46 FAGLIGT embedslæge, hvis vi ser en person køre bil, som ikke opfylder kravene til kørekort. 90 % af de informationer, som vi modtager i trafikken, stammer fra synet. Derfor er det selvfølgelig vigtigt, at man har en god visus, men dette er bestemt ikke altafgørende for ens evner til at køre bil. Tværtimod kan det være misvisende. Visus bliver målt i et fuldt oplyst rum uden nogen forstyrrende elementer. Dvs. at man sagtens kan blive godkendt til kørekort, selvom man f.eks. har problemer med dark focus eller nattemyopi og derfor måske burde have en restriktion mod at køre i mørke. Desuden kan en klient have 50 % syn på både højre og venstre øje, men hvis klienten pga. skelen kun bruger et øje ad gangen, burde denne betragtes som enøjet og have minimum 60 % syn på hvert øje. Synsfeltet kan også sagtens være 120° under normale omstændigheder, men hvis personen får et nyt brillestel med meget brede stænger, indskrænkes synsfeltet til mindre end det tilladte. Andre omstændigheder indikerer, at der måske burde lempes på reglerne. En dårligt seende bilist kan ved ændret trafikal adfærd, kompensere fuldt ud for sit synshandicap, og en person med et synsfelt på mindre end 120° kan være ekstremt god til at bruge spejlene, dreje hovedet og generelt være Space World aktiv. Faktisk er der ingen skandinaviske undersøgelser, der viser en sammenhæng mellem dårlig/nedsat visus og ulykker i trafikken. Måske er det, fordi de personer, der ser dårligt, ofte kører langsommere og er mere opmærksomme i trafikken. Samt at folk, der er natteblinde, lysfølsomme eller dårlige til bykørsel helt undgår at køre bil i situationer, som de føler sig utrygge ved. Alt i alt bør helhedsindtrykket af klientens syn være afgørende for om vedkommende kan beholde sit kørekort eller ej. En intensiveret syns- og helbredsscreening er en realistisk mulighed for at redu- Briller Hvis man kun bruger sine briller ved kørsel kan det reducerede synsfelt give nogle perceptionelle forskelle, som man ikke er vant til. Kontaktlinser Mangel på korrektion af restcylinder, overfladeproblematikker f.eks. debris på linsen og et muligt kontrast tab ved multifokale. Nattemyopi Da pupillen udvider sig og lukker mere lys ind hvilket skaber abberationer. Dark focus Akkommodationen indstiller sig i mørke på en mellemafstand (60- 90cm). Objekter foran dette område generer utroligt meget og nogen kan ikke abstrahere fra det. F.eks.: Regndråber på en bilrude. Kontrastfølsomhed Evnen til at adskille gråtoner. Dette forværres naturligt med alderen og gør aften og nattekørsel mere problematisk for ældre. Aldersbetingede ændringer Nedsat kontrastfølsomhed, katarakt, flyvende myg, nedsat adaptationsevne, nedsat tolerance for blænding*, ændret refraktion, øjensygdomme og en ændring i øjets følsomhed**. Samsyn Er samsynet stabilt eller lukker man til tider et øje, f.eks. ved specifikke blikretninger og kan samsynet være svært at opretholde, således at det belaster ens koncentrationsevne. Har man forier, som kan give hjernen en forkert meddelelse om ens egen eller andres placering i omverdenen, hvilket medfører at man oplever spring/hak i vejmarkeringerne. Motilitet Både m.h.t. til fiksationsspring omkring X Y og Z aksen men også hoved- og nakkebevægelsesrestriktioner. Space World aktiv 360° orientering – Holder sig løbende opdateret på hvor de andre bilister er og hvad de gør. Central perifer fleksibilitet Kan man være opmærksom på et objekt uafhængigt af fiksation? Koncentrationsevne Opmærksomhedsproblematikker såsom træthed, stress og for mange informationer udover dem i trafikken f.eks. GPS, Mobil, andre passagerer, radio osv. Afstands- positionsog hastighedsbedømmelse. En person med kun et øje kan ikke bedømme afstande ligeså godt som personer med binokulært syn. Kender man sin position på vejen og vælger man den rigtige vejbane. Er man opmærksom på hastighedsskift, når man f.eks. går fra hurtig til langsom trafik? Visualiseringsevne Kan man planlægge og forudse, hvad der kommer til at ske i trafikken? Synsfelt cere antallet af trafikulykker. Ved at sænke grænsen for helbredstjek fra 70 til 50 år får vi mulighed for i mange tilfælde at være på forkant frem for at risikere at opdage synsnedsættelsen, når det er for sent. Optometristen er den sundhedsperson, der er bedst rustet til at vurdere helhedsindtrykket af klientens syn i forhold til trafikken. Men hvor vi står i fremtiden i forhold til problemstillingen, er uvis. Hvis det på et tidspunkt lykkes at få gennemført lovgivning omkring løbende kontroller fra 50 års alderen og derefter hvert 5. år, vil det være administrativt logisk og fagligt forsvarligt at lade optometrister udføre disse kontroller. For flere informationer om synskrav og kørekort gå til www.vos.dk, hvor du kan rekvirere en brochure der hedder »Trafiksyn«. Man kan sagtens have et synsfelt på 120°, men det nytter ikke noget hvis man ikke kan bevæge nakken, har meget brede stænger på sit brillestel, hvis man har dybtliggende øjne eller en stor næse. Pådragne skader Skader på øjnene kan enten medføre, at man ikke længere bør køre bil, eller at man bør gå gennem en tilvænningsperiode; f.eks. hvis man har mistet synet på det ene øje. *Tolerancen for blænding halveres ca. hvert 12 år. **Øjets følsomhed reduceres med alderen og en 50 åring har brug for 3 gange så meget lys som en 20 åring.
STANDARD GLAS OPTIFOG GLAS OPTIFOG GLAS DEN NY TEKNOLOGI MOD DUG © Essilor International – RCS Créteil 712 049 618 – May <strong>2011</strong>. © Optifog TM is a trademark of Essilor International. © Essilor ® is a registered trademark of Essilor International.
Change language