KandestøberenNår soldater vender hjemTema: Kanden i trøjenVanessa Salome Christophersen20081539@ps.au.dkSoldaterne i Afghanistan er konstant i mediernes søgelys. Der bliver jævnligt bragthistorier om, at de hjemvendte soldater i dag har værre mén end tidligere. Men hvordaner det egentlig at vende hjem fra krig og hvor meget hjælp får soldaterne?Christian Blom Jørgensen har været udstationereti 6½ måned i Afghanistan, og det erhans opfattelse, at militærpsykologerne i daggør rigtig meget ud af at <strong>for</strong>berede soldaternepsykisk og imødekomme problemer medpsykiske mén efter dårlige erfaringer fra Balkankrigene”Det, jeg tror hjælper mest er, atman har åbnet op <strong>for</strong> det inden <strong>for</strong> delingerne.Der var en stemning om, at man godt kunnesnakke om tingene, det, synes jeg, var rigtiggodt.”PsykologhjælpNår soldaterne uddannes, er der ifølge militærpsykologLouise Hjort Arentz et stortfokus på det psykologiske perspektiv, og derer ifølge hende ingen tvivl om, at det virker.”Flere bliver behandlet på grund af, at der eret andet fokus. I Balkankrigene var der ikkeden samme bevågenhed, og det har stor betydning,at man hjælper hinanden og at derikke er det samme tabu”. Virkeligheden erikke så simpel som den udlægges i medierne,så man kan sige, at flere soldater får psykiskemén, <strong>for</strong> der er flere udsendte i dag endtidligere, så det er nødvendigt at kende baggrundenog statistikken og se det i en størresammenhæng.Ifølge Louise Hjort Arentz er det især vigtigt,at soldaterne får psykisk førstehjælp, så deer klædt på til at hjælpe sig selv. Det sker <strong>for</strong>eksempel gennem stresshåndtering. Depsykologer, der <strong>for</strong>bereder soldaterne, følgerdem i udstationeringen, hvor de besøgerdem flere gange ved særlige hændelser. Nårsoldaterne kommer hjem er der reintegrationsmødermed psykologerne.Tilbage til hverdagenChristian Blom Jørgensen husker tydeligt,hvordan det var at komme hjem. ”Det varmeget mærkeligt. Bare det at køre hurtigt påvejen. Dernede kører man jo 10-15 km itimen og sidder og spejder ud på vejen heletiden <strong>for</strong> at se om der ligger noget nedgravet”.Christian var i starten meget følsomover <strong>for</strong> lyde. Det kalder psykologerne BattleMind. Ifølge psykolog Louise Hjort Arentz erder nogle normale efterreaktioner, man får ikrig, hvor man oplever store belastninger, ogdet tager tid at vænne sig til hverdagen. Ogder er også nogle, der ikke kommer overhændelserne med det samme, og efter ethalvt år kan der dukke ting op.Påvirket af begivenhederneChristian Blom Jørgensen tænker tit over sintid i Afghanistan ”Det er ikke sådan, at jegvågner op med mareridt, men der er ting, jegstadig drømmer om”. Der var perioder i Afghanistan,hvor Christian havde tanker omselv at blive ramt. En gang var der én afChristians kammerater der blev skudt kun200 meter fra ham, så han måtte slæbe hamned i en grøft under beskydning <strong>for</strong> at lægge<strong>for</strong>bindinger på. Der var flere gange, hvor detvar rigtig tæt på, at Christian selv blev ramt.”I selve situationen tænker man ikke på det,men bagefter kan man blive rigtig bange.”12
2009Når Christian tænker tilbage på det i dag,husker han, at det var sindssygt stressendede gange, hvor det var mere eller mindretilfældigt, man ikke var blevet skudt på. Patruljernevar en barsk oplevelse <strong>for</strong> Christian,og der overskrider man en masse grænser,hvor man virkelig ikke har lyst til at gøre det.Louise Hjort Arentz mener, at det er et sundttegn, når man reagerer og det, at man bliverberørt over at have set sin ven blive sprængti luften.Samfundets indstilling er vigtigNår soldaterne vender hjem fra krig, er detifølge Louise Hjort Arentz meget vigtigt, atder er støtte til dem. Hun kan mærke, at deri dag er en respekt omkring soldaternes arbejde,og mener, at der er et fælles ansvarsom land til at bakke op om soldaternes indsatsog give dem anerkendelse. Det har storbetydning <strong>for</strong> deres mentale helbred.Kammeratskab og gode oplevelserUnder deres ophold i Afghanistan kommersoldaterne meget tæt på hinanden, og det erdet, ifølge Christian Blom Jørgensen, der gør,at de ikke tager mere skade af det. Christianhar fået en masse gode oplevelser og tættevenner og <strong>for</strong>tryder på ingen måde, at hantog til Afghanistan. Det var <strong>for</strong> ham en oplevelseat komme tæt på en masse menneskerog at lære lokalbefolkningen at kende og iAfghanistan fik han mulighed <strong>for</strong> at arbejdepå et felthospital, hvor han med en relativtkort sygepasseruddannelse fik mulighed <strong>for</strong>at behandle enormt avancerede skader, oghans oplevelser der gjorde, at han besluttedesig <strong>for</strong> at læse medicin.Christian kunne godt finde på at tage af stedigen ”Jeg har lovet min familie ikke at tage påpatrulje igen, det er <strong>for</strong> farligt, men jeg kunnegodt tænke mig at komme på felthospital.13