Marts 2013 - Danmarks Optikerforening

fagligt
»
Når visus på nær ikke kan normaliseres med additioner
mellem 2,50 D og 3,00 D, bør man forsøge at øge additionen
Af Anette Brandstrup, MSc Clin Optom
Høje additioner
I mit virke i svagsynsklinikken på Optikerhøjskolen
møder jeg patienter, der har store
problemer med at klare selv et minimum af
læsning. De udtrykker ønsker om at kunne
læse breve fra sociale myndigheder, banken
og anden officiel post. Et andet ønske er at
kunne læse priser og varedeklarationer, når de
handler. En del af disse patienter er inden for
relativt kort tid blevet svagsynspatienter på
grund af øjenpatologi. Andre har gennem flere
år oplevet, at synet har svigtet langsomt men
sikkert, og de er nu kategoriseret som svagsynspatienter.
Begge kategorier af patienter
har nogle gange oplevet ikke at kunnet læse
personlige breve gennem længere tid. Det er
vigtigt for de flestes følelse af selvstændighed
at mestre at læse personlig post og klare
egne indkøb.
Når jeg taler med patienterne om deres
problemer, giver flere udtryk for, at de har
fået at vide, at ”der ikke kan gøres mere,” eller
”at nye briller ikke kan hjælpe.” Dette er også
observeret på Synscentralen i Vordingborg
(Holton, H., 2012). Ingen af de patienter, der
langsomt har fået problemer, som til sidst er
kommet i klinikken, har haft additioner over
3.00 D. Det er selvfølgelig i orden, så længe
visus er normal. Men når visus på nær ikke
kan normaliseres med additioner mellem
2,50 D og 3,00 D, bør man forsøge at øge
additionen og se, om det forbedrer visus.
Nedenfor gives forslag til, hvordan man kan
teste hurtigst muligt.
Forstørrelse
Forstørrelse af et objekt, altså øge synsvinklen
så man opnår et større retinabillede, end
objektet normalvis giver, kan gøres på forskellige
måder.
Man kan ændre objektstørrelsen og fastholde
afstanden til objektet. Et eksempel på
dette er bøger med stor tekst. Man kan ændre
synsvinklen ved hjælp af sammensatte linsesystemer.
Dette vil typisk være kikkertsystemer.
Man kan ændre afstanden til objektet og fastholde
objektets størrelse. Man kan selvfølgelig
også kombinere disse metoder for at tilpasse
løsningen til den enkelte patient. Hvis man
vil have en grundigere gennemgang af disse
principper, kan jeg henvise til bogen Low Vision
Manual. Bogen gennemgår de fleste områder
inden for svagsynsoptik på en let forståelig
måde med mange illustrationer og eksempler.
Om den enkelte metode er praktisk mulig
afhænger af forskellige forhold blandt andet
alder, hvad der skal forstørres, om man har
behov for at have hænderne fri og andre individuelle
forhold.
Den mest simple løsning er at gøre afstanden,
til det man skal se, mindre. Hvis man halverer
afstanden bliver retinabilledet dobbelt så stort
Fig. 1). For presbyope er dette selvfølgelig
kun en løsning, hvis der gives en tilsvarende
højere addition.
Der kan bruges en lup. Der findes mange
typer af lupper, og disse er praktiske i mange
situationer men ofte ikke anvendelige til
læsning i længere tid. På figur 2 ses tre forskellige
typer. Den elektroniske lup kan for
nogle være svær at betjene, men der er flere
indstillingsmuligheder. Som vist på billedet
er det muligt at ændre kontrasten på det,
man ser, i dette tilfælde er den ændret til blå/
gul. Det er også muligt at tage et billede af
for eksempel en pris i en butik og se på det
senere. Nogle af disse funktioner kan også
klares med en smartphone. Håndluppen findes
i mange udformninger; med eller uden lys.
Den er god til at supplere med til hjælp i korte
tidsintervaller, når additionen ikke rækker. Brug
af luppen kræver instruktion for at få bedst
muligt udbytte, og det er vigtigt, at patienten
01
Figur 1: Viser
hvordan retinabilledet
bliver
større, når
afstanden til
objektet mindskes.
»
6