Medlemsblad nr. 1 2009

Tema: APV
Fingrene væk fra APV
APV er virksomhedernes redskab og skal ikke underlægges myndighedernes
kontrol
En vrede er begyndt at ulme
ude blandt danske virksomhedsejere.
Efter en liberal
periode har regeringen igen
spændt Arbejdstilsynet for
en vogn, der styrer mod øget
papirflytteri. Det gider virksomhederne
ikke være med
til. Og det er et problem for
arbejdsmiljøet, der lever af
virksomheders, lederes og
medarbejderes velvilje.
Det mener Thomas
Philbert Nielsen, der er underdirektør
i Dansk Arbejdsgiverforening:
– Det har fra første færd
været meget vigtigt for os, at
myndighederne respekterer,
at APV er virksomhedernes
redskab. Men det er desværre
i sig selv et politisk mål, at
der udstedes flere påbud – og
derfor udvikler arbejdsmiljø
sig til stadig mere regulering
og flere påbud. Desværre
fjerner man i samme åndedrag
virksomhedernes oplevelse
af arbejdsmiljø som
noget nært og relevant.
APV underlagt kontrol
– Den aftale, vi fik med den
socialdemokratisk ledede
regering sidst i 90’erne gik
på, at APV’er skulle være
virksomhedernes eget redskab
til deres lokale arbejde
med arbejdsmiljø.
Men det har Arbejdstilsynet
haft meget svært ved
at forstå, forklarer Thomas
Philbert Nielsen. Der har
været tilfælde, hvor Arbejdstilsynet
syntes, at APV’erne
ikke var godt nok udført. og
disse tilfælde har givet udslag
i påbud om forbedringer
af APV. Arbejdstilsynet
synes, de skal kontrollere,
hvordan APV’erne er lavet,
mens den oprindelige aftale
kun gik på at kontrollere,
OM de var lavet. Imidlertid
Arbejdstilsynet skal ikke
kontrollere, hvordan virksomhederne
laver APV, kun om de
har lavet en, mener Thomas
Philbert, Dansk Arbejdsgiverforening.
blev det i 2006 slået fast i
lovgivningen, at Arbejdstilsynet
skal føre tilsyn med
APV på lige fod med alle
mulige andre forhold på
virksomhederne.
Thomas Philbert Nielsen
kalder det en tilsanding af det
reelle arbejdsmiljøarbejde:
– Kursen har været helt
forkert. Da regeringen trådte
til, gennemførte den efter
vores opfattelse nogle helt
nødvendige moderniseringer
af arbejdsmiljøloven.
Man afskaffede BST og
erstattede det med nogle
virksomhedsnære forbedringer.
Den samlede arbejdsmiljøreform
blev særdelses godt
modtaget af firmaerne.
Her tænker Thomas
Philbert Nielsen eksempelvis
på det udvidede system
af certificeringer, hvor
virksomhederne kan blive
fritaget for screeninger.
Rådgivningspåbud er også
grundlæggende et godt instrument,
men det er blevet
misbrugt. En mere ensartet
forvaltning hører også til på
plussiden.
Bureaukratiet
vender tilbage
Men eksemplerne på en
stigende bureaukratisering
siden da er til Thomas Philbert
Nielsens store ærgrelse
temmelig mange:
– De nyeste ændringer i arbejdsmiljøloven
peger i den
forkerte retning. Muligheden
for at fordoble en straf
i tilfælde af arbejdsulykker
er et af mange eksempler på,
at man er ved at genoptage
tidligere tiders restriktive
regulering uden nogen dokumentation
for, at højere
bøder har en effekt.
– Vi var voldsomt meget
imod, at sygefravær skulle
registreres i APV’en. Igen er
det noget, man skal være
uhyre forsigtig med. Sygefravær
indgår ikke i en arbejdsmiljøsammenhæng
ude
på virksomhederne. Det er
typisk noget, man håndterer
i en HR-afdeling.
– Og endelig kan man
nævne oprustningen på
det psykosociale felt, hvor
vi bliver konfronteret med
påbud, man kun kan ryste
på hovedet af. Igen for at
få flere påbud. Det er synd
for Arbejdstilsynet, at de på
denne måde bliver spændt
for en politisk vogn.
Thomas Philbert Nielsen
fremhæver, at netop psykisk
arbejdsmiljø som et af de
fire prioriterede områder
i 2010-handlingsplanen er
noget, alle ansvarlige på
arbejdsmarkedet bakker op
om at forbedre. Men påbud
og straf tager gejsten fra
virksomhederne.
– Det er helt forkert at
gøre psykisk arbejdsmiljø til
genstand for påbud og forbud.
– Siden 2006 har vi set en
tilbagevenden til tidligere
tiders bureaukrati. Vi er
alvorligt bekymrede for, at
vi i løbet af meget få år kan
ende i samme situation som
sidst, hvor papirnusseriet
tog overhånd: at virksomhederne
bliver trætte af
det, og vender sig bort fra
arbejdsmiljøarbejdet. Vi har
meget tæt kontakt til vore
medlemsorganisationer. Og
vi hører en stigende utilfredshed
med den politiske
udvikling.
APV’er uden påbud
APV’er skal være virksomhedernes
eget instrument.
Arbejdstilsynet skal selvfølgelig
tjekke, at der findes et
APV på virksomhederne,
men det skal ikke kunne
udløse et påbud, hvis virksomhederne
har lavet APV
anderledes, end Arbejdstilsynet
forventer. APV skal
hverken være mere eller
mindre end et vejledende instrument,
der kan kvalificere
det enkelte tilsyn: ’Nååh, kan
den tilsynsførende sige: Det
er sådan, denne virksomhed
opfatter sit arbejdsmiljø’. Og
det kan den tilsynsførende så
tage udgangspunkt i under
tilsynet.
– I stedet siger de: ’I har
jo ikke lavet en tidsplan, så
I får et påbud’. Så er det, det
bliver formelt. Arbejdsmiljø
er drejet i en retning, hvor
det drejer sig om at registrere.
Det er så nemt! – og
så får de lige en gul eller rød
smiley, men det siger intet
om det materielle arbejdsmiljø.
De tilsynsførende skal
bruge tid på det reelle.
Det mener Thomas
Philbert Nielsen, underdirektør
i Dansk Arbejdsgiverforening.
n
Sikkerhedslederen
21