Hvem skal lede fremtidens museer? - Forskning - IVA

simpelthen om at man som museumsleder må sikre at de forskellige ønsker kan mødes et
sted, således at både repræsentanterne for lokalsamfundet og museumsinspektøren kan
se sig selv i arbejdet på museet.
Lokalsamfundets indvirkning træder tydeligst frem på lokalmuseer, og det er tilfældigvis
også dem vi har flest af i Danmark. De har typisk bostedskommunen som
hovedtilskudsyder og arbejder med kulturhistorie.
At museerne oftest har tilknytning til den kommune som de er bosiddende i betyder at
der følger en hel linie af folk der bestemmer over hinanden. Museet ledes af en leder der
er ansat til at varetage den daglige drift, han er ansat af en bestyrelse som igen skal sikre
sig at forholdet til kommunen er i orden, og videre er der også regionerne at tage hensyn
til i det de i kommunereformen overtog de af amternes ansvar som kommune og stat ikke
overtog.
For regionerne handler oversynet med museerne, eller den kulturelle udvikling som det
hedder, netop om det – at bevare et overblik og sikre en udvikling.
I samarbejde med kulturministeriet har de forskellige regioner således udarbejdet planer
for hvad der skal ske med kulturinstitutionerne og andre kulturelle tiltag i regionen,
således at man i regionens kommuner har mulighed for at snakke sammen og oparbejde
et samarbejde på tværs af de nye kommunegrænser.
Udviklingen af en fælles identitet kan, som beskrevet i Sandergaards case om ”lifetimes –
interactive museum”, opbygges ved at man skaber noget at samles om, som giver
forskellige vinkler og indtryk af lokalområdet, eksemplet er fascinerende for i det
fortælles om en kommune med et ønske om at bygge op omkring en fælles identitet og
dette bliver gjort ud fra en præsentation af en række af borgerne og deres genstande, i
lighed med et almindeligt bymuseum, hvor den eneste forskel her var at der var tale om
personer fra samtiden.
Museernes nutid og fremtid
I 2009 fremlagde daværende kulturminister Carina Christensen sin strategi for hvordan
fremtidens kulturlandskab skulle se ud.
”Vi lever i en unikt privilegeret tid. Allermest privilegerede er vi måske, når det handler om
adgangen til kulturtilbud – til ny viden, til nye indtryk, til nye muligheder for at finde os en
identitet eller til slet og ret at blive underholdt. Her har især den teknologiske udvikling
bragt os meget længere, end nogen tidligere kunne forestille sig.” 51
Slagordet var ”kultur for alle” og målet var at komme i kontakt med ikke-brugerne og
åbne op for kulturen, således at den blev tilgængelig.
51 Carina Christensen i Kultuarvsstyrelsen(2009a) s.4