Gymnasieskolen_2012_08 - Gymnasieskolernes Lærerforening

NYHEDRekordmange lærere går ned med stressEn ujævn arbejdsbelastning og mange timers forberedelse får især unge gymnasielæreretil at brænde sammen.TEKST: TINA RASMUSSENGymnasieskolen #8 2012Antallet af gymnasielærere, der ergået ned med stress, sætter ny kedeligrekord.Det viser den seneste opgørelse fra DanskeUnderviserorganisationers Samråd(DUS). Her kan medlemmer af GymnasieskolernesLærerforening (GL), der lider afstress og andre psykiske problemer i relationtil arbejdet, få op til fem gratis psykologsamtaler.I 2011 kontaktede hele156 gymnasielærere DUS, heraf blev 148henvist til psykolog. Det er en stigningpå 29 procentpå blot to år ogdet højeste antal,siden ordningentrådte ikraft i midtenaf 1990’erne.Langt størstedelenaf henvendelsernehandler omstress.Lærerne,der kontakterDUS, oplever, at undervisningstimer ogøvrige opgaver er meget ujævnt fordelt.Arbejdspresset er især stort i perioden fraefterårsferien og frem til jul, hvor ere afde store skriftlige opgaver ligger.”De har bidt tænderne sammen og klaretsig igennem. Når arbejdspresset så klingeren smule af, kan de mærke, hvor dårligtde faktisk har det. Mange føler, at de kunlige hænger på med det yderste af neglene,siger Birthe Hansen, konsulent i DUS.De este af lærerne har ikke sygemeldtsig. De føler, det er dem, der ikke er godenok, og vil ikke have, at skolen skal videDer er altid noget,man kan gøre lidt bedre.Det bliver skruen udenende. Pludselig hararbejdet invaderet heleens privatsfære.Birthe Hansen, konsulent i DUSnoget. En del af årsagen er, at stress er ettabu på mange gymnasier.”Der er sket en positiv forandring i løbetaf det sidste halvandet år. I dag hørervi ere lærere sige, at de har talt medrektor eller deres nærmeste leder om,hvordan de kan blive aastet. Men der erlangt igen. Der er stadig mange skoler,hvor lærerne går alene med problemerne,”siger Birthe Hansen.Det er især de 31-40-årige gymnasielærere,der går ned med stress og kontakterDUS for at få hjælp. For de unge oguerfarne lærere er problemet ofte, at debruger rigtig mange timer på at forberedederes undervisning. De ved ikke, hvadder bliver forventet af dem, og er derforhele tiden usikre på, om de gør det godtnok.”Der er altid noget, man kan gøre lidtbedre. Det bliver skruen uden ende. Pludselighar arbejdet invaderet hele ens privatsfære,”forklarer Birthe Hansen.DUS-konsulenten efterlyser, at ledelsenpå hver skole bliver bedre til at meldeklart ud, hvad man kræver af lærerne.”Rektorerne bør italesætte, hvad et tilpasniveau er for forberedelse og god undervisning,”siger Birthe Hansen, der ogsåanbefaler, at lærere og ledelse diskuterer,hvordan man kommer bedst igennem deperioder af skoleåret, hvor arbejdsbelastningener størst.Brug for dialogOgså Kasper Bøcher, der er medlem afGLs hovedbestyrelse og formand for Arbejdspladsudvalget,mener, at ledelsentydeligere skal fortælle nye lærere, hvadder bliver forventet af dem.”Der er brug for en bedre dialog. Selvomalle lærere arbejder i team, er man alene,når man sidder og forbereder sig om aftenen.Det er dér, mange knækker halsen,”siger Kasper Bøcher.At generationsskiftet er i fuld gang pågymnasierne, gør det ekstra vigtigt, atder bliver sat ind nu, påpeger han.”Der skal ansættes mange nye lærerei de kommende år. Hvis de ikke får hjælptil at få sat en fornuftig grænse for deresforberedelse, står vi snart med et endnustørre stressproblem,” siger Kasper Bøcher.Formanden for Gymnasieskolernes Rektorforening,Jens Boe Nielsen, erkender,at ledelsen bærer en stor del af ansvaretfor at få skabt en kultur på skolerne, hvorman kan tale åbent om stress. Mange stederer det lykkedes, men der er også skoler,hvor det kan blive bedre, siger han.Rektorformanden nikker genkendendetil, at arbejdsbelastningen er særlig hårdi nogle perioder.”En løsning kunne være, at vi udnytternogle ere af årets dage og ikke holderså lang en sommerferie. Jeg tror, det erden vej, vi skal gå,” siger Jens Boe Nielsen.Han er enig i, at der er brug for en dialogmellem lærere og ledelse i forhold tilden tid, lærerne bruger på forberedelse,men har svært ved at se, at ledelsen kanfastsætte et generelt niveau.”Vi ønsker selvfølgelig ikke, at lærernegår ned med stress, men vi er jo interesseredei, at undervisningen er så god sommuligt. Og der er altså kandidater, somkommer med ret begrænsede forudsætninger,”siger Jens Boe Nielsen.6