SamfundsÃ¸konomisk sammenligning af ... - Banedanmark

More documents

Recommendations

Info

3 BeregningsmetodeDen samlede opgørelse af gevinster og omkostninger ved at vælge Grundløsning 2 fremfor Grundløsning 1 sker i en samfundsøkonomisk analyse, hvor der foretages en afvejningmellem de forskellige typer af konsekvenser ved at opgradere til den højere maksimalestrækningshastighed.Konsekvenserne beregnes over en 50-årig beregningsperiode, og der anvendes enkalkulationsrente på 5 pct. De samfundsøkonomiske effekter, som indgår i analysen, erudtrykt i markedsprisniveau og opgjort i 2010 priser. Tilsvarende er kalkulationsåret også2010. Det betyder, at alle gevinster og omkostninger henføres til 2010 vha.kalkulationsrenten.Metoden bygger på et velfærdsøkonomisk grundlag, og den metodemæssige ramme erTransportministeriets manual fra 2003, som er en udmøntning på transportområdet afFinansministeriets overordnede retningslinjer for, hvordan samfundsøkonomiskekonsekvensopgørelser skal foretages.Formålet med analysen er at undersøge, om ”det kan betale sig” at opgradere til 200 km/ti stedet for 160 km/t. Der foretages således en marginal analyse, hvor undersøgelsenbestår af en samfundsøkonomisk vurdering af de ekstra fordele og ulemper ved atanlægge jernbanen til den højere hastighed. I analysen inddrages forskellen ianlægsomkostninger og tidsgevinster for passagererne ligesom konsekvenser fortogdriftsomkostninger og billetindtægter. Endvidere medregnes afledtesamfundsøkonomiske effekter i henhold til den velfærdsøkonomiske beregningsmetode.Analysen giver dermed svar på om det ud fra en samfundsøkonomisk betragtning er engod idé at etablere Grundløsning 2 i stedet for Grundløsning 1 og ikke om det erfornuftigt at gennemføre det samlede projekt med fast forbindelse over Femern Bælt ogtilhørende landanlæg. Danmark har forpligtet sit til at etablere landanlæg til den fasteforbindelse via den indgåede traktat med Tyskland. I traktaten er der ikke krav til omlandanlæggene skal etableres til en strækningshastighed på 160 km/t svarende tilGrundløsning 1 eller til 200 km/t svarende til Grundløsning 2. Det er dermed et danskanliggende, hvilken strækningshastighed og dermed hvilken af grundløsningerne, dervælges.I den samfundsøkonomiske analyse sker der en sammenregning, udtrykt i kr. og øre, affølgende elementer, hvor et efterfølgende (+) angiver et positivt bidrag til detsamfundsøkonomiske regnestykke, mens et (-) angiver et bidrag, der trækker i negativretning: Anlægsomkostning (-) Tidsgevinster for togpassagererne (+)Ændrede driftsomkostninger til togdrift samt bane fornyelse og vedligeholdelse(+) Ændrede billetindtægter, når antal togpassagerer ændres (+) Afgiftskonsekvenser for det offentlige (-)Femern Bælt – danske jernbanelandanlæg 8Beregningsmetode
Disse effekter sammenvejes i analysen til et estimat på den samfundsøkonomiskemergevinst ved at etablere Grundløsning 2 som alternativ til Grundløsning 1.I forhold til en fuldstændig samfundsøkonomisk analyse er der nogle elementer, der ikkeer indregnet i denne overslagsberegning. Det drejer sig bl.a. om konsekvenser forvejtrafikken i form af tidsgevinster for bilisterne som følge af, at en del af vejtrafikkenoverflyttes til tog, hvilket reducerer trængsel på vejene, samt laverevedligeholdelsesomkostninger på vej, når vejtrafikken reduceres. Endvidere drejer det sigom miljøeffekter, gener for tog- og vejtrafikken i anlægsperioden samt eventuelleregularitetsgevinster for togpassagererne.Femern Bælt – danske jernbanelandanlæg 9Beregningsmetode
Page 1 and 2: Samfundsøkonomisk sammenligning af
Page 3 and 4: Femern Bælt - danskejernbanelandan
Page 5 and 6: 2 ResultaterDen samfundsøkonomiske
Page 7: Derudover er der gennemført en fø
Page 11 and 12: Figur 1. Den berørte baneinfrastru
Page 13 and 14: Bælt være omkring 1,4 mio. rejser
Page 15 and 16: personaleomkostninger pr. togtime f

SamfundsÃ¸konomisk sammenligning af ... - Banedanmark

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?