Nordisk Økonomi - Danske Analyse - Danske Bank

Nordisk Økonomi
året før. Vi venter, at den gennemsnitlige arbejdsløshed stiger med mere end
2 %-point til 8,9 % i 2009 og fortsætter med at stige til 10 % i 2010. Stigningen
kan blive endnu værre, men vi venter, at mange vil forlade arbejdsstyrken
– en udvikling, der vil blive forstærket af, at mange lønmodtagere nærmer
sig pensionsalderen. Uden indvandring vil den finske arbejdsstyrke begynde
at aftage som følge af demografiske faktorer.
Inflationsfrygt ventes ikke at komme igen
Sidste år accelererede inflationen indtil september, hvor den nåede 4,7 %.
Udviklingen vendte imidlertid sidst i 2008 som følge af et kraftigt fald i
prisen på olie og andre råvarer, lavere renter og en mere moderat udvikling i
boligpriserne. Siden juni har det nationale forbrugerprisindeks ligget lavere
end niveauet året før, men der er ikke tegn på mere udbredt inflation. I lyset
af momsnedsættelsen på fødevarer fra 17 % til 12 % i oktober forventer vi, at
den gennemsnitlige inflation bliver nul i 2009 som helhed for så at stige til
1 % i 2010, især som følge af højere priser på olie og andre råvarer.
Lønniveauet steg 5,2 % sidste år, hvilket var mere end i flere år. I staten lå
stigningen over gennemsnittet pga. tidligere indgåede overenskomster. Stigningen
er fortsat til over 4 %, men vi venter, at den aftager igen, så gennemsnittet
for 2010 bliver på 4 %. I 2010 venter vi lønstigninger på 2 %.
Prisen på lejligheder faldt marginalt i 4. kvt. 2008 og 1. kvt. 2009 med ca.
5 % i forhold til året før. Lavere renter og højere forbrugertillid førte overraskende
til en vending på lejlighedsmarkedet, og priserne vandt ca. halvdelen
af det tabte tilbage. Omsætningen er fortsat op hen over sommeren. Huspriserne
er faldet tilsvarende, men faldet har været betydeligt større i Helsinkiområdet.
Huslejerne er på vej op, og udbuddet af boliger er fortsat lavt pga.
faldet i det påbegyndte boligbyggeri, hvilket understøtter prisniveauet på
mellemlang sigt. Vi venter relativt stabile priser de næste 12 måneder.
Offentlig gæld vil stige kraftigt
Finland som helhed er ikke stærkt gældsat; landet har haft overskud på betalingsbalancen
siden midten af 1990’erne. I 2008 udgjorde overskuddet
EUR4,4 mia., men både betalings- og handelsbalanceoverskuddet er skrumpet.
Vi venter fortsat et lille overskud på betalingsbalancen i 2009-2010, hvor
der er udsigt til et fald i både eksporten og importen. Forringelsen af bytteforholdet
er stoppet i 2009 – i hvert fald midlertidigt.
I 2008 var overskuddet på statsfinanserne beskedent, mens der stort set var
balance på de kommunale budgetter. Takket være de sociale pensionsfonde
udgjorde det samlede overskud på de offentlige finanser 4,5 % af BNP. Den
offentlige gæld udgjorde EUR62 mia., svarende til 33,4 % af BNP, ved udgangen
af 2008. I år og næste år vil skatteindtægterne være faldende, mens
udgifterne til arbejdsløshedsunderstøttelse stiger, og samtidig vil der være
behov for at stimulere den økonomiske aktivitet. Der er derfor udsigt til et
stort underskud på de offentlige finanser og kraftigt stigende offentlig gæld.
Vi venter, at den offentlige gæld i forhold til BNP stiger til næsten 50 % i
2010. Alligevel er Finland fortsat blandt de eurolande, der har den laveste
gæld. Så snart recessionen er overstået, vil skatterne sandsynligvis blive øget
for at dække det offentlige underskud og sikre finansieringen af pensionssystemerne.
Regeringen påtænker at etablere nye buffere mod fremtidige stød.
31 | 07.oktober 2009
www.danske.dk/analyse