Marts 2013 - Danmarks Optikerforening

tema: solbriller og UV
for eksempel med ansigtet vendt mod solen
i Japan i september, forekom den maksimale
intensitet på øjets overflade omkring klokken
9 og klokken 14-15 i en bimodal (to toppe)
fordeling. 16
Det betyder, at lysspredning og refleksion
er en større bekymring i forhold til øjet
end direkte eksponering. Derudover fokuserer
cornea og den krystallinske linse det
indgående lys på retina og øger dermed forstærkningen
op til 100 gange. 17 Dermed kan
selv UV-strålingsdoser, der har en begrænset
virkning på huden, være i stand til at beskadige
øjets indvendige væv. Det er ikke tilstrækkeligt
kun at beskytte øjnene om sommeren eller
omkring middagstid, da UV-eksponeringen
kan optræde hele dagen og hele året.
Figur 1: Kortikal katarakt
(med tilladelse fra David Ruston)
Figur 2: Aldersrelateret
maculadegeneration
(med tilladelse fra professor Christina Grupcheva)
UV-stråling og øjets forreste
segment
De tilstande, hvor sollys har spillet en rolle i
patogenesen, kaldes ‘‘ophthalmohelioser’’. 18
Den nuværende evidens peger i retning af, at
det udelukkende har uønskede virkninger at
eksponere øjet for UV-stråling. Der er stærk
evidens for, at en akut, højdosis eksponering
for UV-stråling forårsager fotokeratitis og
fotokonjunktivitis, mens kronisk eksponering
for selv en lavdosis UV-stråling er en risikofaktor
i forhold til katarakt (Figur 1), pterygium
og skvamøst cellekarcinom i cornea og
konjunktiva.
Der er indtil videre mindre entydig evidens
i forhold til andre tilstande, herunder okulært
melanom og aldersrelateret maculadegeneration
(Figur 2). Øjensygdomme forårsaget
af ultraviolet stråling er almindelige (Tabel 1)
og invaliderende og medfører en betragtelig
sygdomsbyrde på verdensplan.
PLF-effekten (Figur 3 og 4) forklarer, hvorfor
pterygia optræder hyppigere på den nasale
snarere end den mere eksponerede temporale
konjunktiva. Man har ved hjælp af nøje observation
og ”ray tracing” kunnet påvise, at det
forreste segment i øjet ved at fungere som
en sidevendt linse fokuserer lyset på tværs
af det forreste kammer til den modsatte side
af øjet, mere nøjagtigt til den distale (nasale)
limbus. Det perifert fokuserede lys undviger
de superficielle stamcellers normale beskyttelsesfunktion
ved at ramme de basale og relativt
Figur 3:
PLF-effekt
Figur 4:
Grafisk demonstration af PLF-effekten (perifert fokuseret lys)
ubeskyttede stamceller. 19 Det forklarer også,
hvorfor kortikale katarakter har en tendens
til at være mest alvorlige i den nedre nasale
region. 20 Graden af fokusering mod limbus
afhænger dels af corneas form, forkammerets
dybde og den krystallinske linses fokus, hvilket
muligvis kan forklare, hvorfor nogle individer er
mere udsatte end andre i det samme miljø. Den
kraftigste lysintensitet ved det distale limbus
er cirka 20 gange højere end den incidente
lysintensitet og optræder i en incidensvinkel
eller
på 104 grader, hvilket skaber en kompleks
fokal lysbue. 21,22
Så længe den krystallinske linse med sine
gule pigmenter bestående af 3-hydroxykynurenin
og sine glykosider er til stede, er det
relativt lidt UVA- og UVB-stråling, der når
frem til retina. Til gengæld vil intens, akut UVstråling
eller kronisk UV-eksponering føre til, at
der dannes katarakter, eftersom der ikke produceres
ret meget protein i linsens fiberceller,
hvorved skaden akkumuleres livet igennem. 23
34