Giv drengene lyst til at investere i læsning - Folkeskolen

Lærerprofession.dk – et site om lærerpraksis og professionsudvikling 2013
Giv drengene lyst til at investere i læsning
BACHELORPROJEKT
Kristine Solvang Døssing, 29109943
Bilag 1 – Beskrivelse af faktorerne i Bundsgaards bud på en ny læseformel
Forlæsning knytter sig til vores forforståelse og forventninger til teksten.
Aflæsning omhandler både, hvad Elbro kalder afkodning(transformering af tekst til lyde),
samt vores kendskab til ordbilleder(fx navnet Ida), hvor vi ikke lydere.
Medlæsning er det, vi gør, når vi læser de tegn, som ikke er skriftlige, eksempelvis billeder,
layout, typografier, ikoner osv.
Ordforståelse er i snæver forstand at forbinde skrifttegn med mening, ”men, som det
fremgår, er forståelse meget mere komplekst end det – et ord betyder noget forskelligt, alt
efter hvilken situation det siges i, og hvilken person der siger det i situationen.” 132 Dette
medfører, at tekstforståelse og scenarieforståelse, skal ses nært forbundet med
ordforståelsen.
Tekstforståelse betegner forståelsen af tekstens strukturelle sammenhæng, der må siges
at være et ganske bredtfavnende område, som blandt andet omfatter genreforståelse,
forståelse af tekststrukturens betydning for indholdet og forståelse af tekstens relation til
konteksten(deiksis).
Scenarieforståelse er en mere pragmatisk-semantisk forståelse, hvor vi ved hjælp af vores
indlevelsesevne og viden formår at danne et ”billede” af sagsområdet gennem læsning af
teksten. (Min oplæsning af en tekst vil eksempelvis afsløre, om jeg har forstået teksten,
altså har skabt et scenarie. 133 ) Ligeledes har vores forståelse af tekstens kontekst, fx om de
personer, teksten handler om, eller producenten stor betydning for vores læseforståelse.
Læseform udtrykker, hvilke læsepraksisser læseren anvender (nærlæsning, skimning, osv.)
Eget projekt understreger, at vi altid læser med et projekt for øjet: ”Hvis vi læser en tekst,
vi ikke kan forlige med vores projekt, så giver den i praksis ikke mening for os – selv om vi
måske ”forstår”, hvad der ”står”, så forstår vi ingenting, hvis vi ikke kan bruge det til
noget.” 134
132 Bundsgaard(2010), s.6
133 Kjertmann(2011), s.27
134 Bundsgaard(2010), s.8
Side 41 af 50