Andelsbolig Nyt november 2018

„Vedtægtsbestemmelser, som ikke hænger sammen,
er dødhamrende besværlige at have med at gøre.
Eksempelvis kan der stå, at generalforsamlingen
skal indkaldes med 3 ugers varsel, hvori der skal
være en dagsorden med forslagene. Men samtidig
lyder fristen for forslag på 2 uger før generalforsamlingen.
Det stemmer ikke, og dermed bider
vedtægterne sig selv i halen i en grad, så processen
går i stå,“ forklarer Erik Matthiesen.
Krav om bopælspligt kan spænde ben for
andelsboligsalg
En vedtægtsændring, som Erik Matthiesen oplever,
at andelsboligforeninger særligt har fokus på,
omhandler bopælspligt og kortidsudlejning via
eksempelvis Airbnb.
„I mange vedtægter står det, at man kun må udleje
sin andelsbolig, hvis man er midlertidig fraværende,
under uddannelse, udstationeret eller andet. Det
kommer i konflikt med de andelshavere, som
gerne vil bo i sommerhus eller kolonihave i
sommerperioden, da de ikke kan leje boligen ud
imens. Samtidig betyder det, at der ikke må laves
forældrekøb i foreningen,“ siger Erik Matthiesen
som oplevede, at denne vedtægtsbestemmelse gav
nogle foreninger problemer under finanskrisen,
hvor flere andelsboliger ikke kunne sælges grundet
disse begrænsninger.
„Disse restriktioner begynder nogle foreninger at
bløde op for. Enten for at gøre boligerne nemmere
at sælge eller for at give større fleksibilitet til de
beboere, som gerne vil bo i en sommerbolig og
leje ud i perioder,“ forklarer Erik Matthiesen.
En utopisk tro på et forenings-
Danmark?
Tanken bag andelsboliger er oprindeligt bygget
på sympati og fællesskab, hvor medlemmer driver
foreningen solidarisk med hinanden. Andelstanken
anno 2018 kan dog flere steder se helt
anderledes ud. Et scenarie, som flere vedtægter
ikke tager højde for.
„De vedtægter, der kan være særligt besværlige,
er dem, som lægger op til, at et forenings-
Danmark stadig lever. I nogle foreninger
lever det i fuld flor, men ikke i alle. Her kan en
bestemmelse lyde, at bestyrelsen skal bestå af
minimum 5 medlemmer, og det kan næsten være
en umulighed i praksis. I gamle dage var det
ikke noget problem, men det bliver sværere
og sværere, og det skal foreningerne huske at
indtænke i vedtægterne,“ siger Erik Matthiesen
og opfordrer ligeledes foreningerne til at tjekke
op på, hvorvidt vedtægterne bør moderniseres i
forhold til den teknologiske udvikling:
„Rent lavpraktisk kan nogle vedtægter med
fordel moderniseres i forhold til måden,
foreningen kommunikerer på. I flere vedtægter
står, at indkaldelser skal sendes med posten, nogle
sågar med et anbefalet brev, hvilket er en dyr
fornøjelse. Hvorfor ikke opdatere vedtægterne
sådan, at kommunikationen sker mere elektronisk
via mail,“ pointerer den erfarne advokat
afslutningsvis.
Hvilket flertal kan ændre vedtægterne?
Det står i vedtægterne hvilken type flertal, det kræver for at ændre dem. Typisk vil der
kræves et kvalificeret flertal med en fordeling på 2/3. Hertil kommer ofte et quorumkrav –
altså et krav til, hvor mange der skal møde op på generalforsamlingen – som også lyder på 2/3.
Møder færre op, kan foreningen foretage en foreløbig vedtægtsændring og indkalde til en
ekstraordinær generalforsamling, hvor vedtægtsændringen kan vedtages endeligt, hvis 2/3
af de fremmødte stemmer for – uden krav til fremmødet.
Andelsportal.dk
39