KANDESTØBEREN - Institut for Statskundskab - Aarhus Universitet

KandestøberenCLAUS-GATETema: Kanden i trøjenSkrevet af “Claus Bøllingtoft Frost”Hemmelighedskræmmeri, skjulte lydfiler og pludseligt tavse kilder – i kildebeskyttelsensnavn gælder alle kneb. Alle ved noget, men ingen ved alt. Kanden er gået i folketstjeneste for at opklare mysteriet om vore udsendte i Afghanistan.Efter længere tids intensiv research samtgrundig tillidsopbygning, har vi opnået kontakttil manden midt i edderkoppespindet –manden, der trækker i trådene – manden, vivælger at kalde ”Claus”. Dette interview hartil formål at kaste lys over hidtil mørklagtevinkler vedrørende den omdiskuterede jægersag.Vi sidder ved den ene side af bordet, Clausoverfor – anonym og med ryggen til os. Deteneste lys i kælderlokalet befinder sig bagClaus og kommer fra den nøgne glødepære,der iklæder ham en kulsort kappe og samtidigafslører sveden på vores pander. Diktafonenligger klar på bordet. Vi nikker indforståettil hinanden. Det første spørgsmål erafgørende. Klik. Interviewet kan begynde.Lige på og hårdt og uden omsvøb.”Hvordan starter en helt almindelig dagfor dig i Helmandprovinsen?”“Jeg står op om morgen, vækker de andre, også går vi over og smider vasketøj af ved vaskeriet.Bagefter går vi over og spiser morgenmad,“svarer han. Uden bæven. Han er ikkesådan lige at bide skeer med. Pærens glødetrådgår et kort øjeblik ud.“Hvordan er morgenmaden?”“Der får vi røræg, spejlæg, bacon, toast, pandekager,kartofler, blodpølse og nogle få andreting. Men når man er ude i patruljebaserneeller på opgave, står den påfeltrationer. Amerikanske, britiske eller norske.Den amerikanske er klart mest praktiske,fordi…”“Ja, det er fint,” afbryder vi hans talestrøm.Den knappe tid udelukker al udenomssnak.”Hvad står menuen så på resten af dagen?”Silhuetten nikker.”Middag står den på lidt salat, kartofler, pomfritter,noget kød af en art, pasta, ris oggryderet. Aftensmaden er meget det samme,bare med noget sovs og kogte grøntsager ogis til dessert. Det lyder meget godt, men derer rigtig meget fedt i, og man bliver hurtigttræt af det, mest fordi de indere, der lavermaden, ikke er særligt gode kokke.”På trods af svarets fundamentalt interessantekarakter, må vi foretage et clean cut. Emnetrummer så uendeligt mange flere aspekter.”Hvad så, hvis du er på mission, og duskal - du ved…”“For mit vedkommende, fordi jeg er i bil, kiggerjeg lige ud på jorden, før jeg hopper ud– altså, så jeg ikke træder på små gaver fraTaleban, der eventuelt kunne…”“Ja-ja, men hvad så, hvis du virkeligskal..””Til de lidt større ’deponeringer’ har vi felttoilet,som er et lille plastiksæde med et hul,hvor man sætter en “bio-bag” på, og så laverman puha ned i den. Man tisser ikke, for sågår den i stykker. Og det er noget svineri.Man skal ikke være genert for at sidde ogskide foran ens medsoldater, der sidder 10meter bagved i en lastbil og kan kigge med”.“Interessant”. Et øjebliks brat tavshed henledervores opmærksomhed på en dråbes16