KANDESTØBEREN - Institut for Statskundskab - Aarhus Universitet

2009kaldes ”Supporting the boys”. Det betyder, atmedierne er tvunget til i en vis grad at bakkeop om de danske soldater, fordi de sætterlivet på spil for fædrelandet.Den sidste udfordring er, at journalisterne erdanskere og ikke kan frigøre sig fra deres nationalebriller. ”De er et produkt af vores kulturhistorie,og selvom de tilstræber objektivitet,er den eneste synsvinkel, de har tilrådighed, deres egen danske, hvilketuundgåeligt påvirker den måde, de ser virkelighedenpå,” fortæller Hans-Henrik Holm.Han forklarer, at medierne forsøger at overkommedenne udfordring ved at ansættejournalister fra andre lande som reportere,samt ved at bringe indlæg skrevet af lokale,for eksempel irakere, for at få indblik i konfliktenud fra deres synspunkt.Gør medierne det godt nok?Medierne forsøger tydeligvis på forskelligemåder at modvirke objektivitetsproblemernei forbindelse med at skulle dække en krig.Spørgsmålet bliver derfor, om medierne sågør det godt nok? Hans-Henrik Holm forklarer,at svaret på dette spørgsmål afhænger af,hvilke opgaver man mener, medierne har.Medierne kritiseres normalt for ikke at opfyldederes rolle som demokratisk vagthund ogsom offentlighedsorgan. I denne sammenhængvurderer Hans-Henrik Holm imidlertidmedierne ud fra en tredje rolle, nemlig rollensom informationskanal mellem borgere ogmyndigheder samt mellem borgerne internt.Mediernes opgave er at gøre befolkningen istand til at træffe korrekte beslutninger udfra deres egne værdipræferencer ved at tilvejebringeobjektiv og korrekt information.”Her er krigsdækningen yderst problematisk,fordi medierne ufrivilligt er en del af regeringenskrigsapparat. De udgør ikke en troværdigkanal for borgerne i forbindelse med krig,fordi de er meget afhængige af de officiellekilder,” fortæller Hans-Henrik Holm.Hans-Henrik Holm mener, at medierne er endel af problemet, men at de ikke har løsningenpå det. ”Vi forventer, at medierne skalgøre det hele. Men politikere og embedsmændhar også et ansvar for at mindske dedemokratiske problemer ved krigsførelse,”forklarer han. Problemet er, at de officiellekilder i forbindelse med krig holder kortenemeget tæt til kroppen og kun videregiver enmeget begrænset mængde information. Eteksempel herpå er, at regeringens beslutningom gå ind i Irak var kendetegnet ved, at manikke gav medierne særlig meget informationom grundlaget for beslutningen. Hans-HenrikHolm påpeger, at dette er forståeligt ud fraden logik, der gælder når national sikkerheder truet. ”Men i forbindelse med Irak og Afghanistan,hvor krigene foregår så langt væk,kan man diskutere, om hensynet til dendemokratiske debat ikke bør vægtes højereend hensynet til hemmeligholdelse af grundlagetfor de politiske beslutninger,” fortællerhan. Problemerne i forbindelse med krigsdækningkan derfor ikke kun tillægges medierne,men skyldes også, at de betingelsermedierne arbejder under, gør det svært atlave en objektiv og nuanceret dækning, somkan fremme en demokratisk debat.9