Hvem skal lede fremtidens museer? - Forskning - IVA

man skal ind og høre en højpande – det er en af de faglige medarbejdere som fortæller
om noget vedkommende ved noget om. Og det er der faktisk et publikum til.
Det har noget at gøre med at vi bor midt i byen, i et hus hvor der er to andre store
kulturinstitutioner, kunstmuseet og biblioteket, en fantastisk konstruktion – og det
betyder også at der er et flow igennem huset men det betyder også at vi kan agere som
kulturhus ved at lave mange arrangementer.
De laver samarbejder med de andre kulturinstitutioner en gang om året – i marts måned -
der samarbejder de om det de kalder kulturhusdagen. Her sætte hele huset sejl fra
morgen til aften – en lørdag som regel – og så er der 3-4000 besøgende i huset den dag
fordi der er aktiviteter fra kælder til kvist. Nogen gange har de haft temaer, andre gange
ikke , i år havde de nørdtema fordi vi jo er nørder på en eller anden måde. Så vi siger
tingene som de er ” vi er nørder”, vi er faktisk nogen af dem der har gravet sig ned i noget
og ved noget på et niveau som ikke så mange andre ved. Og det tema kørte så både tå
biblioteket, på kunstmuseet og her.
Så har vi lavet undervisningsemner for gymnasier om sådan noget som kultur, kærlighed
og død – sådan store emner som vi så kan belyse fra både litteraturen, kunsthistorien og
kulturhistoriens vinkel.
Vi har ikke lavet store udstillinger sammen, eller det er så mange år siden, det er typisk
noget som enkeltmedarbejdere finder sammen om fordi vi bor i samme hus. Man snakker
sammen og mødes.
Regionale kulturaftaler
Er der nogle samarbejdspartnere der ellers går ind over og forsøger at styre hvordan i agere?
Mja. Man kan jo så sige, at der er noget der hedder regionale kulturaftaler, det er jo en
meget spændende konstruktion. Og de bliver fornyet hvert fjerde år.
Og det er jo som sådant ikke kulturarvsstyrelsen der laver dem, det er kulturministeriet
der laver en aftale med en kulturregion.
De satte så er så kulturregion Randers sammen med silkeborg og Horsens de store
østjyske kommuner. Ebeltoft og Grenaa, eller Norddjurs og Syddjurs, som jo er den anden
del af museet er i en anden kulturaftale. Og det er så Norddjurs, Syddjurs, Farverskår,
Samsø, og Skanderborg – altså de små kommuner uden om århus, hvor de andre
kommuner er de store.
Og det er meget interessant – for der er jo virkelig nogle paradokser gemt i det – det er
igen noget med noget puljeøkonomi. Man har nogle penge i en pulje som hedder ”kultur
for alle” til kulturaftaler og så skal nogle kulturregioner proppes ned i det, eller også skal
man bevæge sig i en eller anden bestemt retning for at komme i nærheden af de der
penge.
Og der har man fra staten nogle krav, og kommunerne har krav og så står vi egentlig som
institutioner som dem der skal leve op til det der og det er nogle meget mærkelige