TEMA: ARBEJDSTIDelever, og du er en lærer i slutningenaf 20’erne, så er det ubehageligt ikkeat have fuldstændigt styr på tingene.Tillidsrepræsentant på Bjerringbro Gymnasium Carl Otto ChristiansenNår lærerne er velforberedte, hængerdet også sammen med lærernes personligeidentitet, mener Søren Møllen Baattrup.”Din personlige identitet er knyttet oppå faget og lærergerningen, og derfor bliverfaglig kritik personlig. Du kan ikkegå ind til timerne uden at være klædt påtil det.”illidsrepræsentant på Århus AkademiHF & Studenterkursus Mette Kristensenmener også, at hendes kolleger forberedersig grundigt. Det skyldes blandt andet, atder er en stor bredde blandt eleverne iklasserne.”Nogle elever på hf er mindre studieparateog sårbare, og vi er derfor nødt tilbåde at have en plan B og C for undervisningenfor at få alle med. Vi forberedermere end ét undervisningsforløb. Dethandler også om faglig stolthed for denenkelte lærer,” siger Mette Kristensen.Grænseløs forberedelseillidsrepræsentant på Bjerringbro GymnasiumCarl Otto Christiansen genkenderbilledet af den velforberedte lærer.”Lærerne vil gerne vise, at de har tjekpå deres fag og undervisning. Når dersidder en ok 18-årige elever, og du er enlærer i slutningen af 20’erne, så er detubehageligt ikke at have fuldstændigt styrpå tingene,” siger Carl Otto Christiansen.Det gælder dog ikke kun for de ungelærere, mener han.”Det at være lærer giver ikke længereautomatisk autoritet. Eleverne kræver, atdu hver gang leverer god og velforberedtundervisning. Det vil lærerne også gernegøre, for den gode undervisning er jo ogsådet, der gør det interessant at være lærer.Det er en fed oplevelse at forberede etundervisningsforløb og få positiv responsfra eleverne,” siger Carl Otto Christiansen.Han mener dog også, at især unge lærereskal passe på, at de ikke identicerersig så meget med lærerrollen, at de ikkekan lægge arbejdet fra sig. I princippet erder jo ingen grænser for, hvor meget enlærer kan forberede sig.”Som lærer lukker du aldrig helt butikken.Faren er, at du sjældent føler, dubliver helt færdig,” siger han.Bruger du mere eller mindre tid på følgendeopgaver, i forhold til hvad der er sat tid af til?HverkenmereellerMere mindre MindrePct. Pct. Pct.Klasseundervisning (eksklusiv forberedelse) 7,29 % 86,71 % 0,64 %Forberedelse 50,16 % 37,3 % 7,07 %Rettearbejde, feedback og vejledning af alle skriftlige opgaver, for eksempel AT og SRP 57,56 % 33,33 % 4,29 %Eksamensarbejde 37,41 % 53,48 % 3,86 %Studievejledning, tutorordninger etcetera 7,93 % 68,27 % 10,<strong>08</strong> %Studieture, ekskursioner, forårskoncerter, idrætsdage, lektiecafé etcetera 19,19 % 64,09 % 6,32 %Lærersamarbejde, herunder møder 34,83 % 55,31 % 3,32 %Administrative opgaver, for eksempel fraværsregistrering 31,73 % 57,23 % 3,54 %<strong>Gymnasieskolen</strong> #8 <strong>2012</strong>Kommunikation med elever uden for undervisningssituationen (herunder besvarelse af e-mails) 52,41 % 39,55 % 2,04 %Pauser 1,61 % 62,49 % 26,69 %Andre opgaver, for eksempel PR-møder, ansvar for faglokaler, sociale arrangementer 18,22 % 69,45 % 4,07 %16
TEMA: ARBEJDSTIDDialog på nettet er en vigtig delaf undervisningenDialogen med elever på e-mail, sociale medier og så videre er blevet en væsentlig del af undervisningenfor mange lærere. 43 procent af lærerne svarer dagligt eller ere gange dagligt på elevershenvendelser på elektroniske medier. Der er behov for retningslinjer på området, mener ekspert.Danske gymnasieelever er ved atvænne sig til at få hurtige svar fraderes lærere på de elektroniskemedier. Op mod halvdelen af lærerne svarerdagligt eller ere gange dagligt påelevernes henvendelser på for eksempele-mails og sociale medier, viser en spørgeskemaundersøgelseforetaget af <strong>Gymnasieskolen</strong>blandt en række af GL’s medlemmer.Lidt over 1.000 lærere har deltaget iundersøgelsen, og næsten halvdelen besvarerdagligt eller ere gange dagligtelektroniske henvendelser fra eleverne.Kun fem procent svarer, at de sjældentkommunikerer med elever ved tastaturet.I den samme undersøgelse svarer overhalvdelen af lærerne, at kommunikationmed eleverne for eksempel via e-mailstager længere tid, end der er sat af til enopgave.Professor på Center for Undervisningsudviklingog Digitale Medier på AarhusUniversitet Helle Mathiasen mener, talleneviser, at undervisning i et moderne gymnasiumer meget andet end tavleundervisning.”Når lærerne kommunikerer på Facebook,på e-mail eller via andre elektroniskemedier, er det også undervisning. Itgiver muligheden for en mere faglig dialogmellem læreren og den enkelte elev,som ikke er mulig i klassen. Det er vigtigt,at eleverne har mulighed for at få hjælpaf læreren, hvis de for eksempel er gåeti stå med en skriftlig opgave,” siger HelleMathiasen.Hun mener, det er vigtigt at få synliggjortden del af lærernes arbejde.”Når man tæller timer og sætter procenterpå lærernes undervisningstid, skalkommunikationen på de elektroniske medierogså tælles med, da det er en værdifulddel af undervisningen,” siger hun.Hun har stået bag forskning, der viser,at det er vigtigt, at ledelsen på skolen ermed til at denere nogle overordnede retningslinjerog rammer på området, såbåde ledelse, lærere og elever har en nogenlundefælles forståelse for, hvad mankan forvente af kommunikation via deelektroniske medier.”Lærerne skal ikke stå til rådighed døgnetrundt, men det nytter heller ikke noget,at eleven først får et svar ere dagesenere, hvis det forsinker arbejdsprocesseni forbindelse med en opgave. Derforer det væsentligt at blive enige om, hvadelever og lærere kan forvente af hinandenpå dette område,” siger Helle Mathiasen.Pas på stressPå Det Nationale Forskningscenter forArbejdsmiljø har psykolog og arbejdsmiljøforskerKaren Albertsen undersøgt sammenhængenmellem det grænseløse arbejdeog stress, søvn og privatliv.Den digitale tidsalder betyder, at mangemennesker svarer på arbejdsmails og dermedforholder sig til deres arbejde, nårde er hjemme. Det betyder, at arbejdetbliver mere uforudsigeligt, især hvis detforventes, at man svarer hurtigt på henvendelserfra elever, kan det gribe forstyrrendeind i ens mulighed for at planlægge.”Mail, sms og andet kan være en betydeligstressfaktor, hvis man i forvejen haret meget tæt skema,” siger Karen Albertsen.Når lærerne åbner en mail derhjemme,kan de ikke vide, om der for eksempelkan være nogle problematiske ting, somskal drøftes med en elev, og dermed erdet en mere uforudsigelig opgave end atsidde at rette opgaver.Fire gode råd om digitalkommunikation med elever1. Sæt nogle overordnede rammer forkommunikationen – for eksempelhvornår og hvor ofte du svarer påhenvendelser i det konkrete undervisningsforløb.2. Gør eleverne bevidste om, at de altidskal være meget præcise om, hvadde vil have et svar på.3. Få eleverne til at begrænse, hvormeget tekst etcetera de vil havedig til at læse og forholde dig til.4. Få eleverne til at udvælge detvæsentligste, og få dem til atrelatere de spørgsmål, du skalsvare på, til deres medsendte tekst.TEKST: JOHAN RASMUSSEN OG MALENE ROMME MØLBY<strong>Gymnasieskolen</strong> #8 <strong>2012</strong>17