Medlemsblad nr. 2 2011 - Arbejdsmiljønet

Tema Tillid og/eller kontrol
der har været ved at ske på
arbejdsmiljøområdet, hvor
de virksomheder, der er
afhængige af en arbejdsmiljøindsats
vil vælge at gøre
endnu mere – og endda
måske meget mere.
Det er ifølge Baldursson
virksomheder, der næsten
kan siges at leve af at have et
godt arbejdsmiljø som tilbud
til de attraktive medarbejdere
og som salgsargument
til kræsne kunder.
B-holdet sagtner farten
Til gengæld vil der opstå
et b-hold – fx i byggebranchen
– hvor det går mindre
fremad end det burde gøre.
- Det er en klassisk problemstilling,
når kontrolsystemer
afmonteres, at man
enten kan bygge nye systemer
op eller sætte i dette
tilfælde ledere i en usikker
position. Psykologisk fungerer
ledere på den måde,
når de bliver usikre, at det
første, de gør, er at tænke
igennem, hvordan de kan
undgå en situation, hvor der
kan sættes en finger på deres
indsats. De bliver defensive
og realorienterede, siger
Einar Baldursson.
I stedet for at udforske mulighederne
i arbejdet med
det psykiske arbejdsmiljø,
så vil de begrænse sig til at
beskæftige sig med det fysiske
arbejdsmiljø og de mere
klare regler, man finder der.
Opgiver og outsourcer
Baldursson er bekymret over
den letsindighed, hvormed
regeringen med hans ord
”tager et forældet system,
hugger det ned og håber på det
bedste.”
- Vi skal også lige huske
på, at vi står i en situation,
hvor en væsentlig del af
fremstillingsområdet bliver
outsourcet – det kan jeg ikke
forestille mig, at der kan
være noget godt ved. Her er
letsindighed det, vi mindst
af alt har brug for, siger han.
Hvis man lader virksomhederne
i stikken i stedet for
at lytte til deres behov, så
kan der være flere, der bare
opgiver og outsourcer, frem
for at drive forretning i et
dyrt og komplekst land som
Danmark.
Einar Baldursson kritiserer
regeringens 2020-planer.
Nye industritoner
Ikke bare videns- og servicevirksomheder
oplever stigende
krav om gode arbejdspladser
fysisk som psykisk.
- Jeg og mine kolleger var
ude på temmelig mange
virksomheder inden for
fremstillingssektoren i
2010, bl.a. møbelindustrien:
Lederne sagde, at presset på
deres kompetencer inden
for psykisk arbejdsmiljø var
det, der var steget allermest
inden for de seneste fem år,
fortæller Einar Baldursson.
Det er en generel tendens, at
personlige og sociale forhold
fylder langt mere i sygdomsbilledet
i dag i forhold til for
ti år siden hos mennesker,
som bliver syge af stress;
forventningerne til at gå på
arbejde har ændret sig – i
alle brancher. Uanset hvor
man bliver ansat, så forventer
man på et eller andet
plan det samme: Opmærksomhed,
personlig udvikling
og coaching, vurderer
Baldursson:
- Vi står i den situation, at
uanset hvilken branche, vi
taler om, så er de menneskelige
ressourcer trådt mere i
forgrunden. Men en anden
rød tråd blandt lederne i de
virksomheder, vi besøgte,
var, at de følte sig fuldstændig
overladt til sig selv. De
er ikke klædt på til psykiske
problemstillinger – og de
kan ikke se, hvor de skal gå
hen og få hjælp, forklarer
Einar Baldursson. Hidtil
har de i en vis udstrækning
fået hjælp igennem Arbejdstilsynet,
og de har haft en
forventning om, at hjælpen
også i stigende grad skulle
komme derfra.
Systemet er fragmenteret
BST-systemet fra gamle dage
er både bisat og begravet –
og Baldursson savner det ikke,
dertil var det for mangelfuldt.
- Men det, vi mangler nu,
er aktøren, som kan være
bindeled mellem sundhedssystemet
i bred forstand og
arbejdspladserne. Der er ikke
noget sted, hvor viden og
erfaringer kan blive formidlet
og opsamlet, og hvor
processer kan blive fastlagt.
Arbejdsmiljøsystemet har
brug for en overhaling –
men det er bare ikke det, vi
får. Derimod får vi en svækkelse
af systemerne, af vores
fælles læring og et mere og
mere fragmenteret arbejdsmiljø.
Jeg har overhovedet
ikke noget imod mere aktive
partnerskaber. Men lige nu
er der ikke noget fællesskab
omkring arbejdsmiljørådgivning,
så vi er i en proces,
hvor vi skal blive ved med
at genopfinde den dybe tallerken
– vi spilder utroligt
mange ressourcer i øjeblikket.
Det, der er tilbage af bstsystemet
betragter viden som
et konkurrenceparameter
– men viden er kun interessant,
hvis den deles, slår
han fast.
Over mod tillid
Einar Baldursson peger på,
at Arbejdstilsynet sagtens
kunne være den medierende
instans. Først skal begrebet
’tilsyn’ dog fjernes og erstattes
med en mere udviklingsorienteret
rådgivningsfunktion.
- Vi skal væk fra at sætte
kontrol i første række og
over mod tillid. Det betyder
ikke, at vi skal fjerne eftersyn
og påbud. Tillid er godt
– naivitet er ikke. Men i øjeblikket
går man fra kontrol
til enfoldighed. Der er brug
for et organ, som i samarbejde
med parterne udvikler
og vejleder, som samtidig
har juridiske beføjelser og
mulighed for at give påbud.
- Situationen lige nu
svarer lidt til loven om tidlig
tilbagevenden. Inden for det
seneste 1 ½ år har vi hjulpet
virksomheder med at blive
bedre på det område. Ideen
er fantastisk – folk skal hurtigt
tilbage efter sygdom.
”Vi skal også lige huske på, at vi står
i en situation, hvor en væsentlig del
af fremstillingsområdet bliver outsourcet
– det kan jeg ikke forestille
mig, at der kan være noget godt ved.
Her er letsindighed det, vi mindst af
alt har brug for.”
Einar Baldursson,
arbejdspsykolog fra Aalborg Universitet
Men ekspertisen står ikke
til rådighed, man fulgte
ikke ideen op fra officielt
hold. Alt tyder nu på, at den
generelle holdning over for
ideen er noget negativ – og
ledelserne hader det. De forstår
ikke, hvad det handler
om. Akkurat som her vil
mange ledelser føle magtesløshed,
trække sig tilbage
og reagere defensivt, når de
ikke længere kan regne med,
at Arbejdstilsynet tager sin
del af ansvaret. n
13