Danmarks Optikerforening November 2011 Nr. 6

46
FAGLIGT
embedslæge, hvis vi ser en person køre
bil, som ikke opfylder kravene til kørekort.
90 % af de informationer, som vi modtager
i trafikken, stammer fra synet. Derfor
er det selvfølgelig vigtigt, at man har en
god visus, men dette er bestemt ikke altafgørende
for ens evner til at køre bil. Tværtimod
kan det være misvisende. Visus bliver
målt i et fuldt oplyst rum uden nogen forstyrrende
elementer. Dvs. at man sagtens
kan blive godkendt til kørekort, selvom
man f.eks. har problemer med dark focus
eller nattemyopi og derfor måske burde
have en restriktion mod at køre i mørke.
Desuden kan en klient have 50 % syn på
både højre og venstre øje, men hvis klienten
pga. skelen kun bruger et øje ad gangen,
burde denne betragtes som enøjet
og have minimum 60 % syn på hvert øje.
Synsfeltet kan også sagtens være 120°
under normale omstændigheder, men hvis
personen får et nyt brillestel med meget
brede stænger, indskrænkes synsfeltet til
mindre end det tilladte.
Andre omstændigheder indikerer, at
der måske burde lempes på reglerne. En
dårligt seende bilist kan ved ændret trafikal
adfærd, kompensere fuldt ud for sit
synshandicap, og en person med et synsfelt
på mindre end 120° kan være ekstremt
god til at bruge spejlene, dreje hovedet og
generelt være Space World aktiv.
Faktisk er der ingen skandinaviske
undersøgelser, der viser en sammenhæng
mellem dårlig/nedsat visus og
ulykker i trafikken. Måske er det, fordi de
personer, der ser dårligt, ofte kører langsommere
og er mere opmærksomme i
trafikken. Samt at folk, der er natteblinde,
lysfølsomme eller dårlige til bykørsel helt
undgår at køre bil i situationer, som de føler
sig utrygge ved.
Alt i alt bør helhedsindtrykket af klientens
syn være afgørende for om vedkommende
kan beholde sit kørekort eller ej.
En intensiveret syns- og helbredsscreening
er en realistisk mulighed for at redu-
Briller Hvis man kun bruger sine briller ved kørsel kan det reducerede synsfelt
give nogle perceptionelle forskelle, som man ikke er vant til.
Kontaktlinser Mangel på korrektion af restcylinder, overfladeproblematikker f.eks. debris
på linsen og et muligt kontrast tab ved multifokale.
Nattemyopi Da pupillen udvider sig og lukker mere lys ind hvilket skaber abberationer.
Dark focus Akkommodationen indstiller sig i mørke på en mellemafstand (60-
90cm). Objekter foran dette område generer utroligt meget og nogen
kan ikke abstrahere fra det. F.eks.: Regndråber på en bilrude.
Kontrastfølsomhed Evnen til at adskille gråtoner. Dette forværres naturligt med alderen og
gør aften og nattekørsel mere problematisk for ældre.
Aldersbetingede ændringer Nedsat kontrastfølsomhed, katarakt, flyvende myg, nedsat adaptationsevne,
nedsat tolerance for blænding*, ændret refraktion, øjensygdomme
og en ændring i øjets følsomhed**.
Samsyn Er samsynet stabilt eller lukker man til tider et øje, f.eks. ved specifikke
blikretninger og kan samsynet være svært at opretholde, således at det
belaster ens koncentrationsevne. Har man forier, som kan give hjernen
en forkert meddelelse om ens egen eller andres placering i omverdenen,
hvilket medfører at man oplever spring/hak i vejmarkeringerne.
Motilitet Både m.h.t. til fiksationsspring omkring X Y og Z aksen men også hoved-
og nakkebevægelsesrestriktioner.
Space World aktiv 360° orientering – Holder sig løbende opdateret på hvor de andre bilister
er og hvad de gør.
Central perifer fleksibilitet Kan man være opmærksom på et objekt uafhængigt af fiksation?
Koncentrationsevne Opmærksomhedsproblematikker såsom træthed, stress og for mange
informationer udover dem i trafikken f.eks. GPS, Mobil, andre passagerer,
radio osv.
Afstands- positionsog
hastighedsbedømmelse. En person med kun et øje kan ikke bedømme afstande ligeså godt som
personer med binokulært syn. Kender man sin position på vejen og
vælger man den rigtige vejbane. Er man opmærksom på hastighedsskift,
når man f.eks. går fra hurtig til langsom trafik?
Visualiseringsevne Kan man planlægge og forudse, hvad der kommer til at ske i trafikken?
Synsfelt
cere antallet af trafikulykker. Ved at sænke
grænsen for helbredstjek fra 70 til 50 år får
vi mulighed for i mange tilfælde at være på
forkant frem for at risikere at opdage synsnedsættelsen,
når det er for sent.
Optometristen er den sundhedsperson,
der er bedst rustet til at vurdere helhedsindtrykket
af klientens syn i forhold
til trafikken. Men hvor vi står i fremtiden i
forhold til problemstillingen, er uvis. Hvis
det på et tidspunkt lykkes at få gennemført
lovgivning omkring løbende kontroller
fra 50 års alderen og derefter hvert 5. år,
vil det være administrativt logisk og fagligt
forsvarligt at lade optometrister udføre
disse kontroller.
For flere informationer om synskrav
og kørekort gå til www.vos.dk, hvor du
kan rekvirere en brochure der hedder
»Trafiksyn«.
Man kan sagtens have et synsfelt på 120°, men det nytter ikke noget
hvis man ikke kan bevæge nakken, har meget brede stænger på sit brillestel,
hvis man har dybtliggende øjne eller en stor næse.
Pådragne skader Skader på øjnene kan enten medføre, at man ikke længere bør køre bil,
eller at man bør gå gennem en tilvænningsperiode; f.eks. hvis man har
mistet synet på det ene øje.
*Tolerancen for blænding
halveres ca. hvert 12 år.
**Øjets følsomhed reduceres
med alderen og en 50 åring
har brug for 3 gange så meget
lys som en 20 åring.