Nordisk Ãkonomi - Danske Analyse - Danske Bank

More documents

Recommendations

Info

Nordisk Økonomi desværre ramt af et chok, hvilket betyder, at salget af radioer falder med 25 radioer. Da den økonomiske usikkerhed er stor, vælger producenten imidlertid at trække på sit lager i en periode – og skærer produktionen ned med 50 radioer. Dermed reduceres lageret med 25 radioer – hvilket giver et negativt bidrag til den økonomiske aktivitet, da det jo muliggør et større fald i produktionen, end der ellers ville havde været plads til. Efter et stykke tid bedres den økonomiske sigtbarhed. Producenten kan konstatere, at salget ikke er faldet lige så meget som produktionen, og lagrene er ved at være tomme. Dermed er producenten nødt til at sætte produktionen op. Til at starte med er producenten imidlertid forsigtig. Produktionen øges til 60 radioer. Dermed er produktionen fortsat lavere end salget, og lagrene fortsætter med at falde – men produktionen er sat op med 10 enheder – svarende til en produktionsvækst på 20 %. Så hvis blot lagernedbringelsen tager af i fart, vil det give et positivt vækstbidrag. Historisk nedgang i forbruget i 2009 10% 10% å/å Privatforbrug å/å 8% 8% 6% 6% 4% 4% 2% 2% 0% 0% -2% -2% -4% -4% -6% -6% 1949 1959 1969 1979 1989 1999 2009 Kilde: Reuters Ecowin I første halvår af 2009 bragte virksomhederne som nævnt lagrene kraftigt ned – i de kommende kvartaler er det vores forventning, at lagernedbringelsen vil aftage, hvilket trækker væksten i økonomien op. Først i 2010 ventes lagrenes niveau at nå en bund. Vi venter ikke, at virksomhederne vil øge lagrene inden for prognoseperioden. Forbrugsvæksten lader vente på sig Den økonomiske krise ramte Danmark allerede i slutningen af 2007 – og i starten af 2008 befandt vi os som et af de første lande i en økonomisk recession. Én af grundene til, at dansk økonomi tidligt blev sat under et voldsomt økonomisk pres var, at de danske forbrugere ændrede adfærd. Efter en lang periode med kraftigt stigende forbrug, vendte de danske forbrugere rundt på en tallerken. Fra og med 2. kvartal 2008 begyndte det private forbrug således at falde – det til trods for fortsat pæne indkomststigninger og faldende ledighed. Vendingen i det private forbrug skal ses i lyset af den vending som ramte boligmarkedet i midten af 2007. Husholdningerne så således deres boligformue skrumpe, og for at modgå presset satte de deres opsparing i vejret. Dertil kom, at inflationen frem til sommeren 2008 begyndte at udhule mange familiers budget. Olie- og fødevarepriserne skød på globalt plan på kort tid kraftigt i vejret, og det kunne mærkes, da udgifter til benzin, varme og mad er svære at undgå. Det satte forbruget yderligere under pres. Endelig oplevede vi i Danmark, som i resten af verden, at den stort set altomfavnende finansielle krise også ramte forbruget i slutningen af sidste år og starten af i år. Med den finansielle krise kom den stigende ledighed også – hvilket ramte forbruget ekstra hårdt. Stigende ledighed rammer forbruget gennem en direkte effekt på indkomsterne, men vigtigere er det, at stigende ledighed mindsker forbrugslysten (forbrugskvoten – forbruget ift. den disponible indkomst). Problemet er, at det er umuligt på forhånd at vide, om man selv bliver ramt af ledighed, og da krisen udviklede sig så uoverskueligt, som tilfældet var, så holdt også danskere, hvis jobsikkerhed var relativ høj igen. Dermed oplevede vi et kraftigt fald i forbrugskvoten på meget kort tid. Det er meget vanskeligt at sige med sikkerhed, om vi er gennem tilpasningen i for- Forbrugertilliden i pæn stigning 35 Nettotal Nettotal 25 Forv. til dansk økonomi over de kommende 12 m 15 5 -5 -15 -25 Forbrugertillid -35 84 88 90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 Kilde: Reuters Ecowin 35 25 15 5 -5 -15 -25 -35 6 | 07.oktober 2009 www.danske.dk/analyse
Nordisk Økonomi brugskvoten – sparer danskerne nok op nu, eller skal opsparingskvoten stige yderligere? Kigger vi på den helt aktuelle udvikling, så tyder meget på, at vi har set en bund i forbruget. Både detailsalget og bilsalget har været stort set uændret siden starten af året og det seneste nationalregnskab vise da også en udfladning i forbruget. At forbruget ikke falder yderligere er naturligvis positivt, men udfladningen skal ses i lyset af, at danskerne i år har glæde af en usædvanlig kraftig indkomstfremgang samtidig med, at udbetalingen af den særlige pensionsopsparing har frigjort cirka 30 mia. kr. til forbrug. Kigger man på udviklingen i forbrugertilliden, så er der dog meget som kunne tyde på, at danskerne er ved at genvinde tilliden til fremtiden. Forbrugertilliden har været støt stigende siden efterårets rædselsniveauer og tilliden til, at økonomien kommer til at vokse over det kommende år har aldrig været større i den periode, forbrugertilliden er blevet opgjort. Det indikerer, at forbrugerne atter er på vej ind på banen – efter i en tid at have holdt sig til at observere fra sidelinjen. Yderligere svagt prisfald i vente 14000 12000 10000 8000 6000 4000 Kvm. pris Parcel- og rækkehuse Hele landet Kvm. pris 96 98 00 02 04 06 08 10 Kilde: Realkreditforeningen og Danske Bank 14000 12000 10000 8000 6000 4000 Vi forventer ikke, at se en ny forbrugsfest i prognoseperioden – men vi vurderer, at vi allerede i 3. kvartal i år kommer til at opleve en positiv vækst i forbruget. Kigger vi ind i 2010, så ventes fremgangen at fortsætte båret oppe af de markant lavere flexlånsrenter og de til at begynde med ufinansierede skattelettelser på cirka 14 mia. kroner. Dertil kommer, at boligmarkedet ikke forventes at trække forbruget lige så voldsomt ned i 2010, som tilfældet har været de seneste år, samtidig med at stigningen i ledigheden ventes at blive mindre voldsom. Boligmarkedet i stabiliseringsfase Den finansielle og økonomiske krise er taget af i styrke over de seneste måneder, hvilket i kombination med et historisk lavt renteniveau, og fortsat pæne indkomststigninger har virket stabiliserende på boligmarkedet. Stigende handelsaktivitet varsler stabilisering 25 % å/å 20 home >> Handler - enfamiliehuse Indeks 2002 = 100 S.K. 15 10 DST >> 5 0 -5
Page 1 and 2: Investeringsanalyse Nordisk Økonom
Page 3 and 4: Nordisk Økonomi Indhold Danmark Gl
Page 5: Nordisk Økonomi Samlet forventer v
Page 9 and 10: Nordisk Økonomi Ledigheden vender
Page 11 and 12: Nordisk Økonomi menligner os med.
Page 13 and 14: Nordisk Økonomi vis også en rolle
Page 15 and 16: Nordisk Økonomi Sverige Riksbanken
Page 17 and 18: Nordisk Økonomi Ledigheden når op
Page 19 and 20: Nordisk Økonomi til bankerne. Omko
Page 21 and 22: Nordisk Økonomi Sverige prognosen
Page 23 and 24: Nordisk Økonomi øget aktivitet og
Page 25 and 26: Nordisk Økonomi arbejds- og velfæ
Page 27 and 28: Nordisk Økonomi Dette vil som udga
Page 29 and 30: Nordisk Økonomi Finland Det lysner
Page 31 and 32: Nordisk Økonomi året før. Vi ven
Page 33 and 34: Nordisk Økonomi Globalt Jobvækst
Page 35 and 36: Nordisk Økonomi Første fase af ve
Page 37 and 38: Nordisk Økonomi ninger, vil det fo
Page 39 and 40: Nordisk Økonomi Finansiel prognose
Page 41: D a n s k e B a n k Danske Analyse

Nordisk Ãkonomi - Danske Analyse - Danske Bank

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?

Nordisk Ãkonomi - Danske Analyse - Danske Bank