Styrket Recovery-orientering i den psykosociale ... - Aarhus.dk

Masterplan 2007 61
Åbne samtaler, Vestlapland
Formål
(Sammenhæng
i indsatsen)
Beskrivelse
Yderligere informationer
• Hurtig hjælp ved akut behov f.eks. i forbindelse med psykose
• Undgå indlæggelse i så mange tilfælde som muligt
• Inddragelse af relevante sociale netværk såvel professionelle som private i et
samarbejde
Åbne samtaler har i Vestlapland, hvor den bruges, bevirket et stort fald i både
antallet af indlæggelser og brug af medicin. Åbne samtaler er baseret på dialog
og går ud på, at der inden 24 timer efter, at der er etableret kontakt mellem personen
og det psykiatriske hospital, afholdes et “netværksmøde” med deltagelse
af alle involverede parter. Herunder personen selv og dennes familie samt evt.
også venner, praktiserende læge, naboer, kolleger m.v. Det er brugeren, som selv
fortæller, hvilke personer, der indgår i hans/hendes netværk. I mødet deltager
også de involverede personalegrupper og mødet kan dermed bidrage til koordination
af det forløb, der sættes i værk for brugeren. På mødet besluttes behandlingen/støtteforløb,
og teamet tager herefter hånd om den. Personalet må ikke
tale om eller planlægge forløb for brugeren, uden at han/hun selv deltager.
Bøger:
Seikkula, Jaakko 2000: “Åpne samtaler”, Tano Aschehoug
Tom Andersen, Reflekterende Processer – samtaler og samtaler om samtalerne,
Dansk Psykologisk Forlag 2005
Socialpsykiatris hjemmeside: http://www.socialpsykiatri.dk/index.
dsppage=2495&ps=/realpage.dsp#
Eksempel på hvordan man kan arbejde med åbne samtaler
Beskrivelse
1. fase: Netværket samles. Der skabes “ritualer” for at arbejdsgruppen
kan blive en “stamme” og føle fællesskab.
2. fase: På baggrund af klientens egen beskrivelse af sine
problemer beskriver en af lederne problemet så tydeligt som
muligt. Deltagerne opmuntres til at tale om selv de sværeste
sager – om ting, der ikke tidligere har været talt om. De ressourcer,
som er nødvendige for at mødet skal lykkes, skabes
ved, at man polariserer de forskellige synspunkter.
3. fase: Netværket forsøger at få kontrol over problemet.
Problemet beskrives endnu en gang, og man opmuntrer til,
at der tages stilling i forhold til de beslutninger, som skal
tages. Netværket kan slutte mødet på et tidspunkt, hvor
man ikke har fundet brugbare løsninger – netværket føler
en fælles håbløshed, og dette kan medvirke til, at netværket
føler større samhørighed. Efter mødet sker ofte det at
netværket(ubevidst) kommer videre til næste fase, løsning.
De forskellige faser i et netværksmøde kan beskrives som en
spiral. Efter mødet kan netværket selv fortsætte spiralen.
Udgangspunkt for samtalerne
• Sørg for at alle, som deltager i et netværksmøde, selv deltager
i diskussionen fra begyndelsen.
• Følg med dine svar, dvs. de svar, som diskussionspartnerne
i mødet giver, tilpas din næste kommentar eller dit spørgsmål
til det, som blev sagt lige inden.
• Anvend de ord, som mødedeltagerne anvender. Dialogisk
forandringsskabende diskussion kan komme fra hvilket
som helst tema. Diskussionsformen er vigtigere end selve
indholdet.
• Vær nysgerrig i forhold til beskrivelser af situationer om,
hvordan hver og en oplever samme sag.
• Bed mennesker kommentere en andens synspunkt.
• Diskuter dine egne synspunkter med arbejdsgruppen, søg
efter forskellige synsvinkler på samme sag.
1. Baggrund for en recovery - orientering l 2. Mål og fokusområder i den faglige udvikling l 3. Implementering og kvalitetssikring l 4. Metoder og projekter l 5. Litteratur & Noter