Hvem skal lede fremtidens museer? - Forskning - IVA

Konklusion:
Fokuspunktet i denne opgave var at påvise at der inden for museumsvæsnet er en række
paradokser i de krav som forskellige aktører stiller til museet. Med udgangspunkt i den
måde hvorpå et museums arbejdsopgaver er stykket sammen af de forskellige akteres
forventninger og krav kan man ikke definere nogen faste paradokser. Disse paradokser
dog alle baggrund i den række af valg og fravalg som museumslederne gennem tiden har
gjort sig. Hvad der har kunnet lade sig gøre et sted kan ikke nødvendigvis opleves et
andet sted.
Således er der også forskel mellem de i opgaven brugte eksempler, på trods af at begge
museer er kulturhistoriske så er de på grund af de valg som deres ledere har taget vinklet
imod at tilfredsstille forskellige aktører.
Grundlæggende set har de begge behov for at møde de krav som kulturarvsstyrelsen
opstiller for at bevarer deres statsanerkendelse, men samtidig så klares denne opgave
med udgangspunkt i den situation som museet er i.
Disse valg og prioriteringer som kommer til at opfylde en aktørs krav og forventninger
frem for en andens er det der er en af grundstenene i museumsledelsen. Og for at kunne
agerer som leder er det vigtigt at bevarer blikket på målet og samtidig at tage
problemerne i små bidder. De to museumsledere jeg mødte havde – på trods af deres
vidt forskellige situationer samme tilgang til det at lede et museum, og det gør netop at
diskussionen om hvilken faglighed som en museumsleder skal have aktuel, for hvis basen
for at lede et museum er den samme i to tå forskellige museer, nemlig at man har viljen til
at tage det fra en ende af, kan enhver med mod på ledelse så ikke passe ind i rolle?
Såfremt at denne har evnerne naturligvis.
Hvorvidt nutidens museer kan overleve fremtidens visioner var det sidste spørgsmål i den
treenighed der var min problemformulering, og til det må jeg indrømme at efter at have
arbejdet med museer i så lang tid så har jeg svært ved at sige ja eller nej – for museet er
som det optræder i dag en forskelligartet institution. Der er på mange punkter
sammenfald mellem de museer der findes rundt omkring i Danmark, men samtidig er de –
på grund af de greb som de må gøre sig på grund af krav fra forskellige aktører – så vidt
forskellige at man ikke kan svarer på hvorledes de udvikler sig.
Det jeg med ret stor sikkerhed kan sige, det er at museerne til stadighed vil udvikle sig, og
at de som organisation aldrig kommer til at stå stille, for det er døden for dem.