Giv drengene lyst til at investere i lÃ¦sning - Folkeskolen

More documents

Recommendations

Info

Lærerprofession.dk – et site om lærerpraksis og professionsudvikling 2013 Giv drengene lyst til at investere i læsning BACHELORPROJEKT Kristine Solvang Døssing, 29109943 Jeg mener, den nytteorienterede tilgang ”Drengebogen” bygger på kan inspirere til lignende motivationsfremmende læseaktiviteter for mellemtrinnets drenge. Her kunne man meget vel inddrage tekster fra Ministeriet for børn og unge og Kulturministeriets ”Drengelitteraturprisen” 98 , der er tilpasset drengenes præferencer, og som drengene desuden efterfølgende kan stemme på. ”Retten til at læse hvad som helst” Mange elevers læsetræthed er ifølge læseforskeren Kjeld Kjertmann prisen af daglig pligtlæsning i skolen og hjemmet. 99 Han mener, at læseundervisningen traditionelt har fokuseret for meget på læsetræning og eftersøger derfor en mere uformel læsedidaktik inspireret af Pennacs ti læsebud(se Bilag 9). 100 I Fælles Mål slås det fast, at ”Et godt samarbejde med hjemmet om læseindlæring er uvurderligt.” 101 Forældrene bør opmuntre deres søns læsning, bl.a. ved at acceptere Pennacs femte bud ”Retten til at læse hvad som helst” samt Gutheris motivationsområde ”Kontrol og valg”, hvilket Lisbeth Vestergaard fra Biblioteksstyrelsen understreger i programmet ”Sådan giver du din dreng lyst til at læse”. 102 Sideløbende kan læreren følge elevens selvstændige læsning, ved hjælp af fx en læselog, for at danne sig et overblik over, om denne bliver udfordret optimalt i forhold til ZNU med læring og mestring som resultat. Som nævnt foretrak drengene i Hoel og Helgevolds kvalitative undersøgelse at læse faktatekster. Et helt andet billede tegnes i min egen kvantitative undersøgelse. På spørgsmålet ” Hvad læser du?” svarer de fleste drenge skønlitteratur(16 ud af 22), sammenholdt med at eksempelvis kun syv drenge læser fagtekster. 103 Resultatet får mig til at overveje, om drengene mon svarede det, som de vurderede, at jeg eller deres lærer helst ville se? Sammenlignet med den norske undersøgelse kan resultatet tyde på, at drengene ikke er blevet mødt med et inkluderende tekstbegreb, hvorfor deres tekstpræferencer ikke er blevet anerkendt og har påvirket deres oplevelse af, hvad der er 98 Beskrives i Bilag 8 99 Kjertmann(2011), s.15 100 Lærer samt forfatter bag bogen. Pennac nærer en vis kærlighed til skønlitteraturen(Roe(2010), s.184), men jeg anser, at hans læsebud tilgodeser et inkluderende tekstbegreb, bl.a. taget hans femte bud i betragtning. 101 Undervisningsministeriet(2009), s.41 – hvilket desuden underbygges i min undersøgelse(Bilag 2). Da flest drenge på spørgsmålet, ”Hvor snakker du om bøger eller andet, du har læst?”, svarer ”Familien.” 102 http://www.videnomlaesning.dk/viden-om/laesning-det-grundlaeggende/drenge-og-laesning/#film (01.30-02.05) (besøgt d. 12.2.2013) 103 Se Bilag 2 Side 26 af 50
Lærerprofession.dk – et site om lærerpraksis og professionsudvikling 2013 Giv drengene lyst til at investere i læsning BACHELORPROJEKT Kristine Solvang Døssing, 29109943 ”rigtig” læsning. 104 Denne forklaring kan kodes sammen med, at næsten halvdelen af de adspurgte drenge læser af pligt frem for lyst i deres fritid. 105 Hvis min antagelse stemmer overens med virkeligheden, er det problematisk, da eleverne løbende møder mere komplicerede tekster i skolen. Ifølge Astrid Roe er målet at få eleverne ” til at opleve det som spændende og udfordrende, at teksten er vanskelig at forstå, enten fordi den er kompliceret opbygget, eller fordi den bryder med det forventede.” 106 Hermed står læreren overfor en stor udfordring, hvor der skal skabes balance mellem på den ene side at skulle fremme drengenes læselyst og på den anden side at skulle præsentere dem for tekster af en karakter, de måske umiddelbart ikke finder motiverende. Her mener jeg, det er afgørende, at læreren udnytter sin viden om, at fx en mandlig hovedperson kan øge drengenes engagement i en tekst. Torben Weinreich gør tillige opmærksom på den dobbelthed, at drengenes læsestof eksisterer i to universer: i fritiden, hvor drengene vælger det meste, og skolen, hvor læreren som udgangspunkt bestemmer 107 . Hvordan kan denne kombineres med ønsket om fremme drengenes læselyst? Svaret findes i det skel mellem lyst og læring, som Romme Lund afbilder: Vi skal i skolen simulere og stimulere en ”bølgebevægelse” frem og tilbage mellem de to rum, fx ved at inddrage de digitale medier og tekster, drengene beskæftiger sig med i fritiden, i undervisningen i form af en blog. Læreren skal med andre ord være brobygger eller, med Thomas Ziehes 108 udtryk, ”rejseleder i meningsverdener”: ”Kunsten – og vanskeligheden for læreren - består her i at bibringe eleverne en lyst til at udforske fremmede meningsverdener uden at det opfattes som livsfjern anakronisme eller nedvurdering af deres egne verdener.” 109 Delkonklusion Man kan skelne mellem to indfaldsvinkler til læsning: fritidslæsning og læsning i skolen. Fritidslæsningen kan baseres på Pennacs femte læsebud ”Retten til at læse hvad som helst”, og her bør forældrene opmuntre deres søn, mens læreren bør holder et overblik over om eleven 104 Jf. min observation beskrevet på s.13 105 Af de ti drenge, der svarede, at de læste ”fordi jeg skal”, havde otte af dem samtidig sat kryds ved skønlitteratur i ”Hvad læser du?”. 106 Roe(2010), s.187 107 http://www.bs.dk/publikationer/andre/laesningensmagi/html/chapter04.htm (besøgt d. 8.1.2013) 108 Professor i pædagogik 109 Ziehe(2004), s.113 Side 27 af 50
Page 1 and 2: Lærerprofession.dk - et site om l
Page 25: Lærerprofession.dk - et site om l

Giv drengene lyst til at investere i lÃ¦sning - Folkeskolen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?