner skal styre den fremtidige udvikling i et 

område og give borgerne og byrådet mulighed for at 

vurdere konkrete tiltag i sammenhæng med planlægningen 

som helhed. 

I en lokalplan fastlægger byrådet bestemmelser for, 

hvordan arealer, nye bygninger, beplantning, veje, 

stier osv. skal placeres og udformes inden for et 

bestemt område. Lokalplanen består af: 

Redegørelsen, hvor baggrunden og formålet med 

lokalplanen beskrives, og der fortælles om lokalplanens 

indhold. Herudover redegøres der bl.a. også 

for de miljømæssige forhold, om hvordan lokalplanen 

forholder sig til anden planlægning, og om 

gennemførelse af lokalplanen kræver tilladelser eller 

dispensationer fra andre myndigheder. 

Planbestemmelserne, der er de bindende bestemmelser 

for områdets fremtidige anvendelse. Illustrationer 

samt tekst skrevet i kursiv har til formål at 

forklare og illustrere planbestemmelserne og er således 

ikke bindende. 

Bilag: 

Matrikelkort, der viser afgrænsningen af området i 

forhold til skel. 

Arealanvendelseskort, der viser, hvordan området 

er disponeret. Kortet hænger nøje sammen med lokalplanbestemmelserne 

og er bindende. 

Illustrationsskitse, der viser eksempel på, hvordan 

bebyggelse og anlæg kan udformes efter planen. 

Illustrationsskitsen er til vejledning og inspiration og 

er derfor ikke bindende. 

Parkeringsbånd, der viser opbygningsprincippet for 

de fælles parkeringsområder i midten af bebyggelsesfingerene. 

Hvornår laves der lokalplan? 

Planloven bestemmer, at byrådet har pligt til at lave 

lokalplan, før der gennemføres større udstykninger 

eller større bygge- og anlægsarbejder, herunder nedrivning 

af byggeri. Endvidere når det er nødvendigt 

for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse, eller 

når der skal overføres arealer fra landzone til byzone. 

Byrådet har ret til på ethvert tidspunkt at beslutte at 

udarbejde et lokalplanforslag. 

Lokalplanforslaget 

Når byrådet har udarbejdet et forslag til lokalplan 

offentliggøres det i mindst 8 uger. I den periode har 

borgerne lejlighed til at komme med bemærkninger, 

indsigelser eller forslag til ændringer. Når offentlighedsperioden 

er slut vurderer byrådet, i hvilken udstrækning 

man vil imødekomme eventuelle indsigelser 

og ændringsforslag. Herefter vedtages planen 

endeligt. 

Hvis byrådet, på baggrund af de indkomne indsigelser 

eller efter eget ønske, vil foretage så omfattende 

ændringer, at der reelt er tale om et nyt planforslag, 

starter proceduren forfra med offentliggørelse af et 

nyt lokalplanforslag. 

Den endelige lokalplan 

Når byrådet har vedtaget lokalplanen endeligt og 

bekendtgjort den i avisen, er den bindende for de 

ejendomme, der ligger inden for lokalplanens område. 

Det betyder, at der ikke må etableres forhold i 

strid med planens bestemmelser. 

Lovlig eksisterende bebyggelse eller lovlig anvendelse, 

som er etableret før lokalplanforslaget blev 

offentliggjort, kan fortsætte som hidtil, selvom det er 

i strid med lokalplanen - også efter ejerskifte. 

Lokalplanen medfører ikke pligt til at gennemføre de 

bebyggelser eller anlæg, der er beskrevet i planen. 

Retsvirkninger 

Lokalplanens retsvirkninger er nærmere beskrevet i 

afsnittet Retsvirkninger i lokalplanen. 

Øvrige bilag. Lokalplanen indeholder herudover 

følgende bilag: Erhvervskategorier, Støj fra erhverv, 

Støj fra trafik, Parkeringsnormer , som uddyber eller 

illustrerer lokalplanbestemmelserne. 

Aalborg Kommune 5

Redegørelse 



Hadsundvej 

Nord 

Egensevej 

Olympiaparken 

Motorvej 

GIGANTIUM 

Pontoppidanstræde 

AAU 

Bertil Ohlins Vej 

Alfred Nobels Vej 

Lokalplanområdets afgrænsning, mål ca.1:8.000. Luftfoto optaget 2002. 

Lokalplanens baggrund og formål 

Lokalplanens hovedformål er at fastlægge det planlægningsmæssige 

grundlag for, at en del af den første 

etape i en ny bydel, Universitetsparken, kan ske ud fra 

en helhedsplan. En helhedsplan, som er resultatet af en 

bearbejdning af idékonkurrence om bydelens fremtidige 

udvikling, som blev gennemført i 1998. Helhedsplanen 

indgik i fordebatten om Universitetsområdet, 

der blev gennemført i juni måned 2002. 

Lokalplanen skal gøre det muligt at opføre bebyggelse 

til erhvervs- og undervisningsformål, boliger center mv. 

Der åbnes mulighed for at anvende arealer til rekreative 

anlæg som grønne områder og vandarealer. 

I lokalplanen fastsættes, at ny bebyggelse skal placeres 

inden for byggefelter i nærmere fastsat højder og 

etageantal. Bebyggelsen skal tilpasses områdets eksisterende 

terrænformer. 

Lokalplanen skal sikre areal til nye vej- og stiforbindelser 

inden for området. 

Lokalplanområdet 

Lokalplanområdet er vist på luftfotoet på side 7. Det 

omfatter den nordligste del af et nyt byudviklingsområde 

kaldet Universitetsparken. Det strækker sig fra 

Gigantium i vest til Pontoppidanstræde i øst og fra 

September 2004 7

Redegørelse 



Egensevej i nord til Alfred Nobels Vejs forlængelse i 

syd. Lokalplanens samlede areal er ca. 26,5 ha. 

Områdets terræn er præget af de to højdedrag nord og 

syd for dalsænkningen midt i området. Fra disse 

højdepunkter, der ligger henholdsvis ca. 23 m og ca. 

25 m over havets overflade, er der en flot udsigt ud 

over den øst-vestgående dalsænkning, hvis laveste 

punkt ligger ca. 14 m over havets overflade. Sænkningen, 

der afsluttes umiddelbart vest for lokalplanområdet 

syd for Gigantiums bygninger, fortsætter 

mod øst ind i universitetsområdet og hænger sammen 

med søen ved universitetets kantinebygning. Her 

ligger terrænet ca. 10 m over havets overflade. 

Landskabet er præget af de lange nord-syd gående 

læhegn af varierende karakter og tilstand. Flere af 

hegnene slører dog landskabets topografi. Hegnene 

forventes ikke bevaret efter området er fuldt udbygget, 

men har en rolle som lægivende og rumskabende 

beplantning under udbygningen af området. 

Lokalplanområdets omgivelser 

Lokalplanområdet afgrænses mod nord af Egensevej, 

der samtidig er områdets overordnede vejforbindelse 

til motorvej og Aalborg. 

Området øst for Pontoppidanstræde er Aalborg Universitets 

første område, hvor udbygningen blev påbegyndt 

i 1975 ud fra idéen om at realisere det integrere 

universitet, boliger og fællesanlæg i en blandet bebyggelse. 

Det nordligste byggeri er tæt-lav boligbebyggelse 

i 1½ etage. Inden for de egentlige universitetsområder 

er bebyggelsen overvejende i én etage omkring 

Fibigerstræde Langs Bertil Ohlins Vej ligger 

en række høje laboratoriebygninger. 

Mod syd vil der på bakkedragets højderyg blive udlagt 

areal til tæt-lav- og etageboligbebyggelse, struktureret 

som forlængelse af "bebyggelsesfingrene" inden for 

lokalplanområdet. Lokalplanen afgrænses mod boligområdet 

af Alfred Nobels Vejs forlængelse. 

Vest for lokalplanområdet ligger Gigantium. De opførte 

haller er første etape af et større idræts- og kulturcenter. 

Nordjyske motorvej 

Einsteins Boulevard 

Niels Bohrs Vej 

Eg 

Byplanvej 



Hadsund Landevej 

Kig mod Lundby Bakker 

Møgelhøj 

Zeusvej 

gnaturer: 

veje 

sti 

nærbane 

busvej 

erhverv, kontor 

center / terminal 

AAU 

AAU, bybånd 

AAU / boliger 

boliger 

Gigantium 

Kronosvej 

Sdr.Tranders Vej 

Egnsplanvej 

Mål 

0 100 250 500m 

Strukturplan for Universitetsområdet 

8 September 2004

Redegørelse 



Lokalplanens indhold 

Lokalplanens bestemmelser for byggeri og anlæg 

respekterer strukturplanens principper som vist i 

kommuneplanen (se side 8). Strukturplanen er bygget 

op som en enkel og letopfattelig plan, hvor 

bebyggelsen tilpasser sig og er med til at forstærke 

landskabet, ligesom de smukke omgivelser er søgt 

udnyttet bedst muligt. 

Princippet i strukturplanen er derfor en udbygning, 

hvor landskabet trækkes op mellem "bebyggelsesfingrene", 

der med en bredde på 130-160 m muliggør 

en enkel og fleksibel udbygning. 

Den lille dalsænkning mod nord danner en sammenhængende 

grøn forbindelse mellem Gigantium og 

Universitetet, da Einsteins Boulevard tænkes ført 

over dalsænkningen ad en bro. For at forstærke 

indtrykket af dalsænkningen omkranses den af bebyggelse. 

I dalsænkningen gives der mulighed for at 

placere et centralt regnvandsforsinkelsessystem bestående 

af regnvandsbassiner og kanal. Der er ikke 

mulighed for åbne bassiner andre steder inden for 

lokalplanens område. 

Syd for dalsænkningen drejer ”bebyggelsesfingrene” 

mod vest således, at de spænder tværs over bakkens 

højderyg. Samtidig tager de retning af de eksisterende 

læhegn. 

Vejadgangen til lokalplanområdet sker fra Egensevej 

og Alfred Nobels Vej til det interne vejsystem.De to 

vejadgange fra rundkørslen ved Egensevej/Hadsundvej 

reduceres til én vejadgang, Einsteins Boulevard, 

som føres en trafikvej ind i området. Fra denne vej vil 

der være adgang til det nordlige erhvervsområde og 

til Gigantium. Videre mod syd føres Einsteins Boulevard 

på en bro over dalsænkningen, således at 

busvejen Bertil Ohlins Vej og Toppentuestien kan 

føres niveaufrit under vejen. Syd for broen bliver der 

adgang til Universitetets bybånd for service- og 

ærindekørsel og til en kommende administrationsbygning 

for universitetet. 

Hvor Einsteins Boulevard møder lokalplanens sydlige 

afgrænsning forbindes den med Alfred Nobels 


Lokalplanområdet set i fugleperspektiv fra Sønder Tranders 

September 2004 9

Redegørelse 



Vejs forlængelse. Fra Alfred Nobels vej vil der blive 

forbindelse til den kommende Egnsplanvej. 

Alfred Nobels Vej indrettes ikke med faciliteter for 

lette trafikanter, der i stedet skal benytte separate stier 

og lokalvejene. På Einsteins Boulevard anlægges 

fællesstier. Formålet med disse stier er dels at gøre det 

til en oplevelse at passere dalen, dels at gøre det 

muligt for lette trafikanter at undgå omvejen ned i 

dalen ved passage fra den nordlige til den sydlige del 

af området. Internt i de enkelte byenheder vil cyklister 

og bilister dele kørearealerne. 

Hastigheden på trafikvejene vil være 50 km/t, men 

ved alle krydsninger for lette trafikanter nedsættes 

hastigheden til 30 km/t i overensstemmelse med 0- 

visionen. Hastigheden på lokalvejene er 30 km/t eller 

evt. 15 km/t (lege-opholdsområde) på de yderste 

lokalvejstrækninger i boligområderne. Universitetet 

ønsker hovedindkørsel fra Einsteins Boulevard via 

Bybåndet med henblik på af- og påstigning ved 

hoveddøren. Der bliver tale om beskeden trafik. 

Et forslag til udformningen af broen over dalsænkningen 

Et samlet stinet gennem området giver fodgængere og 

cyklister god adgang til de enkelte bebyggelsesområder. 

Stinettet er forbundet med de omkringliggende bydeles 

overordnede stier. Stisystemet er bygget op omkring 

de eksisterende hovedstier i universitetsområdet, 

Gug og Aalborg Øst. Toppentuestien føres videre mod 

vest i den lille dalsænkning under broen tæt forbi 

Gigantium og videre under motorvejen, så der bliver 

Fugleperspektiv af ankomstvejen til Universitetsparken 

10 September 2004

Redegørelse 



en højklasset stiforbindelse til Aalborg midtby. Der 

tilstræbes en maksimal længdehældning på 40-50 ‰. 

Den østlige hovedsti kan på grund af terrænforholdene 

ikke forløbe lineært, men skal slå et sving mod øst. 

Stiernes krydsninger med busvejen skal udformes, så 

krydsende cyklister tvinges til at sætte farten ned. I 

dalslugten kan stierne suppleres med trapper, der kan 

give mere direkte forløb for godt gående fodgængere. 

Hvor hovedstierne skærer trafikveje, vil det ske som 

niveaufri skæringer. 

Parkeringsbåndenes tilslutning til Alfred Nobels Vej 

udformes f.eks. med en hævet flade på Alfred Nobels 

Vej i samme længde som bybåndets bredde. De to 

lokalveje, som omgiver parkeringspladserne, samles 

i en vej, som tilsluttes Alfred Nobels Vej midt på den 

hævede flade i et fire-benet kryds her. Cykelstierne 

krydser Alfred Nobels Vej i et direkte forløb over den 

hævede flade. 

Bertil Ohlins Vej planlægges at forløbe i dalslugten i 

øst-vestgående retning gennem hele området. 

”Bebyggelsesfingrene” syd for dalsænkning trafikbetjenes 

primært fra en forlængelse af Alfred Nobels 

Vej således, at der kun vil være lokaltrafik i ‘’fingrene“. 

Efter lokalplanen kan der opføres bebyggelse med et 

samlet bruttoetageareal på 94.200 m 2 . Bygninger 

skal opføres som etagehuse med et etageantal, der 

varierer mellem to og tre. Undtaget herfra er byggefeltet 

i bybåndet, hvor der kan bygges i op til 7 etager. 

Hovedtanken er, at bygningerne i "bebyggelsesfingrene" 

spændes ud mellem byggefelternes østlige 

og vestlige afgrænsning. Udadtil vil bebyggelsen 

have en stramt styret overgang til de omgivende 

friarealer og "bebyggelsesfingrenes" afgrænsning vil 

være med til at tegne landskabets topografi. Indadtil 

i "fingrene" rammes parkerings- og vejarealerne ind 

Fugleperspektiv af bebyggelsesplan for 1. etape af 

Universitetparken 

busvej 


adgangsvej til Gigantium 

Egensevej 

September 2004 11

Redegørelse 



Landskabets møde med bebyggelsen 

optages ved at lade bygningerne stå 

ned på terrænet. Skrænter tilpasses 

bygningens arkitektur og slører ikke 

det naturlige terræn. 

Parkeringsbåndets beplantning vil fremstå som et sammenhængende 

løvtag, der samler de enkelte bebyggelser i "fingrene" 

12 September 2004

Redegørelse 



Dele af bygninger skal fremstå transparente i forhold 

til omgivelserne. Det er med til at skabe tryghed på 

alle tider af døgnet når man færdes i området. 

September 2004 13

Redegørelse 



af bebyggelsen som et langstrakt bånd tilplantet med 

enten løn eller ask. 

Lokalplanen fastlægger principper for placeringen af 

parkering. Op til en vis udnyttelsesgrad placeres 

parkeringen i parkeringsbåndet i "bebyggelsesfingrenes" 

midte. Ønskes en højere udnyttelse, skal 

parkeringen anlægges inden for byggefelterne på 

terræn eller i konstruktion, men på en sådan måde, at 

de ikke er synlige fra omgivelserne. 

I lokalplanen fastlægges principper for udformningen 

af parkeringsbåndene samt, at terræntilpasning 

ved bygninger og andre anlæg sker, så landskabets 

topografi ikke sløres. 

Det er hensigten, at der kan etableres boliger inden for 

dele af området med sigte på det behov for ungdomsog 

forskerboliger, der skabes ved naboskabet til 

universitetet. 

O1 

D1 

B1 

O1 

D 

rå 

D2 

D3 

Universitetsparken 

C2 

D1 

Universitetskvarteret 

O2 

Delområde 

B 

Delområde 

A 

Delområde 

B 

B3 

O3 

Delo 

råde 

B1 

O2 

B2 

B3 

B2 


Kommuneplanens rammeområder 

0 100 200 300 400 50 

Lokalplanens afgrænsning i forhold til kommuneplanens rammeområder 

14 September 2004

Redegørelse 



Lokalplanens sammenhæng med anden 

planlægning 

Beskyttede områder 

En dam i lokalplanområdets sydlige del er beskyttet 

i flg. Naturbeskyttelseslovens § 3. Der må ikke foretages 

handling, der kan medføre ændringer i dette 

områdes tilstand uden, at Nordjyllands Amt giver 

tilladelse hertil. 

Fortidsminder 

I medfør af Museumslovens § 23 har Aalborg Historiske 

Museum foretaget en arkivalsk kontrol af lokalplanområdet 

og kan på basis heraf oplyse, at der ikke 

er registreret arkæologiske levn i området. 

Ved tidligere anlægsarbejder i forbindelse med opførelse 

af Gigantium blev der imidlertid afdækket en 

boplads fra den tidlige jernalder, og en mere intensiv 

rekognoscering i området vil givet forøge antallet af 

lokaliteter. 

Ved påbegyndelse af bygge- eller anlægsarbejder i 

lokalplanområdet kan bygherren eller den, for hvis 

regning et jordarbejde skal udføres, i henhold til 

Museumslovens § 25 anmode Aalborg Historiske 

Museum om at tage stilling til, hvorvidt arbejdet vil 

berøre væsentlige fortidsminder. Museet skal herpå 

inden for en frist på 4 uger komme med en udtalelse, 

der i det givne tilfælde vil blive baseret på en arkæologisk 

forundersøgelse. 

Udgiften hertil skal afholdes af bygherren eller den, 

for hvis regning jordarbejdet skal udføres jf. Museumslovens 

§ 26, stk 2. 

Kommuneplanen 

Lokalplanens delområder A, B og C er omfattet af 

kommuneplanens rammeområder D1 og D3, 

Universitetsparken, mens delområde D er omfattet af 

kommuneplanens rammeområde C1 og D1, 

Universitetskvarteret. Lokalplanen er i overensstemmelse 

med kommuneplanen. 

Illustration fra Designmanualen for Universitetsparken af byparken 

September 2004 15

Redegørelse 



Designmanual for Universitetsparken 

Designmanualen er en skabelon for projekteringen af 

de offentlige arealer, men skal også virke som inspiration 

for udformningen af de privat ejede arealer. Manualen 

supplerer på flere områder lokalplanernes bestemmelser 

med principper for udformningen af veje, 

stier, friarealer m.v.. Den er opdelt i krav til udformning 

og ønsker om udformning for landskabet, vandelement, 

bebyggelse, trafikale forhold og belysning. 

Lokalplan 08-045 

Nærværende lokalplan omfattes delvist af en eksisterende 

lokalplan 08-045 Kontorer m.v. Niels Bohrs 

Vej, Universitetsparken. Med den endelige vedtagelse 

af lokalplanen ophæves den hidtil gældende 

lokalplan i sin helhed. 



lokalplan 08-037 Idræts- og Kulturcenter, 

Aalborg Øst. Med den endelige vedtagelse af lokalplanen 

ophæves den hidtil gældende lokalplan for 

området omfattet af nærværende lokalplan. 



lokalplan 08-011 Universitetscenter og boligområde 

(AUC, område A). Med den endelige vedtagelse af 

lokalplanen ophæves den hidtil gældende lokalplan for 

området omfattet af nærværende lokalplan. 

Byplanvedtægt 66 


byplanvedtægt nr. 66 for Universitetet. Med 

den endelige vedtagelse af lokalplanen ophæves den 

hidtil gældende byplanvedtægt for området omfattet 

af nærværende lokalplan. 

Bolig- og befolkningsprognose 

Inden for lokalplanområdet kan der opføres ca. 150 

boliger. Området indgår i kommunens boligprognose. 

Ifølge boligprognosen for 2001-14 forventes der i 

hele universitetsområdet opført 837 boliger. 

Kollektiv trafik 

Ifølge kommunens målsætning for den kollektive 

trafikbetjening bør gangafstanden mellem bolig og 

busstoppested ikke være længere end 400 m. 

Der er stoppesteder på Niels Bohrs Vej og 

Pontoppidanstræde. Der er op til 700 meter til nærmeste 

busstoppested som busserne kører i dag fra 

lokalplanens sydlige del. 

I kommuneplanen angives en forlængelse af busvejen 

Bertil Ohlins Vej i universitetsområdet mod 

vest og føres sammen med Toppentuestien gennem 

den grønne dalslugt under broen tæt forbi Gigantium 

og under motorvejen således, at der skabes en direkte 

forbindelse til Aalborg midtby. Hele lokalplanens 

område vil ligge indenfor 400 meter gangafstand når 

busvejen under motorvejen er etableret. 

Busvejen trafikeres at ca 50 busser i timen med to 

metrobusliner og en bybuslinie og er en en vigtig vej 

for den kollektive trafik. 

Miljøforhold 

Opvarmning 

Bebyggelsen skal tilsluttes et kollektivt varmeforsyningsanlæg 

efter Aalborg Kommunes anvisning. 

Grundvand 

Området er ifølge regionplanen udlagt som et område 

med begrænsede drikkevandsinteresser, hvorfor 

grundvandsbeskyttelsen begrænses til at omfatte eksisterende 

drikkevandsboringer og hensynet til de 

vådområder, der fødes fra grundvandet. 

Ved Hadsundvej 222 er der en vandboring, der 

forsyner Hadsundvej 222 og 224. Ejendommene 

forudsættes nedrevet i forbindelse med lokalplanens 

gennemførsel. 

Kloakering 

Lokalplanområdet er omfattet af kommunens 

spildevandsplan. Området separatkloakeres. 

16 September 2004

Redegørelse 



Overfladevand og spildevand fra den nordlige del af 

lokalplanområdet (ca. 5 ha) skal ledes til de offentlige 

ledninger i Niels Bohrs Vej. 

Inden afledning til den offentlige ledning skal overfladevandet 

forsinkes, således at der maksimalt afledes 

1 l/s ha. 

Det interne kloaksystem for den nordvestlige del af 

lokalplanområdet skal udformes således, at separat 

spildevand fra et mindre område ved Olympiaparken 

kan afledes gennem dette. 

Overfladevand og spildevand fra den sydlige del af 

lokalplanområdet (ca. 21 ha) skal ledes til de offentlige 

ledninger mellem Bertil Ohlins Vej og Gigantium. 

Inden afledning til den offentlige ledning skal overfladevandet 

forsinkes, således at der maksimalt afledes 1 l/s ha. 

Det interne kloaksystem for den sydlige del af lokalplanområdet 

skal udformes således, at både overfladevand 

og separat spildevand fra et større område syd 

for lokalplanområdet kan afledes gennem dette. 

Overfladevand fra lokalplanområdet udledes via 

O1 

D1 

B1 

O1 

De 

råd 

B 

D2 

D3 

Universitetsparken 

C2 

D1 

Universitetskvarteret 

O2 

Delområde 

B 

Delområde 

A 

Delområde 

B 

B3 

O3 

Delom 

råde C 

B1 

O2 

B2 

B3 


B2 

Kommuneplanens rammeområder 

Lokalplanes udstrækning i forhold til hidtil gældende lokalplaner i området 

September 2004 17

Redegørelse 



Toppentuebækken til Romdrup å. 

Separat spildevand fra lokalplanområdet ledes til 

rensning på Renseanlæg Øst. 

Jordforurening 

Inden for området har der foregået aktiviteter, der kan 

havde givet anledning til jordforurening, men Nordjyllands 

Amt har endnu ikke taget stilling til kortlægning i 

henhold til jordforureningsloven (Lov nr. 370 af 2. juni 

1999). Status for kortlægningen kan fås ved henvendelse 

til Nordjyllands Amt, Natur- og Miljøkontoret. 

Hvis et kortlagt areal eller en del af et kortlagt areal 

ønskes anvendt til bolig, rekreativt område, alment 

tilgængeligt område eller institution, skal ejer eller 

bruger af arealet ansøge amtsrådet om tilladelse, før 

man ændrer anvendelsen af det kortlagte areal. 

Ejer eller bruger af et kortlagt areal skal endvidere 

ansøge amtsrådet om tilladelse, før man påbegynder 

bygge- og anlægsarbejde. 

Opgravning og flytning af forurenet jord skal anmeldes 

til kommunalbestyrelsen. 

Hvis der i forbindelse med bygge- og anlægsarbejde 

konstateres tegn på jordforurening, skal arbejdet standses 

og kommunens tekniske forvaltning underrettes. 

Amtsrådet vurderer, om der skal fastsættes vilkår for 

det videre arbejde. Der henvises til miljøbeskyttelseslovens 

§ 21 og jordforureningslovens § 71. 

Renovation 

Etageejendomme 

Ved etageejendomme vurderes, om der er så store 

affaldsmængder, at der er basis for at etablere affaldsøer 

på grunden. Opsamlingen kan ske i kuber/containere, 

eller, hvor det er praktisk muligt og økonomisk 

forsvarligt, i underjordiske containere. Underjordiske 

løsninger er mindre synlige og støjgenerne er mindre. 

Ved større boligkomplekser kan der med fordel etableres 

plads til central opsamling af eksempelvis storskrald, 

metal, elektronikaffald og farligt affald. De to sidstnævnte 

affaldstyper skal kunne opbevares aflåst. Dvs. 

egentlige genbrugspladser/miljøpladser. Fordelen ved 

denne løsning er, at der opnås bedre udnyttelse af udstyr, 

nemmere opsyn og mere fleksibilitet for beboerne. 

Hvor mulighederne taler for det, bør det overvejes, 

om der skal etableres underjordiske affaldssystemer 

såsom centralsug eller mobilsug for de fraktioner, 

som indgår i kildesorteringen. 

Ved etablering af skakte skal der tages højde for 

pligten til at kildesortere. Dvs. mulighed for at etablere 

skakte, der kan håndtere flere affaldstyper. Desuden 

skal der tages hensyn til renovationsarbejdernes 

arbejdsmiljø. 

Yderligere oplysninger findes på www.skidt.dk eller 

på tlf. 9931 4955. 

Erhverv 

Ved erhvervsejendomme bør der udlægges arealer til 

opsamling af affald, så det sikres, at der er plads til en 

rationel affaldssortering og opbevaring. Af hensyn til 

fremkommeligheden i området skal køreveje for 

renovationsbiler og vendepladser indrettes efter reglerne 

i Aalborg Kommunes "Regulativ for Dagrenovation". 

Af hensyn til arbejdsmiljøet skal transportvejene mellem 

afhentningssted og renovationsbilerne leve op til 

kravene i Aalborg Kommunes "Regulativ for Dagrenovation". 

Hvor der er behov for at opsamlingen af 

affald skal ske i storcontainere, skal der tages hensyn 

til, at containeren skal kunne tømmes af en lastbil, som 

skal kunne komme helt hen til containeren. 

Ved detailhandelsbutikker bør der, afhængigt af 

butikstypen, tages højde for og afsættes plads til, at 

kunderne kan aflevere tom emballage som eksempelvis 

flasker, malingsrester og lign. 

Yderligere oplysninger findes på www.skidt.dk eller 

på tlf. 9931 4955. 

18 September 2004

Redegørelse 



Trafikstøj 

Det skønnes udfra årsdøgntrafikken at de vejledende 

støjgrænser for trafikstøj er overskredet. 

Grænseværdien for vejtrafikstøj er for boliger 55 dB 

og erhverv 60 dB regnet ved områdets start / bygningsfacade. 

Den nødvendige dæmpning kan ikke forventes opnået 

ved afstand alene. 

Ny og ændret bebyggelse skal sikres mod trafikstøjgener 

fra Egensevej. For at sikre et acceptabelt støjniveau 

i bebyggelsen fastsætter lokalplanen, at det 

indendørs støjniveau fra vejtrafik ikke overstiger 30 

dB(A) i beboelsesrum og i soverum på hoteller samt 

ikke overstiger 35 dB(A) i kontorer og lignende. 

På udendørs opholdsarealer må støjniveauet fra vejtrafikken 

ikke overstige 55 dB(A) ved boliger (bortset 

fra altaner) og 60 dB(A) ved kontorer, hoteller og 

lignende (bortset fra altaner). 

I forbindelse med byggesagsbehandlingen vil bygherren 

skulle dokumentere at ovennævnte støjgrænser 

for trafikstøj kan overholdes. 

Se Bilag C, Støj fra trafik. 

Miljøvurdering af virksomheder 

Når Aalborg Kommune tillader ny aktivitet i et område, 

sker det på grundlag af en miljøkonsekvensvurdering. 

Enhver aktivitet er klassificeret efter, hvor meget den 

erfaringsmæssigt belaster omgivelserne med bl.a. 

støj, rystelser og trafik, se mere herom i Bilag A. 

Lokalplanen begrænser ikke den igangværende, lovlige 

erhvervsudøvelse for områdets eksisterende virksomheder. 

Gigantium 

Lokalplanområdet grænser op til Gigantium. På baggrund 

af den miljøkonsekvensvurdering, der blev udarbejdet 

i forbindelse med lokalplanen for Gigantium 

og den i nærværende lokalplan planlagte adgangsvej 

til Gigantium, vurderes Gigantiums aktiviteter i forbindelse 

med maksimal kørsel at overskride de vejledende 

støjgrænser på 60 dB(A) for det nye erhvervsområde. 

Overskridelsen vil være lokalt koncentreret omkring 

adgangsvejen og ligger uden for byggefelterne. Den 

maksimale kørsel finder på årsbasis sted ca. 4 gange 

om året før kl. 18.00, ca. 8 gange mellem 18.00-22.00 

og ca. 4 gange efter kl. 22.00. 

Ved vejadgangen til Gigantium i lokalplanområdets 

vestligste del giver Gigantium følgende støjbidrag: 

Vejl. Grænseværdi Ved max kørsel Ved normal kørsel 

for erhvervsområder (1250 biler/½ time) (100 biler/½time) 

60 dB(A) < 65 dB(A) < 55 dB(A) 

Byggefelterne D5, D4 og D3 ligger så langt fra 

Gigantium at de vejledende støjgrænser for etageboliger 

vil blive overholdt. Her skal man dog sikre sig at 

centerområde D5 indrettes hensigtsmæssigt, specielt 

med hensyn til placering af vareindlevering og ventilationsanlæg. 

Det vil måske på sigt være muligt med flere boliger i 

lokalplanområdet, hvis man under udbygningen af 

områderne mod Gigantium (A1, C1 og C4) og 

Egensevej (B1) placere bygningerne som støjskærme 

for de midterste områder. Det er en forudsætning at 

randbyggeriet fysisk er opført, og at der er foretaget 

en ny støjkonsekvensberegning, inden der gives 

mulighed for boliger i de resterende områder. 

Konsekvenser for landbrug 

Ifølge husdyrgødningsbekendtgørelsen (bekendtgørelse 

nr. 604 af d. 15. juli 2002) er der særlige bestemmelser 

for landbrugsejendomme med dyrehold, der 

ligger nærmere end 300 m fra byzonegrænsen. 

Inden for 300 m fra den kommende byzonegrænse er 

der ikke erhvervsmæssigt dyrehold. 

September 2004 19

Redegørelse 



Etablering af nye landbrug med dyrehold og enhver 

ændring, bygnings- og driftsmæssigt på eksisterende 

landbrug, skal altid anmeldes til kommunen. Er der 

tale om husdyrbrug med over 15 dyreenheder, skal 

etableringen/ændringen desuden godkendes særskilt 

af kommunen. 

Inden for 300 m fra den kommende byzonegrænse er 

der kun én landbrugsejendom med dyrehold, nemlig 

Hadsundvej 224, som forudsættes flyttet i forbindelse 

med lokalplanens gennemførsel. Så længe dyreholdet 

holdes under 15 dyreenheder, er der ikke 

forskel på retstilstanden for ejendomme før og efter 

lokalplanens vedtagelse. 

En vedtagelse af lokalplanen medfører ikke ændrede 

vilkår/retstilstande for landbrug beliggende inden for 

en afstand af 300 m fra den nuværende byzonegrænse. 

Fiskeri kan i forbindelse med ophævelsen af 

landbrugspligten stille betingelser i medfør af 

landbrugsloven vedrørende jordens drift og/eller afhændelse 

af ejendommens øvrige jorder til sammenlægning 

med anden landbrugsejendom. 

Servitutter 

Ejere og bygherrer må selv sikre sig overblik over 

tinglyste servitutter, der har betydning for bygge- og 

anlægsarbejder. Vær opmærksom på, at ikke alle rør, 

kabler eller ledninger er tinglyst. Derfor bør relevante 

forsyningsselskaber høres, forinden jordarbejder påbegyndes. 

Det kan fx dreje sig om elkabler, telefon-, teleog 

TV-kabler, vandledninger, fjernvarmeledninger, gasledninger 

og spildevandsledninger. Kommunen kan 

Tilladelser eller dispensationer fra andre 

myndigheder 

Politiet: 

Der kan ikke uden samtykke fra politiet gives tilladelse 

til udførelse af vejanlæg m.m., der kan have 

væsentlig betydning for færdslens sikkerhed og afvikling 

(se Færdselslovens § 100). 

Nordjyllands Amt: 

Langs Egensevej kræver opsætning af skilte inden 

for vejbyggelinien godkendelse fra vejmyndigheden 

omfatter et areal i 25 m's bredde, målt fra vejmidten. 

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri: 

Der er landbrugspligt på den del af lokalplanområdet, 

der er i landzone (se Bilag 1). Der må derfor ikke 

foretages ændringer af eksisterende forhold før Ministeriet 

for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har godkendt, at 

landbrugspligten ophæves for dette areal. 

Ophævelsen af landbrugspligten sker i forbindelse 

med Kort- og Matrikelstyrelsens godkendelse af udstykningen. 

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og 

20 September 2004

Planbestemmelser 



Matr.nr. 5r m.fl 

Sdr. Tranders By, Sdr. Tranders 

AALBORG KOMMUNE, Teknisk Forvaltning, By & Miljø 

Plan-Byg Forstæder og Opland 

Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby Tlf. 99 31 31 31 

DSUNDVEJ 

SAUERS VEJ 

TORVEJ 

EGENSEVEJ 

Nord 

OLYMPIAPARKEN 

OLYMPIASTIEN 

NIELS BOHRSSTIEN 

PONTOPPIDANSTRÆDE 

NIELS BOHRS VEJ 

08-059 

TOPPENTUESTIEN 

BERTIL OHLINS VEJ 

Lokalplanområdets afgrænsning, mål 1:8.000 

Mål 1:6000 

0 100 200 300m 

Indledning 

Lokalplanens bestemmelser er bindende og tinglyses på 

de ejendomme, der omfattes af lokalplanen. Tekst i 

kursiv har til formål at forklare og illustrere lokalplanbestemmelserne. 

Tekst skrevet i kursiv er altså 

ikke lokalplanbestemmelser og er således ikke bindende. 

September 2004 21




1. Formål 

Lokalplanens formål er at sikre: 

1.1 

at der afgrænses områder til bolig-, erhvervs- og 

uddannelsesformål, 

1.2 

at der fastlægges bestemmelser for placering af byggeri, 

parkering og grønne områder, 

1.3 

at den overordnede landskabsstruktur fastlægges, herunder 

karakteren af friarealer og parkeringsbånd i 

delområderne A, B, C og D og 

1.4 

at den overordnede vej- og stibetjening fastlægges. 

2. Område og zonestatus 

2.1 Matrikeloversigt 

Lokalplanens område er vist på Bilag 1. 

Lokalplanen omfatter følgende matrikelnumre: 

Sdr. Tranders By, Sdr. Tranders 

5 r, del af 6 a, del af 7 a, 7 i, 7e, 7 f, del af 7 p, 18 a, 

del af 18c, 19 a, 19 f, 19 e, del af 19 n, del af 60c, del 

af 60 e, del af 61a, 61 c, 61 d, del af offentligt vejareal 

"q" Pontoppidanstræde, del af offentligt vejareal "æ" 

Niels Bohrs Vej, del af offentligt vejareal "h" Egensevej, 

offentligt vejareal "ae" Olympiaparken og offentligt 

vejareal "af" Niels Bohrstien, 

samt alle parceller, der efter den 02.02.04 udstykkes fra 

de nævnte ejendomme inden for lokalplanens område. 

2.2 Opdeling i delområder 

Lokalplanens område opdeles i delområderne A, B, 

C, D og E. 

2.3 Zoneforhold 

En del af lokalplanområdet ligger i landzone. Med 

bekendtgørelsen af den endeligt vedtagne lokalplan 

overføres landzonearealet, som er vist med lodret 

skravering på Bilag 1, Matrikelkort, til byzone. 

Følgende arealer overføres til byzone: 

Delområde A: Sdr. Tranders By, Sdr. Tranders: 

- matr. nr. 18a: ca. 7.000 m 2 

- matr. nr. 19e: ca. 9.850 m 2 

- matr. nr. 19f: ca. 800 m 2 

- matr. nr. 19n: ca. 8.100 m 2 

DelområdeC: Sdr. Tranders By, Sdr. Tranders: 

- matr. nr. 7a: ca. 28.750 m 2 

- matr. nr. 19e: ca.11.000 m 2 

- matr. nr. 19n: ca. 36.650 m 2 

Delområde D: Sdr. Tranders By, Sdr. Tranders: 

- matr. nr. 7a: ca. 45.800 m 2 

- matr. nr 7p: ca. 600 m2 

Delområde E: Sdr. Tranders By, Sdr. Tranders: 

- matr. nr. 18a: ca. 1.900 m 2 

- matr. nr. 61c: ca. 800 m 2 

- litra "h" : ca. 950 m 2 

- litra "æ" : ca. 1.000 m 2 

- litra "af" : ca. 100 m 2 

3. Arealanvendelse 

3.1 Anvendelse, delområde A og B 

• Hotel/restaurant #1 

• Klinikker (ikke dyreklinik) #2 

• Kontorer 

• Service 

• Kulturelle formål 

• Fritidsformål 

• Undervisning 

• Institutioner 

• Rekreative formål 

• Tekniske anlæg 

• Værksteder o.l. #3 

22 September 2004




#1 Restaurant kun i tilknytning til anden anvendelse. 

#2 Der må ikke indrettes dyreklinikker i området, da 

denne anvendelse ikke passer ind i områdets karakter. 

#3 Der må kun etableres mindre værksteder med begrænset 

produktion, som ikke generer omgivelserne. 

Anvendelserne er specificeret i Bilag A. 

3.3 Anvendelse, delområde C 

• Boliger (etage) #1 

• Restaurant #2 


• Kontorer 

• Service 







#1 Kun inden for byggefelt C3, C4 




#4 Der må kun etableres mindre værksteder med begrænset 

produktion, som ikke generer omgivelserne. 


3.4 Anvendelse, delområde D 

• Boliger (etage) #1 

• Butikker #2 

• Hotel/restaurant #3 


• Kontorer 

• Service 

• Kulturelle formål 







#1 Kun inden for byggefelt D3, D4 og D5. I D5 dog 

ikke i stueetagen. 

#2 Kun inden for byggefelt D5. Dagligvarebutikker 

højst 1.500 m 2 , Udvalgsvarebutikker højst 400 m 2 . 




#5 Ikke inden for D5. Der må kun etableres mindre 

værksteder med begrænset produktion, som ikke generer 

omgivelserne. 


3.5 Anvendelse, delområde E 

• Tekniske anlæg#1 

#1 Området må kun anvendes til parkering på terræn 

samt transformere og lign. til områdets forsyning 

samt beplantning. 


4. Udstykning 

Ingen bestemmelser. 

5. Bebyggelsens placering og omfang 

5.1 Placering 

Ny bebyggelse må kun opføres inden for byggefelterne, 

der er vist på Bilag 2. 

September 2004 23




Langs byggefelternes afgrænsning skal bygningernes 

facader og gavle udgøre mindst 60% regnet inden 

for en afstand af 2 m fra byggefelternes afgrænsning. 

For byggefelternes afgrænsning mod parkeringsbåndene 

dog kun 20%. 

Bestemmelsen skal sikre en markant overgang mellem 

de bebyggede områder og omgivelserne. Se 

skitse 1 på side 24. 

5.2 Bebyggelsens orientering 

Bebyggelsens hovedretninger skal være vinkelret på 

eller parallelt med byggefelternes afgrænsning. 

5.3 Placering, tekniske anlæg 

Transformere, pumpestationer og lignende kan placeres 

uden hensyntagen til byggefelterne, dog ikke 

mellem byggefelter og vejudlæg. Anlæggene skal 

placeres under hensyn til de bebyggede og ubebyggede 

arealers karakter. 

5.4 Sigtelinier i byggefelter 

Der friholdes sigtelinier gennem byggefelterne A2, 

B2, C2 og D1 som vist i princippet på Bilag 2. 

Arealbælter omkring sigtelinierne skal friholdes for 

bebyggelse i 4 m højde fra terræn samt for høj tværgående 

beplantning, der kan forstyrre udsigten mod 

dalsænkningen og bebyggelsen syd for dalsænkningen. 

Arealbælterne er 4 m brede. 

5.5 Sigtelinie langs adgangsvejen fra Egensevej 

Der friholdes sigtelinie langs vejudlægget a-b som 

vist i princippet på Bilag 2. 

Der må ikke etableres anlæg, der forhindrer visuel 

kontakt til enten en markant udformet bro over busvejen 

eller en høj bygning i byggefelt D2. 

5.6 Niveauplan 

Bebyggelser skal placeres efter et eller flere niveauplaner 

fastlagt af Aalborg Kommune. Fastlæggelse 

af niveauplaner skal sikre, at bebyggelsen tilpasses 

terræn og omgivende veje. 

Vej 

Parkeringsbånd 

2 m fra byggefelternes 

afgrænsning (20% udfyldning 

med bebyggelse) 

2 m fra byggefelternes 

afgænsning (60% udfyldning 

med bebyggelse) 

Skitse 1 Bebyggelsens placering se pkt. 5.1 

24 September 2004




5.7 Etageantal 

Bygninger skal mindst opføres i 2 etager og højst i 3 

etager. Undtaget herfor er tekniske anlæg, mellembygninger, 

indgangspartier, karnapper m.v, samt 

hvor der tilvejebringes opholdsareal på tagflader. 

I byggefelt D2 må der dog opføres én bygning i op til 

7 etager. 

5.8 Facadehøjde 

Facadehøjden må højst være 13 m. I byggefelt D2 

dog op til 30 m. 

Facadehøjder måles fra terrænniveau eller fra et 

niveauplan, der er fastsat for det enkelte byggefelt 

eller den enkelte grund. 

5.9 Tekniske installationer 

Tekniske installationer (ventilationsaggregater, elevatorer 

m. v.) må højst have et omfang, der udgør 15% 

af den enkelte bygnings tagflade. Installationerne må 

højst rejse sig 3 m fra bygningens murkrone. 

5.10 Omfang, delområde A 

Inden for byggefelterne A1 - A2 kan der opføres ny 

bebyggelse med et maksimalt etageareal således: 

A1: 9.800 m 2 

A2: 5.500 m 2 

5.11 Omfang, delområde B 

Inden for byggefelterne B1 - B2 kan der opføres ny 


B1: 17.900 m 2 

B2: 12.100 m 2 

5.12 Omfang, delområde C 

Inden for byggefelterne C1 - C3 kan der opføres ny 


C1: 11.400 m 2 

C2: 5.100 m 2 

C3: 7.100 m 2 

5.13 Omfang, delområde D 

Inden for byggefelterne D1 - D5 kan der opføres ny 


D1 og D2: 7.000 m 2 

D3: 5.600 m 2 

D4: 9.700 m 2 

D5: 4.100 m 2 

I D5 må den enkelte dagligvarebutik ikke have et 

større bruttoetageareal end 1.500 m 2 den enkelte 

udvalgsvarebutik må ikke have et bruttoetageareal 

større end 400 m 2 og det samlede bruttoetageareal til 

butikker må ikke overstige 3000 m 2 . 

6. Bebyggelsens udseende 

6.1 Ydervægge 

Ydervægge skal udføres i ét eller flere af følgende 

materialer: tegl, beton, træ natursten, stål eller glas. 

Der skal etableres glaspartier i facader mod veje og 

parkeringsarealer, svarende til 25 % af facadearealet. 

Glaspartierneskal placeres i lodrette bånd gennem 

etagerne. I glaspartierne kan brystninger udfyldes med 

lette materialer som træ, metal, eller glassalplader. 

Ved etablering af parkeringsdæk i stueplan eller 

bygninger specielt til parkeringformål, skal facaderne 

fremtræde som transparente metal eller glasplader 

eller som espalier eller perforeret murværk. 

6.2 Tage 

Tage skal enten være vandrette (flade) eller skrå med 

ensidig hældning. 

Synlige tagflader skal udføres med materialer, der 

fremstår ensfarvet i en farveskala fra lys grå til sort. 

Der må ikke anvendes reflekterende materialer til 

tagdækning. 

6.3 Tekniske installationer 

Tekniske installationer ved eller på bygninger skal 

indgå som en integreret del af bygningernes arkitektoniske 

bearbejdning. 

September 2004 25




6.4 Skilte 

Skilte skal udformes med henblik på at orientere. De 

må ikke dominere omgivelserne. 

På bygningers facader kan der opsættes skilte med 

virksomhedens navn og bomærke. Facadeskilte skal 

tilpasses bygningens formsprog og farvevalg og må 

ikke virke dominerende. 

Inden for området må hver virksomhed endvidere 

opsætte 2 henvisningsskilte. Henvisningsskiltene placeres 

på standere, der er fælles for flere virksomheder. 

Standere med henvisningsskilte må have en 

højde på højst 2,5 m. Udformningen af henvisningsskilte 

skal tilpasses den øvrige skiltning i området. 

Der må ikke opsættes reklameflag inden for lokalplanens 

område. 

Inden for delområde E må der ikke opsættes skilte 

eller lignende med henblik på at reklamere. 

7. Ubebyggede arealer 

7.1 Samlet plan for ubebyggede arealer 

Ubebyggede arealer i form af parkeringsbånd og 

fælles arealer skal anlægges efter en samlet plan for 

hvert delområde, som beskriver anvendelse, disponering, 

nuværende og fremtidigt terræn, indretning, 

beplantning, udstyr og belysning. 

Der henvises i øvrigt til designmanual for Universitetsparken 

udarbejdet af Aalborg Kommune. Heri angives 

principper for indretning og udformning af de 

ubebyggede arealer. 

7.2 Opholdsarealer, erhverv og uddannelse 

Der skal udlægges udendørs opholdsareal svarende 

til mindst 10% af bebyggelsens etageareal. Opholdsarealer 

skal placeres inden for byggefeltet på terræn, 

på dæk eller som tagterrasser. 

7.3 Opholdsareal, boliger 

Der skal udlægges udendørs opholdsareal svarende 

til mindst 25% af bebyggelsens etageareal. Opholdsarealer 

skal placeres inden for byggefeltet på terræn, 

på dæk eller som tagterrasser. 

7.4 Fælles friareal 

Der udlægges et fælles friareal for hele lokalplanområdet 

som angivet på Bilag 2. 

7.5 Fælles friareal, beplantning 

Beplantning og indretning af det fælles friareal skal 

fremtræde med en parklignende karakter med græsklædte 

arealer med fritstående træer og buske. 

Der skal løbende foretages vedligeholdelse, herunder 

genplantning i nødvendigt omfang, til sikring af 

ovennævnte beplantninger og græsarealer. 

7.6 Fælles friareal, sikring af sigtelinie 

Det skal ved placering og beskæring af beplantningen 

sikres, at udsigten fra Gigantium til Universitet 

fastholdes i dalsænkningens bund, som angivet med 

sigtelinie på Bilag 2. 

7.7 Fælles friareal, belægninger 

Der kan i mindre omfang tillades køreveje til brandbiler 

mv. inden for fælles friarealer. Vejene skal 

belægges med græsarmeringssten. 

7.8 Fælles friareal, hegning 

Der må ikke opsættes hegn i eller op mod det fælles 

friareal. Der må ikke etableres beplantning, der virker 

som hegning eller begrænsning af adgangen til hele 

eller dele af det fælles friareal. 

7.9 Fælles friareal, inventar 

Inventar (bænke, skraldespande, orienteringsskilte mv.) 

i friarealet angivet på Bilag 2 skal etableres således, at 

de enkelte inventartyper er fælles for hele arealet. 

7.10 Kanal og regnvandsbassin 

Mellem stiudlæg og udlæg til vej g-h kan der placeres 

en kanal og i den østlige del af fællesarealerne kan 

26 September 2004




placeres et regnvandsbassin. Vest for byggefelt C1 

udlægges areal til regnvandsbassin, eventuelt i forbindelse 

med regnvandsbassinet umiddelbart vest for 

lokalplanens afgrænsning. Udlæggene er angivet 

med en principiel beliggenhed på Bilag 2. 

Kanal og regnvandsbassin skal gives en udformning, så 

det fremtræder som et rekreativt element uden hegning. 

7.11 Parkeringsbånd, beplantning 

Beplantning i parkeringsbåndene angivet på Bilag 2 

udføres for hvert delområde enten med løn, Acer 

platanoides ‘Cleveland’ eller ask, Fraxinus excelsior 

‘Robusta’. Mellem træerne plantes lav hækbeplantning 

i max 1 m højde. Foran parkeringspladserne 

tilsås med græs. Beplantningsprincippet er 

angivet på Bilag 3 og Bilag 4. 

7.12 Parkeringsbånd, indretning 

Parkeringsbåndene indrettes i princippet som angivet 

i Bilag 3 og Bilag 4. 

7.13 Parkeringsbånd, belægninger 

Parkeringsarealer belægges med belægningssten. 

Kørearealer belægges med asfalt. 

Der skal sikres et ensartet og sammenhængende 

udseende af belægningstyperne i parkeringsbåndene. 

7.14 Parkeringsbånd, belysning 

Belysning skal etableres således, at de enkelte armaturtyper 

er fælles for parkeringsbåndene i det enkelte 

delområde. Belysningen placeres i princippet som 

angivet på Bilag 3 og Bilag 4. 

Illustrationer fra Designmanualen for Universitetsparken, der viser principperne for udformningen sidearealerne langs 

Einsteins Boulevard (tv) og adgangsvejen til Universitetets administrationsbygning (th) 

September 2004 27




7.15 Parkeringsbånd, inventar 

Inventar i offentlig tilgængelige områder skal etableres 

således, at de enkelte inventartyper er fælles for 

hele lokalplanområdet. 

7.16 Veje, belysning 

Vejene udlagt på Bilag 2, kan belyses med mastearmatur. 

7.17 Einsteins Boulevard, beplantning 

Friarealerne ud fra bebyggelsen ud mod Einsteins 

Boulevard skal udformes ud fra en samlet plan med 

beplantning i princippet som vist på skitsen side 27. 

7.18 Vej c-m, beplantning og belægning 

Friarealerne ud fra bebyggelsen ud mod vejen skal 

udformes ud fra en samlet plan med beplantning og 

belægning i princippet som vist på skitsen side 27. 

7.19 Rundkørsel, beplantning 

På arealerne omkring rundkørslen angivet som punkt 

b på Bilag 2, plantes en lav busk - eller purplantning. 

Beplantningen må ikke være højere end 80 cm. 

7.20 Stier, belysning 

Stier angivet på Bilag 2 kan belyses med parkarmatur. 

Mindre tilslutningstier og øvrige interne stier 

kan belyses med pullertarmaturer. 

7.21 Byggefelt A1 og B1, beplantning 

Bliver der på det skraverede areal af byggefelterne jf. 

Bilag 2 ikke opført bygninger, skal området beplantes 

med rækker af lindetræer med samme afstand som 

allébeplantningen langs vej a-b. 

7.22 Byggefelt A2, B2, C2 og D1, beplantning 

Bliver der på det rastede areal syd for parkeringsbåndene 

jf. Bilag 2 ikke opført bygninger i mere end 

50% af byggefeltets udstrækning langs parkeringsbåndet, 

skal den resterende del af byggefeltet afsluttes 

med en bastion i niveau med parkeringsbånd. 

Bastionen beplantes med træer i samme beplantningsprincip 

som parkeringsbåndene således at sigtelinierne 

respekteres. Se skitse 2 og 3 på denne side. 

7.23 Delområde E, beplantning 

I et min. 20 m bredt bælte plantes området til med træer 

og buske, som angivet på Bilag 2. Udlæg til parkering 

beplantes i princippet som angivet på bilag 3 og 4. 

Skitse 2 Beplantning på bastion se pkt. 7.20 

Bastion mod syd 

Busvej Kanal Sti 

Bastion mod nord 

Skitse 3 Bastion for enden af parkeringsbåndene henholdsvis nord og syd for fælles friareal se pkt. 7.20 

28 September 2004




7.24 Terrænregulering, udførelse 

Terrænreguleringer skal udføres på en sådan måde, at 

mindre tilpasninger udføres blødt afrundet op mod 

bygninger eller anlæg. Større tilpasninger skal ske 

med skråninger eller støttemure. 

7.25 Efterregulering af terræn 

Inden for lokalplanens område må der ikke ske terrænreguleringer 

udover +/- 0,5 m efter færdigreguleret 

terræn. 

8. Veje, stier og parkering 

8.1 Overordnede vejadgange 

Vejadgang til lokalplanens område fra det overordnede 

vejnet kan ske fra Egensevej og Alfred Nobels 

Vej. Vejadgang for busser kan ske fra Bertil Ohlins 

Vej og Pontoppidanstræde. Nye vejadgange er vist 

med pile på Bilag 2. 

8.2 Vejadgange til delområder 

Vejadgang til delområderne er angivet med principiel 

placering på Bilag 2. 

8.3 Veje og stier 

Udlæg af veje og stier skal ske ud fra principperne 

angivet på Bilag 2. 

De nævnte udlæg til vej- og stiarealer omfatter alene 

kronebredden af vej- og stiprofilerne. Arealer til 

skråningsanlæg i forbindelse med gennemførelsen af 

stikrydsninger ude af niveau med vejen samt til 

terræntilpasning i øvrigt ligger uden for de angivne 

vej- og stiarealer. 

8.4 Vej a-b-c-d 

Udlægges i 20 m's bredde. 

Fra krydsningen med stiunderføringen, som er angivet 

på Bilag 2, kan der foruden kørebane være fællessti 

i begge sider frem til punkt c. 

Fra byggefelternes nordlige afgrænsning frem til 

rundkørslen midt i delområde A og B plantes allétræer 

langs kørebanen. 

8.5 Vej g-b-h 


8.6 Vej e-g 


8.7 Vej c-m 


8.8 Vej i-k 


8.9 Vej l-c 

Udlægges i 12 m's bredde 

8.10 Vej c-m 


8.11 Rundkørsel ved punkt b og d 

Der udlægges areal til rundkørsel i en diameter på 40 m. 

8.12 Hovedstier 

Stierne er angivet på Bilag 2 og udlægges i 8 m's 

bredde. 

8.13 Forbindelsesstier 


bredde. 

8.14 Lokale stier 


bredde. 

8.15 Parkering, udlæg 

Der udlægges parkering i overensstemmelse med 

Bilag F. 

8.16 Parkering, placering 

Hvert byggefelt disponerer over følgende antal p- 

pladser inden for det tilhørende parkeringsbånd i det 

September 2004 29




respektive delområde: 

A1: 98 p-pladser 

A2: 33 p-pladser 

B1: 135 p-pladser 

B2: 105 p-pladser 

C1: 62 p-pladser 




D1 og D2: 0 p-pladser 

D3: 67 p-pladser 



Parkeringsbehov udover disse pladser skal placeres 

inden for byggefelterne. 

Parkering inden for parkeringsbånd skal indrettes i 

princippet som angivet på Bilag 3 og Bilag 4 

Parkeringen indenfor byggefelterne skal indrettes som 

parkering på terræn eller i konstruktion. Parkering på 

terræn inden for det rastede areal angivet på Bilag 2 

i byggefelt A2, B2, C2 og D1 skal udformes i 

princippet som angivet på Bilag 4. 

Parkering inden for byggefelterne skal indrettes, så 

de alene er synlige fra parkeringsbåndene. Parkeringsarealerne 

skal afskærmes visuelt fra øvrige offentlige 

veje og stier samt fra fællesarealet angivet på Bilag 2. 

I byggefelterne D1 og D2 kan parkeringen dog være 

synlig fra adgangsvejen c-m. 

9. Tekniske anlæg 

9.1 Kloakering 

Ny bebyggelse inden for lokalplanens område skal 

separatkloakeres. 

Inden afledning til offentlig ledning skal overfladevandet 

forsinkes således, at der maksimalt afledes 1 l/s/ ha. 

Det interne kloaksystem for lokalplanområdet skal 

udformes således, at både overfladevand og spildevand 

fra et større område syd for lokalplanområdet 

samt separat spildevand fra et mindre område nordved 

Oympiaparken kan afledes gennem dette. 

9.2 Ledninger og kabler 

El-ledninger, telefon- og TV-kabler og lign. skal 

fremføres under terræn. 

9.3 Antenner og paraboler 

Individuelle antenner og paraboler m.v. skal placeres 

med mindst mulig gene for omgivelserne og må, så vidt 

det er muligt af hensyn til modtageforholdene, ikke være 

synlige fra nabobebyggelser, veje og stier. 

9.4 Affald 

Ved projektering skal der reserveres de nødvendige 

arealer til sortering, opbevaring og transport af affald 

i overensstemmelse med Renovationsvæsenets regulativ. 

10. Miljø 

10.1 Miljøklassificering 

Inden for lokalplanens område må der kun etableres 

virksomheder i miljøklasse 1-2. Der kan dog etableres 

virksomheder i miljøklasse 3, hvis afstandskravene 

til miljøfølsomme anvendelser som fx boliger kan 

opfyldes. Se Bilag A. 

10.2 Trafikstøj 

Ny og ændret bebyggelse skal sikres mod trafikstøjgener 

fra vejene i og omkring lokalplanområdet. 

Bebyggelsen skal placeres og udføres, så støjniveauet 

ikke overstiger de værdier, der er nævnt i Bilag C. 

10.3 Støj fra virksomheder 

Ny og ændret støjfølsom bebyggelse må ikke etableres, 

så der opstår konflikter i forhold til Gigantium. 

30 September 2004




Der tages udgangspunkt i den vejlende støjgrænse 

for erhvervsområder på 60 db(A). 

11.Grundejerforening 

Planloven giver ikke hjemmel til i lokalplaner for 

områder med blandet anvendelse at medtage bestemmelser 

om oprettelse af grundejerforeninger, herunder 

medlemspligt, og om foreningens ret og pligt til at 

forestå etablering og drift af fællesarealer og -anlæg. 

Imidlertid ejes lokalplanområdet af en gruppe grundejere, 

der i forbindelse med salg vil sikre oprettelse og 

pligt til medlemskab af en grundejerforening bl.a. til 

drift af fællesarealer og fælles anlæg. 

Til varetagelse af drift af et åbent kanalsystem for 

regnvand og regnvandsbassin vil der blive stillet 

krav om etablering af et spildevandslaug i henhold 

til Miljøbeskyttelseslovens regler herom. 

12.Betingelser for, at ny bebyggelse må 

tages i brug 

12.1 Fjernvarmepligt 

Ny bebyggelse eller ændret anvendelse må ikke uden 

Aalborg Kommunes tilladelse tages i brug, før den er 

tilsluttet et kollektivt varmeforsyningsanlæg efter kommunens 

anvisning. 

12.2 Fællesanlæg 

Ny bebyggelse må ikke uden Aalborg Kommunes 

tilladelse tages i brug, før de ubebyggede arealer er 

anlagt i overensstemmelse med følgende planbestemmelser: 

7.3 - 7.8 og 7.10 vedrørende fælles friareal 

7.11 - 7.14 vedrørende parkeringsbånd 

7.17 - 7.19, 7.21 og 7.22 vedrørende beplantning 

12.3 Støjkonsekvensberegning 

Boligudbygning vil først kunne ske på baggrund af en 

støjkonsekvensberegning jf. planbestemmelserne 

10.2 Trafikstøj 

10.3 Støj fra virksomheder 

13.Lokalplan og byplanvedtægt 

13.1 Lokalplan 08-045 

Lokalplan 08-045 Kontorer m.v. Niels Bohrs Vej, 

Universitetsparken ophæves i sin helhed af nærværende 

lokalplan. 


Lokalplan 08-037 Idræts- og Kulturcenter, Aalborg 

Øst ophæves for den del, der er omfattet af nærværende 

lokalplan. 


Lokalplan 08-011 Universitetscenter og boligområde 

(AUC, område A) ophæves for den del, der er omfattet 

af nærværende lokalplan. 

13.4 Byplanvedtægt nr. 66 

Byplanvedtægt nr. 66 for Universitetsområdet, ophæves 

for den del, der er omfattet af nærværende lokalplan. 

14.Servitutter 

Ingen bestemmelser 

15.Retsvirkninger 

15.1 

Når lokalplanen er endeligt vedtaget og offentligt bekendtgjort, 

må ejendomme, der er omfattet af planen, 

kun udstykkes, bebygges eller anvendes i overensstemmelse 

med planen. 

15.2 

Den nuværende lovlige anvendelse af ejendomme i 

lokalplanområdet kan fortsætte som hidtil. 

15.3 

Lokalplanen medfører ikke i sig selv, at anlæg m.v., som 

er indeholdt i planen, skal etableres. 

September 2004 31




15.4 

Byrådet kan meddele dispensationer, der ikke er i strid 

med planens principper. 

15.5 

Skønnes en ansøgning om dispensation at berøre 

naboer, skal der foretages en naboorientering, før 

dispensationen kan gives. 

15.6 

Nyt byggeri, anlæg og ændret anvendelse, som er i 

strid med planens principper, kan kun etableres ved 

udarbejdelse af en ny lokalplan. 

15.7 

Når det er nødvendigt for at virkeliggøre lokalplanen, 

kan byrådet ekspropriere. 

Vedtagelse 

Lokalplan 08-059 er endeligt vedtaget af Aalborg Byråd den 

Henning G. Jensen 

borgmester 

kommunaldirektør 

Lokalplanen er offentligt bekendtgjort den 

fra hvilken dato planens retsvirkninger indtræder 

32 September 2004

Tinglysning 



September 2004 33

Erhvervskategorier: Bilag A 



Vejledning om miljøklasser og beskyttelsesafstande 

Virksomhederne er opdelt i 7 miljøklasser, hvor 

klasse 1 er den mindst miljøbelastende, og klasse 7 

den mest miljøbelastende. 

Klasse 1 omfatter virksomheder og anlæg, som kun 

påvirker omgivelserne i ubetydelig grad, og således 

kan integreres med boliger. 


påvirker omgivelserne i ringe grad, og ville kunne 

indplaceres i områder, hvor der også findes boliger. 


påvirker omgivelserne i mindre grad, og som bør 

placeres i erhvervs- eller industriområder evt. i randzonen 

tættest ved forureningsfølsom anvendelse. 

Klasse 4 omfatter virksomheder og anlæg, som er 

noget belastende for omgivelserne, og derfor som 

hovedregel bør placeres i industriområder. 

Klasse 5 omfatter virksomheder og anlæg, som er ret 

belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres 

i industriområder. 


meget belastende for omgivelserne, og derfor skal 

placeres i større industriområder, så den ønskede 

afstand i forhold til forureningsfølsomme naboer kan 

opnås. 


særligt belastende for omgivelserne, og derfor som 

hovedregel skal placeres i områder, indrettet til særligt 

miljøbelastende virksomhed (normalt kommuneplanens 

M-områder). 

Herudover findes der en række virksomheder og 

anlægstyper med specielle beliggenhedskrav, hvor 

afstanden til boligområder skal være større end 500 

meter. Som eksempel kan nævnes særligt risikobetonet 

produktion, større skibsværfter, flyvepladser, 

skydebaner, motorsportsbaner og lignende. 

Der opereres med følgende minimumsafstandskrav: 

Klasse 1 0 meter (i forhold til boliger) 







Der kan forekomme situationer, der berettiger virksomheder 

til en anden miljøklassificering, end angivet 

i skemaet "Erhvervskategorier" på de følgende 

sider. Fx hvis en virksomhed foretager forureningsbegrænsende 

foranstaltninger udover det, der er normalt 

i forhold til gængse forureningsbegrænsende 

produktionsmetoder. I så fald kan en lavere klassificering 

accepteres, dvs. en kortere nødvendig afstand 

i forhold til forureningsfølsomme formål som fx 

boliger. Omvendt kan det være nødvendigt at klassificere 

en virksomhed højere end forudsat, hvis virksomheden 

forurener udover, hvad der er normalt for 

den pågældende virksomhedstype. 

Der er altså ikke tale om afstandskrav, der skal 

overholdes. Men hvis afstanden tillades kortere end 

den, der fremgår af skemaet på de følgende sider, må 

det ske ud fra en konkret vurdering af den enkelte 

virksomheds forureningsbelastning på både kort og 

langt sigt. 

September 2004 35

Bilag A: Erhvervskategorier 



Anvendelse Eksempler på virksomhedstyper Miljøklasse Bemærkninger 

Butikker Dagligvarebutik 1-3 

Lavprisvarehus 1-4 

Supermarked 1-3 

Udvalgsvarebutik 1-3 

Butikker med værksted Guld/sølvsmedie o.l. 1-3 

Møbelpolstrer o.l. 1-3 

Pottemager o.l. 1-3 

Reparation af A.V.-udstyr o.l. 1-3 

Skomager, skrædder o.l. 1-3 

Urmager o.l. 1-3 

Hotel/restaurant Hotel 1-3 

Restauration o.l. 1-3 

Klinikker Kiropraktor 1 

Læge, tandlæge o.l. 1 

Terapi 1 

Kontorer Administration 1 

Advokat, revisor o.l. 1 

Arkitekt, ingeniør o.l. 1 

Datarådgivning 1 

Service Bedemand o.l. 1 

Ejendommægler o.l. 1 

Frisør o.l. 1-3 

Pengeinstitut 1 

Post- og telegrafvæsen 1 

Rejse-, turist- , billetbureau o.l. 1 

Små vaskerier/renserier o.l. 2-3 

Solcenter 1-2 

Undervisning Forskning 1-3 

Gymnasium 1-3 

Højere uddannelse 1-3 

Kursus/konference 1-3 

Skole 1-3 

Institutioner Børneinstitution 1-3 

Døgncenter/forsorg 1-2 

Kollegie 1-2 

Ungdoms/ældrebolig 1-2 

Ældreinstitution 1-2 

Rekreative formål 

Grønne områder 

Parker 

Torve, pladser o.l. 

36 September 2004

Erhvervskategorier: Bilag A 



Anvendelse Eksempler på virksomhedstyper Miljøklasse Bemærkninger 

Tekniske anlæg 

Antenneanlæg (små) 

Beskyttelsesrum 

P-pladser 1-3 

Pumpestation o.l. 1-4 

Transformere (små) 

Det forudsættes, at anlæggene 

kan indpasses på en harmonisk 

måde. 

Værksteder o.l. Elektroteknik 2-3 

Tekstil-/tøjproduktion 2-4 

September 2004 37

Støj fra erhverv: Bilag B 



Vejledende grænseværdier for støjbelastning - målt udendørs - fra den enkelte virksomhed, anlæg eller indretning. 

Der er grænseværdier både for det område, hvori virksomheden, anlægget eller indretningen ligger og for omliggende 

områder. 

Arealanvendelse 

Det ækvivalente, korrigerede støjniveau i dB(A) 

Mandag - fredag Mandag - fredag Alle dage 

07.00 - 18.00 18.00 - 22.00 22.00 - 07.00 

Lørdag Lørdag (Maksimalværdier 

07.00 - 14.00 14.00 - 22.00 om natten er 

Søn- og helligdage anført i parantes) 

07.00 - 22.00 

Erhvervsområder for særlige virksomheder (M-områder) 

Erhvervsområder for industri m.m. (I-områder), men 70 70 70 

kun i de tilfælde, hvor rammebestemmelserne åbner 

mulighed for støjniveau på 70 dB(A) 

Erhvervsområder for industri m.m. (I-områder) 60 60 60 

Erhvervsområder for let industri m.m. (H-områder) 60 60 60 

Områder for boliger og erhverv (D-områder) 55 45 40 (55) 

Centerområder (C-områder) 55 45 40 (55) 

Etageboligområder og institutionsområder 50 45 40 (55) 

Boligområder for åben og lav boligbebyggelse og særlig 

støjfølsomme institutioner (hospitaler, plejehjem m.v.) 45 40 35 (50) 

Sommerhusområder, offentligt tilgængelige rekreative 

områder og særlige naturområder 40 35 35 (50) 

Øvrige rekreative områder 

Kolonihaveområder 

Det åbne land (incl. landsbyer og landbrugsarealer) 

Se bemærkninger nedenfor 



Der henvises til den til enhver tid gældende vejledning fra Miljøstyrelsen om Ekstern støj fra virksomheder. 

Øvrige rekreative områder 

Områder, hvor der på grund af anvendelsen (f.eks. områder til 

kortvarigt ophold, idrætsanlæg, stier m.v.) og beliggenheden 

(f.eks. grønne kiler mellem erhvervsområder), kan fastsættes 

højere vejledende støjgrænser end for de områder, der betegnes 

"Offentligt tilgængelige rekreative områder". Ved fastsættelse 

af vejledende støjgrænser foretages der en konkret 

vurdering for hvert enkelt område. 

Kolonihaveområder 

Betragtes som rekreative områder. Områderne ligger oftest 

inde i byerne, hvor der er en del baggrundsstøj. Der er forskel 

på, hvordan områderne benyttes. I nogle kolonihaver må der 

i perioder af året finde overnatning sted. Andre områder har 

karakter af nyttehaver, hvor der ikke må overnattes. Ved 

fastsættelsen af de vejledende støjgrænser foretages der en 

konkret vurdering for hvert enkelt område. 

September 2004 39

Bilag B: Støj fra erhverv 



Det åbne land (incl. landsbyer og landbrugsarealer) 

Normalt er baggrundsstøjniveauet i det åbne land lavt. Derfor 

er det ønskeligt, at støjniveauet fra virksomheder er meget 

lavt. Hensynet til en række virksomheder, som det er naturligt 

at placere i det åbne land, gør det imidlertid nødvendigt i 

nogle tilfælde at acceptere et højere støjniveau. Ved fastsættelse 

af de vejledende støjgrænser foretages der derfor i hvert 

enkelt tilfælde en konkret vurdering. 

40 September 2004

Støj fra trafik: Bilag C 



Støj fra vejtrafik 

Støjen fra vejtrafik afhænger af antallet af biler, disses hastighed 

og andelen af tunge køretøjer. Ved registrering af vejtrafikstøj 

anvendes en gennemsnitsværdi af støjens variation 

i et døgn. 

Under normale omstændigheder skal årsdøgntrafikken være 

på mellem 1.000 og 1.500 biler, før støjniveauet overstiger de 

55 dB(A), der er grænsen for støjfølsomme formål, fx boliger. 

Eksisterende og planlagte veje 

Arealer langs eksisterende og planlagte veje må ikke anvendes 

til støjfølsomme formål, hvor trafikstøjen overstiger de 

grænseværdier, der er angivet i Skema 1. 

Nye veje og varige trafikomlægninger 

Ved anlæg af nye veje og ved varige trafikomlægninger, som 

giver øget trafik på eksisterende veje, skal følgende støjniveauer 

søges overholdt på arealer udlagt til støjfølsomme 

formål: 

Nuværende udendørs 

vejtrafikstøjniveau: 

Fremtidigt udendørs 

vejtrafikstøjniveau: 

under 55 dB(A) 

max. 55 dB(A) 

55 - 65 dB(A) max. 65 dB(A) 

over 65 dB(A) 

max. nuværende niveau 

Anvendelse Udendørs Indendørs 

støjniveau støjniveau 

Rekreative områder i det 

åbne land: 

- sommerhusområder 50 dB(A) 30 dB(A) 

- grønne områder og 

campingpladser 

50 dB(A) 

Rekreative områder i/nær 

byområder: 

- bydelsparker, kolonihaver, 

nyttehaver og turistcampingpladser 

55 dB(A) 

Boligområder: 

- boligbebyggelse 55 dB(A) 30 dB(A) 

- daginstitutioner mv. 55 dB(A) 35 dB(A) 

- opholdsarealer 55 dB(A) 

Offentlige formål 

- hospitaler 55 dB(A) 30 dB(A) 

- uddannelsesinstitutioner mv. 55 dB(A) 35 dB(A) 

Liberale erhverv mv. 

- hoteller 60 dB(A) 30 dB(A) 

- kontorer mv. 60 dB(A) 35 dB(A) 

Skema 1: Grænseværdier for vejtrafikstøj. 

Vejledninger 

For uddybning af reglerne for trafikstøj henvises der til de til 

enhver tid gældende vejledninger fra Miljøstyrelsen om trafikstøj, 

pt.: Nr. 3/1984 Trafikstøj i boligområder 

September 2004 41

Parkeringsnormer: Bilag F 



P 

På den enkelte ejendom skal der udlægges tilstrækkeligt parkeringsareal til brug for ejenommens anvendelse efter følgende 

vejledende P-normer: 

BEBYGGELSENS ART P-NORMER: • Vestbyen P-NORMER: • Den øvrige del af 

• Aalborg midtby 

kommunen 

• Ø-gadekvarteret 

• Nørresundby midtby 

Boligbyggeri: 

Boliger 

½ P-plads pr. bolig 

Fritliggende enfamiliehuse 

Rækkehuse, dobbelthuse og lign. 

Etagehuse 

2 P-pladser pr. hus 

1½ P-plads pr. hus/lejlighed. 

P-pladser kan etableres i fælles P-anlæg 

1½ P-plads pr. bolig 

Ungdomsboliger, kollegier, enkeltværelser 1 P-plads pr. 4 boligenheder 1 P-plads pr. 4 boligenheder 

Plejehjem, ældreboliger m.v. 

Såfremt indretning og benyttelse kan sidestilles med almindelige boliger, er det de 

almindelige krav til boliger, der er gældende. I andre tilfælde beregnes 1 P-plads for 

hver fjerde bolig samt de nødvendige pladser til personale og gæster. 

Erhvervsbyggeri: 

Kontor-, fabriks- og værkstedsbygninger 1 P-plads pr. 100 m 2 1 P-plads pr. 50 m 2 etageareal 

(excl. garageareal) 

Lagerbygninger 1 P-plads pr. 100 m 2 1 P-plads pr. 100 m 2 

Servicestationer 10 P-pladser 10 P-pladser 

Hoteller 1 P-plads pr. 4 værelser 1 P-plads pr. 2 værelser 

Restaurationer og lignende 1 P-plads pr. 20 siddepladser 1 P-plads pr. 10 siddepladser 

Supermarkeder/discountbutikker/større 1 P-plads pr. 25 m 2 salgsareal samt 1 P-plads pr. 25 m 2 salgsareal samt 

udvalgsvarebutikker 1 P-plads pr. 50 m 2 bruttoetageareal iøvrigt 1 P-plads pr. 50m 2 bruttoetageareal iøvrigt 

Øvrige butikker 1 P-plads pr. 100 m 2 1 P-plads pr. 50 m 2 

Andre erhvervsejendomme: 

Fastsættes efter byrådets individuelle vurdering af antal ansatte samt kunder. 

Blandet bolig og erhverv: 

Fastsættes som summen af kravet til de enkelte funktioner. 

Andet byggeri: 

Teatre, biografer og lign. 1 P-plads pr. 8 siddepladser 1 P-plads pr. 8 siddepladser 

Idrætshaller 1 P-plads pr. 10 personer som hallen må 1 P-plads pr. 10 personer som hallen må 

rumme 

rumme (dog mindst 20 pladser) 

Sportsanlæg 1 P-plads pr. 5 siddepladser 1 P-plads pr. 5 siddepladser 

Sygehuse 1 P-.plads pr. 125 m 2 etageareal 1 P-plads pr. 125 m 2 etageareal 

Skoler 1 P-plads pr. 2 ansatte samt 1 P-plads pr. 2 ansatte samt 

1 P-plads pr. 8 elever over 18 år 1 P-plads pr. 4 elever over 18 år 

Daginstitutioner 2 P-pladser pr. 20 normerede pladser 4 P-pladser pr. 20 normerede pladser 

Såfremt en type byggeri, der ikke er nævnt i listen, ønskes opført, fastsætter byrådet i hvert enkelt tilfælde kravet til antal parkeringspladser 

under hensyntagen til den konkrete anvendelse. 

September 2004 43

Detailhandel: Bilag G 



Rummelighed 

I Regionplanen er der foretaget en afgrænsning 

af centerområder i det regionale center samt i 

bydels- og distriktscentrene. Inden for de afgrænsede 

centerområder er angivet de registrerede 

bruttoetagearealer til butiksformål, samt 

en ramme for, hvor meget butiksarealet kan 

øges. 

Arealopgørelser 

Alle arealberegninger er bruttoetagearealer. Ved 

bruttoetagearealer forstås samtlige arealer til 

butiksformål, dvs. salgsarealer, lager, overdækket 

varegård, interne adgangsarealer, personalerum, 

cafeteria mv. Beregningen foretages i 

overensstemmelse med bygningsreglementets 

bestemmelser. 

Butiksareal 

i alt 1998 

Rummelighed 

Det regionale center 

Aalborg Midtby 100.599 m 2 10.000 m 2 

Godsbanearealet 105 m 2 5.000 m 2 

City Syd 80.000 m 2 18.000 m 2 

Bydelscentre 

Vestbyen Vest 1.550 m 2 1.000 m 2 

Vestbyen Øst 5.884 m 2 1.000 m 2 

Hasseris 2.365 m 2 4.000 m 2 

Hobrovejkvarteret 1.123 m 2 1.000 m 2 

Indkildevej 5.031 m 2 0 m 2 

Øgadekvarteret 2.655 m 2 2.000 m 2 

Vejgård 6.575 m 2 1.000 m 2 

Grønlands Torv 925 m 2 2.000 m 2 

Gug 972 m 2 2.000 m 2 

AAU-området 4.000 m 2 0 m 2 

Tornhøj 3.624 m 2 1.000 m 2 

Smedegården 1.785 m { 

2 

Nørresundby Midtby 8.293 m 2 3.000 m 2 

Lindholm 1.665 m 2 1.000 m 2 

Løvvangen 3.971 m 2 1.000 m 2 

Nørre Uttrup 3.010 m 2 1.000 m 2 

Distriktscentre 

Svenstrup 4.455 m 2 1.000 m 2 

Højvangscentret 0 m 2 3.000 m 2 

Gistrup 1.754 m 2 1.000 m 2 

Klarup 2.541 m 2 1.000 m 2 

Vodskov 4.747 m 2 1.000 m 2 

Sulsted 482 m 2 1.000 m 2 

Vadum 1.583 m 2 1.000 m 2 

September 2004 45

72c 

Fredskov 

18bh 

18bc 

18k 

8.00m 

18bb 

Hadsundvej 

18be 

"u" 

Matrikelkort: Bilag 1 



"ø" 

"l" 

58 

6.00m 

19a 

"ae" 

E 

"af" 

61c 

61d 

61a 

"h" 

61b 

61e 

Egensevej 

60f 

60g 

Motorvej 

6.00m 

18bd 

18c 

5.00m 

A 

18a 

4.00m 

19f 

4.00m 

7e 

7i 

B 

7f 

Pontoppidanstræde 

5ec 

Vej 

5bx 

Vej 

4.00m 

5bz 

5cb 

5cc 

5cm 

5cl 

Vej 

5cg 

5cn 

5cx 

5ag 

5cr 

5ct 

5dd 

5df 

5cø 

5by 

"æ" 

60a 

Niels Bohrs Vej 

Vandløb 

60h 

2p 

"m" 

72a 

3.77m 

19e 

5r 

60e 

5ah 

69e 

"r" 

Toppentuestien 

60l 

Vandløb 

72d 

C 

60d 

5eb 

Vandløb 

60k 

72e 

5bn 

2x 

19n 

72b 

Vand 

"q" 

72f 

Vandløb 

60i 

2q 

D 

Bertil Ohlins Vej 

70a 

5dp 

18bf 

7a 

5dn 

Vej 

5dq 

71c 

Vandløb 

60c 

7p 

3.77m 

10a 

6a 

6y 


75a 

5do 

6aa 

Myrdalstræde 

5dm 

5aq 

"ad" 

5bg 

Vej 69c 

SIGNATURER: 

LOKALPLANGRÆNSE 

DELOMRÅDEGRÆNSE 

AREAL, DER OVERFØRES 

TIL BYZONE 

5bp 

0 50 100 

200m 

MÅL 1:4000 (A3-format) 

8a 

6ac 



9p 

9t 

10a 

Ejerlav: Sdr. Tranders By, Sdr. Tranders 

DATO: 02.02.2004

Sø 

NORDJYSKE 

MOTORVEJ 

HADSUNDVEJ 

Arealanvendelse: Bilag 2 



EGENSEVEJ 

P 

a 

E 

OLYMPIAPARKEN 

e 

NIELS BOHRSTIEN 


Gigantium 

i 

g 

A1 

A 

P 

P 

A2 

b 

B1 

B 

P 

P 

B2 

h 

AAU 

SIGNATURER: 




BYGGEFELT 

BYGGEFELT 

BYGGELINIE 

FÆLLES FRIAREAL 

BEPLANTNING SE PKT. 7.17 

C1 

C 

l 

C2 

c 

D2 

D1 

k 






BEPLANTNING 

BYBÅND 

VEJADGANG 

VEJADGANG BUS 

HOVEDSTI 8.0 M 

C4 

P 

C3 

d 

EINSTEINS BOULEVARD 

D5 

D3 

P 

D 

D4 

m 

MYRDALSTRÆDE 

P 

FORDELINGSSTI 6.0 M 

LOKALSTI 4.0 M 

PARKERINGSBÅND 

NIVEAUFRI SKÆRING 

SIGTELINIER 

VANDLEDNINGER 

REGNVANDSBASSIN 

0 50 100 

200m 


ALFRED NOBELS VEJ 



DATO: 25.08.2004 

Aalborg Kommune påtager sig intet ansvar for, at de viste ledninger, servitutarealer m.v. er korrekt vist. 

Lokalplan- og delområdegrænser følger matrikelskel. Skels nøjagtige placering kan kun fastslås ved opmåling.

Sø 

NORDJYSKE 

MOTORVEJ 

HADSUNDVEJ 

Illustrationsskitse, parkering: Bilag 3 



EGENSEVEJ 

a 

OLYMPIAPARKEN 

e 

NIELS BOHRSTIEN 


Gigantium 

g 

A1 

B1 

SIGNATURER: 


i 

A2 

b 

B2 

h 

AAU 



BYGGEFELT 

BYGGEFELT 

FÆLLES FRIAREAL 


C1 

l 

C2 

c 

D2 

D1 

k 






BEPLANTNING 

BYBÅND 

VEJADGANG 

VEJADGANG BUS 

HOVEDSTI 8.0 M 

C4 

C3 

EINSTEINS BOULEVARD 

D3 

D 

D4 

m 

FORDELINGSSTI 6.0 M 

LOKALSTI 4.0 M 

PARKERINGSBÅND 

NIVEAUFRI SKÆRING 

REGNVANDSBASSIN 

d 

D5 

MYRDALSTRÆDE 

0 50 100 

200m 





DATO: 02.02.2004 

Lokalplan- og delområdegrænser følger matrikelskel. Skels nøjagtige placering kan kun fastslås ved opmåling.

Parkeringsbånd, detailskitser: Bilag 4 



1,5 

1,5 

5,5 1,2 10,0 

1,2 10,0 1,2 10,0 1,2 7,5 1,2 5,5 

46,3 

A A 

5,8 5,8 7,0 5,0 1,6 5,0 

SIGNATURER: 

LYSMAST 

FORTOV 

TRÆER 

BUSKADS 

GRÆS 

P-BÅSE 

57,5 

Udsnit af parkeringsbånd i de øvrige delområder 

Mål 1:500 

Udsnit af parkeringsbånd i delområde A 

Mål 1:500 

Afvanding 

Bæredygtigt vækstlag 

Snit A-A i parkeringsbåse 

Mål 1:200 



DATO: 25.08.2004

Oversigtskort 


Boliger, erhverv og uddannelse, Universitetsparken 


LANGAGERVEJ 

HADSUNDVEJ 

TH SAUERS VEJ 

EGENSEVEJ 

OLYMPIAPARKEN 


NORDJYSKE 

MOTORVEJ 



FIBIGERSTRÆDE 



SØNDER TRANDERS VEJ 

Mål 1:10000 

0 100 250 

500m 

07.08.2002 Lokalplanskabelon 

Aalborg Kommune

Lokalplan 08-059 - Aalborg Kommune

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?